Viser opslag med etiketten bogtur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogtur. Vis alle opslag

15 januar 2016

Bibliopolium - Waterstones Trafalgar Square









Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.
Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken denne gang er den Waterstones der ligger med udsigt til Trafalgar Square.

Denne boghandel er på ingen måde ekstraordinær eller har noget de andre boghandlere i London ikke har - altså bortset fra beliggenheden og mine minder...Dybt Anna, dybt... Meeeen vent lige et øjeblik før i dømmer min umiddelbart underlige udtalelse, giv mig et øjeblik til at forklare. Denne boghandel er den første boghandel jeg besøgte på min første tur til London og alene af den grund har den en helt særlig plads i mit hjerte, selvom den egentlig ikke er noget særligt. Ja den er større end de fleste boghandlere og har langt flere (spændende) bøger end de danske, men udover det er den ikke blandt de mest spændende boghandlere i det indre London.

Der er dog to elementer ved boghandleren der i den grad opvejer dens ellers ret almindelige fremtoning. Der er en kælderetage fyldt med gulv-til-loft-bogreoler inden for næsten alle genrer og med det kæmpe udvalg der kendetegner engelske (og udenlandske generelt?) boghandlere og det er noget der gør mig aldeles glad.
Hvis man i stedet går op ad trappen tæt ved indgang vil man ret hurtigt finde sig selv mellem en masse cafeborde fyldt med læsende og småsnakkende kunder og det er et super hyggeligt syn, selvom det godt kan virke lidt kaotisk og rodet hvis man lige er kommet derop. Men det kan godt anbefales at sætte sig med sin foretrukne drik og forsvinde ind i en bog for en tid.

Men helt ærlig er det nok en af de boghandlere man besøger hvis man enten er i området eller fordi man ved præcis hvad man vil have, for det er ikke en af de der vildt hyggelige eller særlige boghandlere man kan bruge timevis på ved bare at gå rundt og suge indtryk til sig.


21 november 2015

Bibliopolium - Minder: Vangsgaards Antikvariat

Da jeg var rundt i Indre København i sommers havde jeg på ingen måde regnet med at et antikvariat så stort og flot ville dreje nøglen om kun få måneder efter jeg havde besøgt det. Som så mange andre både før og efter mit besøg var jeg vild med stedet og havde svært ved at styre mig selv mellem det store udvalg, men det var åbenbart ikke nok til at holde stedet kørende. Og nu er stedet ved at være lukket og slukket. Dette er ikke et tip til en boghandler du bør besøge. Dette er et minde om en boghandler der var så smuk og god at vi stadig burde have mulighed for det.











15 oktober 2015

Et dyk ned i mindekarret - Kvinden i Toget

En gang for måske 3-4 år siden mødte jeg en kvinde på et tog mod Fyn. Det lyder måske meget almindeligt, men der var mange dele ved det, der gjorde dette møde til noget særligt. Især tre ting skilte sig ud. For det første var det en meget usædvanligt at en kvinde - eller nogen anden for den sags skyld - pludselig begynder at snakke med dem der sidder sammen med i et dansk tog. Forinden havde hun bare siddet over for mig med sin hund og strikket. Jeg troede egentlig bare hun havde opdaget at jeg var færdig med at skrive på min computer da jeg tydeligt var ved at pakke den sammen og det var grunden til at hun indledte en samtale med mig. Derfor overraskede det mig enormt da hun som noget af det første fortalte mig at hun var blind. Som hun sad der med sine strikkepinde og strikkede helt fejlfrit i et ret raskt tempo virkede hun ellers som en hvilken som helst anden person hvis sanser alle fungerede upåklageligt. Vi begyndte som nævnt at snakke sammen og hold da op hvor var hun bare interessant at lytte til. Hun fortalte om hele det blindesamfund der findes i Danmark og alle de interesseorganisationer der er at finde, herunder dem der, ligesom hun, er fortalere for førerhunde. Vi kom også ind på hvordan blinde oplever verdenen uden deres syn som hjælpemiddel. Noget der overraskede mig var den måde mennesker der altid har været blinde forestiller sig perspektiv. Det er noget jeg, af åbenlyse grunde, aldrig har overvejet, fordi det for mig og mange andre jo bare er en selvfølge hvordan vi iagttager genstande. Hun forklarede mig at de har medfødt blindhed jo aldrig har set og oplevet perspektiv eller hvordan ting ser mindre ud på afstand og derfor har de meget svært ved at forestille sig hvordan det fungerer.
Men det var ikke her samtalen peakede. Det viste sig at selvom hun ikke havde set mig med min computer havde hun hørt mig sidde og trykke på tasterne, så hun spurgte mig hvad jeg havde lavet. Jeg fortalte hende kort om min bogblog og om den boganmeldelse jeg havde været ved at skrive, men ikke kunne koncentrere mig om. Da hun hørte det lyste hun helt op, sådan som kun en bogelsker kan når hun/han møder andre med samme interesse. Og ganske rigtigt. Før hun blev blind havde hun, ligesom jeg, læst rigtig mange bøger og det var tydeligt stadig et emne hun brændte super meget for. Der gik ikke lang til før jeg sad med en liste over bøger som hun i den grad synes jeg skulle læse. Listen er stadig en jeg har i min besiddelse som et minde om denne særlig kvinde jeg mødte i toget for så lang tid siden. Denne liste på fire bøger vil jeg nu dele med jer, med mine kommentarer knyttet til punkterne. Jeg gør dette fordi jeg synes at hendes læseglæde skal deles, for det er sjældent man møder den, især i den grad som hun udstrålede, andre steder end på bogblogs og booktubes.

