08 september 2014

Ude og vende på 36 timer



Jeg tror ikke jeg har fortalt jer om NUBB. NUBB står for Nordiske Ungdomsbogbloggere og er et projekt som jeg har været med i siden januar 2014. Vores mål er at skabe et rum for alle dem der interesserer sig for nordisk ungdomslitteratur, lige fra den danske Sanne Munk Jensen til islandsk sci-fi (nej, jeg ved faktisk ikke om det findes).

I fredags blev det så endelig lanceret med en fin reception i nærheden af Oslo - og jeg var der. Da jeg sidder i projektgruppen, og indtil videre er en af de få danskere i projektet, var det væsentligt at jeg var med. Det var også super fedt at være til stede, så jeg klager ikke - haha!



Det var 'veldig bra' som man vil sige det på norsk. Der var blevet inviteret 5 forfattere; Mats Strandberg, Sara B. Elfgren, Sanne Munk Jensen, Harald Rosenløw Eeg og Lisa Bjärbo - alle nordiske forfattere, alle med bøger der er udgivet i mere end et nordisk land.
Efter folk havde proppet sig med lækker pizza og fået minglet lidt, var det tid til at indtage pladserne og følge med i den paneldebat der skulle finde sted, med forfatterne som debattører. Det var en super fedt debat, hvor der både blev diskuteret forskellene mellem de nordiske lande og forfatternes indstillinger til bogblogging.


Hende med den hvide skjorte er den danske forfatter, Sanne Munk Jensen, og hende snakkede jeg en hel del med i løbet af aftnen. Jeg tror vi begge havde det godt med at vi begge var danske og vi derfor let kunne forstå hinanden. Derudover var det for mig en helt surrealistisk oplevelse at drikke cola, spise pizza og snakke om John Green med en forfatter der både er kendt og som jeg faktisk har læst noget fra. Det var en super oplevelse.


Ok, normalt er jeg ikke meget for at bede om at få taget billeder med "kendte" folk, men en gang i mellem er der undtagelser, især når der allerede var to andre lige før mig der allerede havde gjort det. Så nu har jeg et billede sammen med Mats Strandberg og Sara B. Elfgren (forfatterne til Engelsfors-triologien) og, indrømmet, det har jeg det ret godt med.

//Anna

06 september 2014

Killer Killer

Titel: Killer Killer
Forfatter: Søren Ellemose
Forlag: H. Harlsen Production
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ 

Tak til Søren Ellemose for at sende denne bog som anmeldereksemplar.

En seriemorder hærger New York, derfor bliver vicekommisær Anatolli Barritsch og hans assistens Karen Walsh sat til at finde den skyldige inden ofrene bliver for mange. Det er en svær opgave og de får brug for al den hjælp de kan få og her kommer religionshistorikeren Mordechai Rheingold ind. Han kan hjælpe med sagen der viser sig at have sammenhæng med bødler, broderskab og hævn der findes langt tilbage i tiden.

Bogen Killer Killer er min debut i denne skræmmende, uhyggelige boggenre, der alt for ofte får hårene til at rejse sig  og giver mig gåsehud i sådan en grad at jeg bliver i tvivl om de nogensinde forsvinder igen. Disse oplevelser er dog kun beskrevet ud fra da jeg forsøgte at se tv-serien Hannibal. Killer Killer når slet ikke op på samme niveau af gåsehud og ubehageligheder, men den er godt på vej. Flere gang var jeg nødt til at lægge bogen væk fo en stund, fordi den simplethen blev for meget. Nogle få gang nåede jeg endda til at overveje om hvorvidt jeg - ligesom Joey fra Friends - kunne putte bogen i fryseren. Boge var klam og fremkaldte en kvalme, der gjorde læsningen til en væmmelig prøvelse. Men der er langt mere til den prøvelse end bare en ubehagelig genre. En genre der får mig til at blive bare en smul fascineret af den ondskab der er at finde i bogen, selvom det er mig meget imod.

Allerede fra begyndelse af bogen er det tydeligt at hovedpersonen, dvs. kommisæren, både er fedladen, bitter, kold og helt utroligt konservativt orienteret. Alle personlige egenskaber der bestemt ikke taler for ham og gør hurtigt at han ryger op på en top 5 over de karakterer jeg har mindst til overs for. Desværre er han ikke den enest karakter der er ulidelig. Hans assistent Karen er ualmindeligt arrogant. En arrogance der især er koncentreret om hendes udseende, intelligens og generelle udstråling. Denne arrogance gør også bogen til en ren pinsel når synsvinklen skifter til hende, og jeg ender med en følelse der kan opsummeres i et ord; nej. Jeg forstår helt ærligt ikke hvordan man kan skrive en bog og så gøre samtlige karakterer hamrende irriterende.

Min holdning til karakterne ligner meget den jeg har til selve bogen. Den går alt for hurtigt i gang. Forstå mig ret; jeg ved godt at nogle bøger skal begynde med en vis fart, men man er nødt til at kende karaktererne inden man bliver hvirvlet for dybt ind i handlingen. Jeg synes i hvert fald at jeg alt for hurtigt befandt mig i en situation jeg aldrig havde forestillet mig - alt for langt væk fra min comfort zone til at det kunne passe med den mængde sider jeg havde læst.

Det eneste der faktisk fik mig til a udholde læsningen hale vejen til sidste side var passagerne, hvor der var kælet ekstra meget for ordene. De var korte og sjældne, men når de dukkede op, var det ren nydelse at læse selv det mindste ord. For jeg vidste at hvert ord nøjsommeligt var blevet udvalgt til at passe perfekt ind i sammenhængen med de andre. Det var smukt og det var gennemtænkt. Det er tydeligt at se at Søren Ellemose har rykket sig en del som forfatter siden han skrevt Manus Albino med sin bror. Og det er jo noget der kan få smilet frem hos selv den hårdeste kritiker, selvom jeg nu ikke vil kalde mig selv det, haha!

//Anna

02 september 2014

Top 10 tirsdag - Frokostdates

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti karakterer jeg vil spise frokost med i skolen.

1. Luna Lovegood
- Fra Harry Potter-serien af J. K. Rowling
Luna har været en af mine favoritter siden jeg for første gang stødte på hende i bog 5 og jeg ville elske at spise frokost med hende hver eneste dag i skoleåret - også selvom hun komme i skikkelse af Evanna Lynch

2. Laura Ingalls Wilder
- Det Lille Hus-serien af Laura Ingalls Wilder
Serien var i en lang periode min absolutte yndlingsserie og selvom hun, Laura, enten vil sidde sammen med os andre som enten et spøgelse eller en meget gammel dame, så tror jeg ikke hendes fortællelyst vil fejle noget og jeg vil elske at få endnu flere historier fortalt.

3. Etienne St. Clair
- Fra Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins
Jeg har måske udviklet det man kan kalde et litterært chrush for denne skønne halv-brite med det fjollede navn og derfor vil jeg da slet ikke klage over at have ham siddende ved samme bord som jeg.

4. Liesel
- Fra The Book Thief af Markus Zusak
En bog-elsker vil aldrig være nok og ved mit bord er selv to for lidt. Men det at kunne have Liesel som en del af selskabet vil helt klart være en forbedring på bogfronten. Jeg vil simpelthen elske at kunne tale om bøger med hende.

5. Eleanor...

6. ...og Park
- Fra Eleanor & Park af Rainbow Rowell
Jeg tror det kunne være ret hyggeligt at dele bord med de to super søde outsiders. Det kan godt være at de nok ikke kommer til at sige særlig meget under frokosten, men jeg vil nyde at sidde at se på dem (på en ikke-klam måde) og deres søde, stille forhold til hinanden.

7. Neville Longbottom
- Fra Harry Potter-serien af J. K. Rowling
Prøv lige at overveje det i et kort sekund. Ja, ikk? Han er jo en af de absolut sejeste gryffindor-elever på Hogwarts, med mod, en kæmpe bunke loyalitet og venlighed er han til hver en tid velkommen i mit frokosthold.

8. Patrick
- Fra The Perks of Being af Wallflower af Stephen Chbosky
Patrick, Patrick, Patrick. Jeg er bare vild med den dreng, og så er han skør nok til at jeg er interesseret i at lære ham at kende.

9. Dina
- Fra Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl
Hun er nok et lidt anderledes valg, men jeg er utroligt fascineret af hendes evner og jeg vil rigtig gerne lære hende bedre at kende - simpelthen finde ud af hvad der gemmer sig bag pigen med evnerne.


10. Cath Avery
- Fra Fangirl af Rainbow Rowell
Der er flere der synes hun er for patetisk og uden ønske om at deltage, men jeg havde faktisk utroligt nemt ved at identificere mig med hende...hmm hvad mon det fortæller om mig?... Jeg tror vi kunne komme ret godt overens med hinanden. Hun kan præsentere mig for Simon Snow og jeg kan præsentere hende for Harry Potter.

Hvem vil I nyde frokostpausen med?

//Anna

Jeg havde en indskydelse om at Sherlock Holmes også kunne være fed at spise med, men tanken fik jeg rystet af mig lige så hurtigt som den ankom. Jeg tror simpelthen ikke jeg kunne gennemføre en hel frokost i selskab med ham uden at komme til at slå ham i irritation over hans evne til at læse folk.

26 august 2014

Selfie med Darwin


For snart to uger siden kom jeg hjem fra den lækreste uge i London. Jeg oplevede de fedeste ting og mødte de nogle dejlige mennesker - mennesker jeg rigtig, rigtig gerne vil møde igen.
For mig var turen en blanding af hygge, selvterapi og inspiration til nye sager på bloggen. Tro mig når jeg siger at alle tre ting blev i den grad opfyldt. Så den kommende tid vil jeg fortælle om forskellige minder fra min tur til en af Europas aller skønneste storbyer med disse billeder som en start:


Jeg har for ikke længe siden opdaget det magiske ved hostels. De er billigere og langt mere sociale end et hotel, så de er jo det oplagte valg for en gymnasieelev. Især når denne gymnasieelev valgte at rejse alene.
Heldigvis var mit værelse fyldt med dejlige mennesker, der, ligesom jeg, kun ønskede at skabe nye venskaber. Det var også på mit værelse jeg mødte en pige som jeg ret impulsivt tog på museum med dagen efter jeg ankom. Vi brugte hele dagen på at gå rundt på først Victoria and Albert Museum og derefter Natural History Museum. Sidstnævnte var klart det fedeste.




På Natural History Museum fik man lov til at gå oppe under loftet og kigge på skeletter der viser hvor prægtige dinosaurne egentlig var, samtidig med at man har muligheden for at nyde en helt utrolig smuk bygning. Derudover er der en kæmpe samling af alle mulige udstoppede dyr og udstillinger med alt hvad man kan forestille sig inden for naturhistorie. Det eneste der kan sætte en stopper for alt det fantastiske er trætte ben (og øjne). Det er ret fantastisk


Okay, en ting er mængden af diamanter. En anden ting er at de fleste af dem er følsomme over for uv-lys. Hvor sejt er det lige? Mega cool efter min mening. Hvis det ikke er nok til at overbevise jer, så kan jeg fortælle at samlingen hedder The Aurora Pyramid of Hope og består af 296 diamanter! Det var også her, foran dette montre, jeg for første gang i mit liv fik et ønske om at få en diamant. Og ikke bare en diamant, det skal være en uv-sensitiv diamant.



Jeg har en stor interesse for rummet og alt hvad der høre med, derfor var jeg lige ved at hoppe af glæde da jeg støtte på disse super seje rumsten. Fra rummet! Jeg kan stadig ikke fatte det. De glitre og ligner faktisk det du man ser i film. Desværre var lyset ufattelig dårligt, og det var derfor fuldstændig umuligt at indfange den magi, der var ved dem.



Hvis man forsøger at gå helt op på øverste etage møder dette syn dig når du går ad den sidste trappe. Det største træsnit jeg nogensinde har set og også et af de pæneste. Den var helt ufattelig stor, så stor at der skulle mere end to mennesker på min størrelse (jeg er næsten 1.70) til at nå fra den ene ende til den anden. Det var meget mærkelig oplevelse at se på noget der viste sig at være over 1300 år gammelt. Jeg syntes at det næsten var ufatteligt.


Dronten overraskede mig en del. Jeg troede ikke der fandtes et eneste eksemplar af den - og at den faktisk havde lidt af en mytologisk status - så da jeg så den stå der, udstoppet men med fjer og krop var jeg mildest talt forbløffet. Desværre var min glæde over at se en dronte kortvarig, det viste sig at den var kunstig. En gengivelse af de virkelige der en gang skulle have gået rundt på Mauritius.



Som I kan se har jeg haft en super spændende tur på et af de sejeste (og meget nørdede) museer i London. Der var konstant noget at kigge på og selvom både mine og min nye venindes ben gjorde helt åndssvagt ondt, så var vi ikke til at stoppe. Vi skulle se det hele. Og det gjorde vi også næsten. Det var en god dag.

Hvad med jer, hvad vil i betegne som en god, nej vent; den bedste dag? En dag i selskab med the one? Drikke kakao og se film i nattøj? Eller måske noget helt tredje?

//Anna

18 august 2014

Sene aftener og skolebøger

Så er første uge i et nyt skoleår allerede forbi. Og jeg har det virkelig mærkeligt med det.

Jeg sidder til langt ud på aftnen og laver diverse overspringshandlinger, fordi jeg endnu ikke har forstået at ferien er slut - den er jo næsten lige startet! Så her har jeg så siddet, kigget træt ind i skærm og nægtet at gå i seng. Skoledagene føles allerede lange og jeg ved jeg burde få mere selvdisciplin. Noget vi alle ved er super svært at få, hvis man altså ikke allerede har det.

Jeg ved ikke om det kun er mig der har det sådan for tiden; at det er svært at forholde sig til studiestart og det at man pludselig skal møde ind på forudbestemte tidspunkter. Jeg synes næsten det værste ved det er at det suger al min energi fra mig og gør det næsten umuligt at holde trit med bloggen og læsningen ved siden af alt det andet jeg har kørende. Jeg har super meget jeg gerne vil vise og fortælle, men tiden er der sjældent til at få realiseret det. Jeg håber lidt at nogen kan nikke genkendende til det jeg fortæller, så jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Men jeg ved allerede at det bliver bedre. Og derfor vælger jeg at sættte noget god musik på og danse det væk, når et bliver alt for mørkt udenfor og klokken går fra midnat til de små timer. Her er en lille sang til jer der oplever det samme:


Knus og solskinsstråler
//Anna

12 august 2014

Top 10 tirsdag - Købt men ulæst

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti bøger jeg har erhvervet mig men ikke kommer til at læse alligevel.

1. The Radleys af Matt Haig
Jeg kan ikke en gang huske hvornår denne bog blev en del af min samling, og det er måske ikke så mærkelig taget i betragtning at den ligger nederst i en støvsamlende bogbunker. Jeg har aldrig nogensinde bare overvejet at læse den. Den virker ikke specielt god og har nok været lidt af et fejlkøb - hvis det altså var mig der købte den.


2. The Beatles - Revolution i Hovedet af Ian MacDonald
Jeg er helt vildt med The Beatles. Det har jeg været siden jeg blev præsenteret for deres musik i 6.-7. klasse. Yellow Submarine betyder særligt meget for mig, da det var den sang der fik mig til helt og aldeles forelske mig i bandet og den var også motivet på min første The Beatles-t shirt. En t-shirt jeg stadig har 5-6 år efter. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at købe denne faglitterære bog, der gennemgår hver eneste sang, på trods af at jeg ikke har en eneste musisk tone i livet.

