17 februar 2014

Andre Spiderwick Fortællinger

Titel: Andre Spiderwick Fortællinger (Trilogi)
Serien indkludere titlerne Nøkkens Sang, Et Kæmpe Problem og Dragekongen
Originaltitel: Beyond the Spiderwick Chronicles
Forfatter: Holly Black og Tony DiTerlizzi
Forlag: Gyldendal

Handling: En triologi der går videre fra efter Grace-søskendes første møde med den magiske verden og de efterfølgende udgivelser der fortæller eventyret og om væsnerne der går rundt blandt os.
Laurie og Nicks har valgt at flytte sammen, hvilket Nick bestemt ikke er glad for. At have en så mærkelig stedsøster der tror på al slags troldtøj og ovenikøbet overtager hans værelse var bestemt ikke meningen! Da han en dag bliver tvunget ud på opdagelse i området sammen med Laurie finder de rent faktisk en nøkke, men det er ikke det eneste de oplever. Det hænger sådan sammen at en flok kæmper er begyndt at hærge i området, det er de der vågnet først op, for snart vågner alle kæmperne i landet op. Der er ikke mange der kan se dem, så det er op til de få der kan at få stoppet kæmperne.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Jeg opdagede for en noget tid siden at der findes flere spiderwick bøger og nu kan min nostalgi ingen ende tage. Og det er da også en sjov ide at tage skridtet videre i forhold til at lade som om at det, der foregik i de første bøger/serie, er ægte, men om det rent faktisk virker er jeg nu lidt usikker på. Den bliver lidt langsom og tung at læse længden, hvilket er super ærgerligt når ideen jo er så fin. Samtidig står trilogien over for lidt af den sammme problematik som resten af bøgerne, hvilket omhandler fejlplacering af flere billeder og de lidt for korte bøger.
Okay, det var en masse kedelige ting jeg fik remset op der, men jeg kan fortælle at der også er flere positive ting: Et af de større temaer i bøgerne er sammenbragte familier, og det er noget som mange børn desværre oplever. Og jeg tror på at det at man kan læse om nogen der også oplever det, selvom det er ren fiktion, kan hjælpe, det har i hvert fald hjulpet mig mange, mange gange. Og det er klart en af de ting der hiver det flere takker op! Og så er der selvfølgelig persongalleriet. Jeg har altid været vild med alle de magiske væsner, de er simpelthen for skønne på deres egen skæve måde, men for en gangs skyld har jeg også kastet min kærlighed på en af menneskene i Spiderwick-verdenen, Laurie, og det tror jeg primært er fordi hun minder mig ret meget om Luna Lovegood (jeg vil gå ud fra at I kender til hende), og Luna er en af mine absolutte yndlingspersoner.
Jeg nød da at læse den, men jeg må samtidig påpege at det er ikke en bog, der bliver hængende hos mig som en af de bedste bøger jeg har læst.
- Anna

2 kommentarer: