07 november 2015

Jagten på Regnbueorkideen


Titel: Julius Chancers eventyr: Jagten på Regnbueorkidéen | Forfatter: Garen Ewing | Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 40 | Anmeldereksemplar

I dette første bind af Julius Chancers eventyr møder vi Julius som er den eventyrlystne assistent til historikeren Sir Alfred Catesby-Grey. Her hører han om den sagnomspundne regnbueorkidé, der  sidst er blevet omtalt af den oldgræske filosof Theophrastus. Julius tager selvfølgelig udfordringen op og begynder på sin søgen.

Okay, først er jeg nødt til at hive jer med tilbage til min barndom for at jeg bedre kan forklare jer mit forhold til den her tegneserie og hvorfor jeg i grunden sagde ja tak til modtage den som anmeldereksemplar, på trods af at den er langt fra hvad jeg normalt både læser og anmelder. Min far er en af de største tegneserieentusiaster jeg kender, så siden jeg var helt lille har der altid været masser af tegneserier i mit hjem. Min far havde selvfølgelig en masse bind og hæfter der forbudte at røre eller uinteressante for børn, men Valhalla- og Tintin-serierne var altid i nå-højde, og af lige præcis den grund har jeg læst de to serier et utal af gange. Så da Tellerup kontaktede mig med et tilbud om at anmelde "en tegneserie i Tintin-stilen" kunne jeg ikke andet end at sige ja tak.

Med det har læst er jeg da heller ikke blevet skuffet, selvom det ville have været ret nemt med mine nostalgiske forventninger. Tintin er det selvfølgelig ikke, men det har jo heller aldrig været meningen, kun noget der følger samme stil. Ud fra tegningerne får man den visuelle Tintin-agtige stil og selvom tegnestilen er relativt simpel, så synes jeg bestemt at Ewing formår at gøre figurene tro mod deres væremåde og samtidig virke naturlige og relativt ægte. Kombinere man disse med historien fungerer det rigtig godt som noget der godt kunne komme fra samme univers. Man får det eventyr der forventes fra stilen, eller det vil sige at i dette bind får man kun begyndelsen på det, hvilket jeg faktisk er lidt skuffet over. Jeg synes at et eventyr per hæfte ville have været mere passende, for bindet føles næsten for kort. Men hvis man ser ud over det er jeg bestemt en tilfreds læser og glæder mig allerede til at læse de kommende bind i serien.

✬ ✬ ✬  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar