Titel: Rygter (Luxe #2)
Originaltitel: Rumors
Forfatter: Anna Godbersen
Forlag: Carlsen
Spoiler Alert!
Handling: Der er gået to måneder siden Elizabeth Holland, en af de mest vellidte piger hos New Yorks overklasse, omkom i en ulykke og hendes bekendte sørger over tabet.
Af den grund har den ældre mrs. Holland kun en datter tilbage og satser derfor alt på Diana, så familien fortsat kan leve et anstændigt liv, eller måske rettere et liv som der holdes i familien Hollands omkreds. Men Diana vil egentlig bare være sammen med Henry, Elizabeths forlovede, men Henry bliver ved med at afvise hende. Han tynges nemlig med skyldfølelse over Elizabeths død. Den eneste der kan se en mulighed i denne sorg er Penelope Hayes, Elizabeths bedsteveninde. Hun går endnu en gang efter Henry, koste hvad det vil.
Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Det er som om man kommer ind til personerne på en helt anden måde. I ved, som om man kender dem bedre i denne bog. I denne her bog begynder man at føle sig som en insider i stedet for at være den nye, der lige er kommet ind til New York. Og det er en rigtig rar følelse.
Sjovt nok er det lidt den samme følelse jeg fik i Gossip Girl, og altså det er jo ikke ligefrem fordi de to serier ligger langt fra hinanden. Selvom det foregår med hundrede års mellemrum. Men jeg er en stor fan af GG, så for mig gør det ingenting ;)
Tilbage til personerne; det virker som om Godbersen forsøger, langsomt, at få Elizabeth ud af bogen i gennem den første del af bogen, da man næsten kun hører om Diana, Penelope, Henry og Lina, og Elizabeth er nok den person jeg bedst kan lide i denne og sidste bog, derfor irriterer det mig at vi næsten ikke hører noget hende.
Men alt i alt var jeg godt tilfreds med bogen og jeg glæder mig allerede til at læse næste bog, især pga den cliff hanger, som Godbersen vælger at afslutte bogen med. Mere siger jeg ikke...
- Anna
