Viser opslag med etiketten top 3. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten top 3. Vis alle opslag

22 oktober 2013

Boghandler i det tyske

Nu er det rigtig efterår! Og hvordan ved jeg det, tjaa, det ved jeg for nu er det slut med efterårsferie. Det er faktisk ret sørgerligt, især fordi den er i min top 3 over bedste ferier, og nu er den slut...snøft. 
Heldigvis har jeg udnyttet min ferie til fulde. Den har været proppet med hygge og veninder i Berlin.

Vi har oplevet så mange ting, der dukker nok et indlæg eller to op om det i løbet af de næste uger, og deriblandt var en kæmpe stor, skøn boghandel. Og ikke nok med at den var stor, den var så stor at der var en boghandel INDE I en boghandel!





Jeg gik bare rundt med et fjoget grin og mit kamera. Jeg kunne ikke en gang tage mig sammen til at købe en eneste bog derinde, jeg var alt for overvældet. Når jeg tænker tilbage, er det faktisk ret overraskende at jeg overhovedet kunne finde ud at tage billeder derinde og ikke kun gå rundt og sukke over alt det smukke, der var derinde.


Og så det faktum at der rent faktisk er tænkt på at sætte stemningsskabende, hyggelige stole ind i butikken, det var da jeg opdagede det, at jeg blev fuldstændig forelsket og ikke rigtig kunne andet end at stå og ligne en idiot. Jeg vil dog sige at jeg nød det hele i fulde drag.


Og lad os være ærlige overfor hinanden, kan man være andet en glad, når man er omringet af bøger?? Jeg tror i hvert fald, at det er der, jeg har nogle af mine gladeste øjeblikke. Omringet af tusinder af bogstaver, ord og historier som bare venter på at blive læst. Det er jo det bedste, er det ikke??

Knus
Anna