  • Tågerne om Avalon...Jeg kan ikke huske forfatteren, men jeg er sikker på at du kan finde ud af det (Det er en serie på fire bind med titlen Tågerne omkring Avalon. Den er skrevet af Marion Zimmer Bradley)
  • Du har jo livet for dig (Jeg kan huske hun fortalte mig en del om denne bog, for hun havde næsten lige "læst" den selv)
  • Herman Hesse... Jeg kan ikke huske hvad bogen hedder, men prøv at finde ham (Jeg ved stadigvæk ikke hvilken en af hans bøger hun henviste til, men ud fra hvilke bøger der er hans mest kendte vil jeg gætte på at det enten er Steppeulven, Glasperlespillet eller Siddhartha)
  • Julian...jeg kan ikke huske hans efternavn men bogen hedder Det Mangefarvede Land (Efternavnet er May)

29 august 2015

Bogtur i indre København

I går udnyttede jeg det faktum at jeg intet skulle og tog ud på noget af en gåtur i indre København. Bevæbnet med mit kamera, et kort med en markeret rute og min lille notesbog til 'on location'-tanker gik jeg ud for at opleven nogle af byens bogskatte. Her er min dag:

8.00 - Min alarm vækker mig og dagen begynder. I dag vil jeg forsøge at nå 17 boghandlere på 8 timer. Forhåbentligt er det muligt!

10.34 - Jeg sidder i toget på vej ind mod København, nærmere bestemt Vesterbro. Heldigvis nåede jeg både bussen og toget der skal føre mig til første sted. Note to self: Du er ikke Harry Potter og kan derfor ikke flytte dig fra A til B med et slag med tryllestaven. Eller jo, det kan du godt, men du bliver ikke hurtigere af den grund...



11.17 - Jeg er landet på Byens Bogcafe. Iiiih hvor er her hygeligt! Det er en cafe lige efter min smag. Bøgerne er tydeligt i fokus dog uden det føles som et bomdardement af bøger, tihi. Personligt synes jeg at cafeen er det der er mest værd at besøge på dette stykke af Istedgade.

13.11 - jeg har fundet mig selv i haven (der er et springvand, så det er vel egentlig en park), der høre til Det Kongelige Bibliotek aka. Den Sorte Diamant. Jeg elsker det her sted, der er roligt og ekstremt idyllisk. Biblioteket derimod er meget frygtindgydende, fyldt med folk der sidder bag hver deres macbook og med hvert deres interessante projekt. Efter min lille pause i haven...parken. Parken! går jeg videre ind mod centrum.



14.01 - Bogudsalg i Helligåndshuset. Wauw, hvor er jeg vild med at besøge det. Omgivelserne er skønne og der er mulighed for at finde nogle lækre skatte til en billig pris. Hurra!

14.37 - Jeg er ankommet til Fantask. Egentlig tager det max 15 minutter at gå fra Helligåndshuset til denne boghandel, men jeg ahvde lige et pitstop i Boghallen for at se på deres lækre krus og tage nogle billeder. Desværre var jeg lidt af en kujon da jeg så mængden af mennesker, hvilket resulterede i at jeg ikke tog nogle billeder. Det må blive en anden gang.

15.02 - Billederne er taget og jeg ar snakket lidt personalet. Har man en forkærlighed til fantasy og fyldte hylder er Fantask klart et besøg værd, men mere om det i det blogindlæg jeg har reserveret specielt til denne boghandel.



15.14 - Jeg tror sjældent jeg har været så hurtigt inde og ude af en boghandel som Book Trade. Bøger er der nok af men det gælder ikke den gode stemning. Hr. Indehaver har lidt for mange regler i sin butik, men ser det ikke som et problem at sidde sammen med bekendte og ryge blandt bøgerne. Det er bare nogle af grundene til at jeg var hurtigt ude derfra.

15.17 - Et hurtigt smut forbi Arnold Busck. Til dels for at kigge og til dels for at forhøje mine chancer for et job (btw, hvis en af jer har et job åbent til en student '15 må I hellere end gerne kontakte mig. Hihi.).

15.39 - Vangsgaards Antikvariat. Vil man gerne købe antikvariske bøger er Vangsgaard stedet - i hvert fald sammenlignet med Book Trader. De ansatte er venlige og smilende og har ingen særlige regler, men kun de sædvanlige som er at forvente




16.03 - Skyerne har lukket op for sluserne og alt bliver vådt hvis man bevæger sig for meget udenfor. Selvom det irriterer mig er jeg nødt til at stoppe for i dag.

Okay, det vår hverken 8 timer eller 17 boghandlere, så min plan lykkedes bestemt ikke. Det var dog også en meget optimistisk plan jeg havde mig. De resterende har jeg dog et ide om at besøge snarest muligt. Hvis I har foreslag til boghadlere jeg også kan besøge - både i Købehavn, men også andre øer og lande - må I rigtig gerne komme med foreslag til mig. Tak på forhånd!