Forfatter: Jakob Ejersbo
Forlag: Gyldendal
Handling: Samantha har boet i Tanzania, siden hun var 3 år gammel. Hun har i de sidste par år gået på en international kostskole i Moshi. I ferierne er hun hjemme hos sin familie, mor, far og storesøster, hvor hun skal hjælpe til på hotellet i Tanga. Det lyder jo meget idyllisk, men det er bare toppen af det hele.
For Samantha består livet af smøger, fester og sex, det kan godt være hun ved der findes andet, men hun bliver bare mere og mere blandet ind i alt muligt; stoffer, mere sex, voldtægt og andre alvorlige ting. En lang skrækhistorie.
Bedømmelse: ***** (Ny favorit)
Anmeldelse: Jeg fik tilsendt Eksil fra Gyldendal (link), yay, har gerne ville læse den i et stykke tid, så det var super fedt. Men jeg vil understrege, at alt hvad jeg skriver om bogen er min egen holdning.
Fuck; min første tanke om bogen. Den er så anderledes end hvad jeg "plejer" at befinde mig i, hverken mentalt, fysisk og i bøgernes verden. Jeg vidste selvfølgelig godt at bogen var rå, men jeg troede ikke den var så meget. Lad mig komme med et eksempel; jeg sad og læste den i toget en dag, jeg var simpelthen nødt til stoppe, jeg blev dårlig. Den er så godt skrevet, at man ikke kan andet end at leve sig ind i hendes liv og føle med hende, også selvom hun rimelig ofte irriterer mig. Men det nok fordi det er så tydeligt, at det er en mand, der har skrevet bogen. Især i hendes tanker er det tydeligt, nu er jeg, surprise, surprise, en pige, så jeg ved sådan lidt hvordan en pige tænker. Og for mig virker hendes tanker på nogle punkter meget drengede. Det får mig til at stå lidt af, men ikke mere end at jeg alligevel kan sige at det er en af de bedste bøger jeg har læst.
Hele livet som tilflytter i Afrika blev skrevet utroligt levende, så man nærmest ikke kan andet end at følge med, lige meget hvor hårdt og råt det er. Jakob Ejersbo kunne virkelig finde ud af at skrive. Desværre nåede han aldrig at opleve den succes hans Afrika-triologi fik, han døde af kræft i 2008.
- Bloggeren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar