Hans og Grete

Titel: Hans og Grete | Forfatter: Neil Gaiman | Illustrator: John Kenn Mortensen | Forlag: Høst & Søn | Udgivelsesår: 2015 Sidetal: 48 | Anmeldereksemplar

Vi kender alle historien om de to søskende der bliver efterladt helt alene inde i en stor skov. Det virker nok lidt underligt at et så makabert eventyr om svigt og ondskab, fascinerer mig så meget, men ikke desto mindre er Hans og Grete blandt mine ultimative favoriteventyr.  Jeg tror det har noget at gøre med at min mormor læste det op for mig næsten hver gang jeg, som lille, overnattede hos hende og min morfar - flere gange blev eventyret endda til en blanding af de klassiske, tyske vendinger og de oversatte danske, hvilket er et tilbagevendende tema ved oplæsningen af Grimms eventyr hos dem, men nok om det. Nu hvor jeg har gjort det klart for jer, og mig selv, er det vel på ingen måde uforståeligt at jeg så gerne ville læse denne udgave omskrevet af en af mine favoritforfattere; Neil Gaiman.

Eventyret var lige så godt som altid og jeg blev suget direkte ind i fortællingen for hvem ved hvilken gang. Desværre havde jeg lidt svært ved at finde Gaiman mellem træerne i Hans og Gretes skov og sikke da en skuffelse det er at stå over for manglen af den ellers så skønne gaimanske magi. Især når det bestemt er så tydeligt at se at der er blevet brugt en hel del krudt på denne udgivelse - nok lidt af de samme grunde som mine for at læse den. Derfor er det også ekstra ærgerligt at eventyret ikke levede op til denne del af forventningerne når der er tale om så stærkt et team. Heldigvis, kan man vist sige, er alt efterarbejdet, tegningerne, siderne osv, i top.

Tegningerne er skønne, men siderne i sig selv er også ret spektaktulære. Tykke, lækre sider som i stedet for at være den typiske hvide farve har fået en lys bun farve, der giver historien en mere eventyrlig stemning. Mortensens smukke tegninger tilføjer en stor del af den dystre, smukke eventyrstemning der er at finde i hele bogen, men som nævnt tidligere er der for mig ikke meget Gaiman at se, derfor er det ekstra fedt at tegninger passer så godt til. De kombinerer flere af de elementer vi kender Gaiman for  og det vejer bestemt op for den manglende gaimanske tekst. Heldigt at tegningerne så er så skønne at det er svært at se sig træt!

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

24 timers bogræs

Planen for det her volapyk er at fortælle jer om at jeg har bestemt mig at tilslutte mig mange af de andre bogbloggere og være med i Dewey's Readathon. Hurra!
Som nogen af jer nok kan huske var jeg nødt til at trække mig relativt tidligt sidste år på grund af en ret heftig hovedpine, hvilket jo var vildt ærgerligt. I år har jeg derfor været på apoteket og har sørget for at have rigeligt til at holde både kvalme og hovedpiner væk fra min læsehule.

Men det er bestemt ikke noget der holder mig væk et år senere. Nææ, det stik modsatte. Frem til kl 13 i morgen, søndag, vil jeg holde jer opdateret på hvad der sker i årets læsehule herunder:

11.02 - Jeg er oppe og fyldt med morgenmad. De næste par timer består i at finde ud af hvilke bøger der skal læses de næste 24 timer.

13.39 - Bøgerne er nu udvalgt og vil blive afsløret i løbet af de næste 24 timer, i det tempo de bliver læst

14.00 - Nu begynder det! Jeg har siddet klar med min bog og ventet spændt på at tallene skifte.

15.18 - Første bog er læst. Helle Rydings nye bog Trolddom og Falkefjer. Ikke nok med det at den ver den første læste bog for mig til dette readathon var det også min Ryding-debut.
- En kort tank om bogen: Det var en meget hurtig læst bog, men da ikke helt dum.

16.01 - Efter lidt bloggersafari og nedskrivning af tanker om Rydings bog er jeg nu ved at gøre mig klar til at begynde på næste bog. Jeg tror også jeg henter mig noget frokost inden bogen findes frem. Min mave knurrer og min koncentration bliver nok også bedre.

16.59 - Jeg har fortæret min frokost i en fart jeg ikke vidste jeg kunne mønstre (jeg er normalt en snegl til at spise). Nu har jeg læst Hans og Grete som er et eventyr jeg i forvejen elsker, at denne udgave er genskrevet af Neil Gaiman gør det bestemt ikke mindre skidt.
- En kort tanke om bogen: Jeg elsker Gaimans forfatterskab og de danske streger der er knyttet til bogen er helt klart passende!

17.41 - Jeg skriver noter til fremtidige anmeldelser af de bøger jeg læser inden for disse 24 timer mens jeg hygger mig med en kop kakao. Dertil kommer så Gittes hashtag på instagram #readathonbun, som jeg ligegyldigt hvor mig jeg prøver ikke kan være en del af på grund af min nye page-frisure. Her er et par billeder af min utilfredshed over længden (og på ingen måde Gitte - det er en super fed og sjov ide!):

19.14 - Min søster kommer ind på mit værelse; "Anna, har du en bog jeg kan læse i engelsk? Den jeg har fået på skolebiblioteket er for kedelig". Hun kender mig godt, for selvfølgelig lægger jeg min bog fra mig (Natulv af Cecilie Eken, på side 68) til side og går i krig i med udfordringen. To minutter senere forlader hun mig med Lola and the boy next door i favnen.

21.35 - And we are back! Efter en lang aftensmad i selskab med min familie og castet fra Downton Abbey ender min næse endnu en gang i bøger. Jeg er bestemt fan af det her! (på side 92 af Natulv)

21.52 - Natulv er læst færdig. Nu er jeg halvvejs i min læsebunke.
- En kort tanke om bogen: Klart en af de bedre, men mindre havde jeg ikke forventet efter at have haft Sikkas Fortælling som min yndlingsbog i 4. klasse.

00.03 - Efter at have skrevet lidt tanker ned om Natulveg er jeg nu ca. 60 sider inde i min fjerde bog. Her sidst på aftnen og på vej mod de små timer har jeg fundet nostalgien frem sammen med en hvis Anne Shirley. Derudover er har jeg lige indledt en jagt på popcorn, så jeg kan i bedste Anne-stil forestille mig at jeg er en sørøver på der leder efter en uvurderlig skat. Heh.

02.11 - Side 124 i Anne fra Grønne bakken. Åh, hvor føles mine øjenlåg bare tunge, nu er spørgsmålet om jeg kan holde en time mere eller om jeg skal lægge mig til at sove nu...

09.02 - Efter at være faldet om mellem kl 3 og 4 er jeg vågnet forvirret med lyset tændt og en bog liggende oven på mig og en bunke ved siden af.

11.10 - Jeg er færdig med Anne fra Grønnebakken og begynder for alvor at overveje vigtigheden i at spise morgenmad.
- En kort tanke om bogen: Det var en noget anderledes læseoplevelse end sidste gang, men så igen; jeg er også ti år ældre end sidste gang jeg åbnede den.

14.00 - And it's a wrap! Dewey's Readathon er slut for denne gang. Jeg har læst fire bøger til fulde og næsten en femte. Det giver i alt næsten 700 læste sider. Hurra for det! Hvordan gik det for jer der deltog?

Nobody

Titel: Nobody
Originaltitel: The Graveyard Book
Forfatter: Neil Gaiman
Forlag: Høst & Søn

Handling: Da Nobodys familie bliver myrdet af uvisse årsager af Manden Jack står Nobody uden, familie, ly og sikkerhed. Dette ændres hurtigt da han samme aften får forvildet sig ind på byens kirkegård, spøgelserne der bor her tager ham snart til sig og prøver efter bedste evne at beskytte og oplære ham. De to vigtigste foranstaltninger som spøgelserne foretager sig er; at give ham navnet Nobody Owens, med kælenavnet Bod og Owens efter det spøgelsesægtepar der adopterer ham. En anden ting de gør er at lære ham  at han ikke under nogen omstændigheder må forlade kirkegården, fordi det simpelthen er for farligt.
Så Bod lever hele sin barndom på en kirkegård blandt de døde hvor der kun er få andre ikke-døde til stede; hans værge Silas og pigen Scarlett.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Jeg har aldrig læst en Neil Gaiman-bog før. Men på det seneste er jeg blevet bombarderet med Neil Gaiman fra alle sider, han er endda med i Doctor Who-universet, så en dag endte jeg med at hive min eneste Gailman-bog ned fra hylden - en bog jeg vel og mærke har haft de sidste 5 år. Og jeg var fuldstændig opslugt af bogen i al den tid jeg læste den.

I starten minder den mig på mange måder om et slags børneeventyr, for den den er skrevet på samme naive måde. Dette undrede mig og samtidig pirkede det til min nysgerrighed og som fortælling lige så stille skred frem udviklede sproget sig til noget der var mere modent. Jeg er vild med denne detalje, der på en fin, fin måde giver et fingerpeg om hvor lang man er i Nobodys udvikling, for det er ret tydeligt at sprogets udvikling følger hans personlige opvoksen og erfaringer. Det viser også Gaimans sproglige evner, selvom min bog godt nok var en oversættelse.
Jeg var fuldstændig fængslet over hans evne til at skrive en historie, men samtidig blev jeg også ret trist over at jeg aldrig før har tænkt at læse nogle af hans bøger før. Så har kan vist takke især to kilder for denne ordentlige præsentation; Rikke og Doctor Who. For de få interesserede kan jeg fortælle at Gaiman har skrevet nogle få afsnit til serien, og disse afsnit er blandt mine yndlinge. (se nederst)

Og med det kan jeg sige at det da helt bestemt ikke er sidste gang jeg vil åbne en af hans bøger. Jeg vil sige at forunderlig er vist et passende ord at bruge om denne bog...og på visse punkter også livsbekræftende. Den er i hvert fald værd at læse omend så for at opleve skønne evne til at mestre sproget.

- Anna

Doctor Who season 6 episode 4: The Doctor's Wife

Doctor Who season 7 episode 12: Nightmare in silver