3. Eventyr og Historier af H. C. Andersen
Jeg har altid været vild med H. C. Andersens historier og derfor tvivlede jeg ikke et øjeblik da jeg så denne tykke sag af en bog stå på et udsalgsbord til den nette pris af 70 kr. På trods af at jeg nu har haft bogen i flere år så har jeg end ikke åbnet den siden den dag jeg købte den.

4. Idealister af Hans Scherfig
Flere af jer har måske allerede set på instagram at jeg købte bogen for en måned siden. For mig var det lidt et impulskøb. Jeg vil rigtig gerne læse Scherfig, men jeg vil gerne have at den første bog jeg læser er Det Forsømte Forår og derfor er det lidt fjollet at jeg nu ejer denne bog.

5. Chalcot Crescent af Fay Weldon
Denne bog er faktisk den første engelsk-sprogede jeg nogensinde fik. Det var ikke på grund af bagsideteksten at jeg købte den. Nej, det var på grund af forsiden, som jeg hovedkuls forelskede mig i og jeg kunne slet ikke styre mig. Den skulle bare med hjem og nu er den kun blevet rørt når jeg har flyttet rundt på mine bøger eller gjort rent.

6. Dræb ikke en sangfugl (dansk udgave fra 80'erne) af Harper Lee
Det er lidt fjollet, men da jeg købte denne gamle sag havde jeg allerede erhvervet mig en langt yngre udseende udgave af bogen og endda på originalsproget. Jeg tror jeg havde en ide om at man kunne lave en ret sej opgave med de to bøger på et eller andet tidspunkt, men som om det nogensinde kommer til at ske.

7. Eventyr af Brødrene Grimm
Endnu en eventyrsamling og faktisk er den fra samme udsalg hvor jeg købte min H. C. Andersen-samling. Den er endda købt af samme grund og står lige så fint ved siden af den makker. Den er fin og det er jo helt fantastiske, dejlige eventyr der gemmer sig inde bogen.

8. Magt og begær af Tasmina Perry
Jeg aner virkelig ikke hvad denne bog laver på mine hylder. Jeg kender ikke forfatteren eller historien, men jeg kan huske at den kun kostede 20 kr og derfor var det ret svært for mig at holde mig fra den. Dumt, for nu står den også bare og samler støv.

9. Magi og Meloner af Sarah Mlynowski
Der var en gang hvor jeg ville have elsket at læse den her slags fiktion. Men det mange år siden og den af mig er for længst vokset ind i en verden hvor jeg langt hellere vil læse en tårefremkaldende bog af en af mine yndlingforfattere eller måske endda en dystopia, i alle tilfælde er det et afsluttet kapitel i mit liv.

10. Gothic Sports (manga) af Anike Hage
For nogle år tilbage var jeg helt vildt begejstret for alt japansk (og koreansk), i særdeleshed manga blev noget jeg brugte en hel del tid på. Kort efter opdagelsen af manga fik jeg et flip med at skulle få fat i så mange bind og serier som overhovedet muligt, også selvom de måske ikke lige var af den bedste kvalitet - både historie og tegninger.

Jeg føler lidt at det spildt at jeg har dem stående når jeg ikke regner med at læse dem, derfor vil jeg ty til at søge råd. Hvad synes I jeg bør gøre ved bøgerne? Er der nogle af dem jeg bør læse eller skal jeg måske bare sælge hele bundtet?
//Anna

08 august 2014

Looking for Alaska

Titel: Looking for Alaska
Forfatter: John Green
Forlag: Harper Collins Publishers
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ (en ny favorit)

Miles vælger at forlade sine trygge omgivelser i Florida og tage på kostskole i Alabama, som tilfældigvis er den samme skole som hans far gik på i sin tid. Han har aldrig haft venner før han begynder på skolen, men dette ændres brat efter han møder sin room mate Chip Martin, også kendt som The Colonel, som præsenterer ham for Alaska. Hun kommer til at vende op og ned på det liv han har haft indtil videre.
Sammen med Alaska, the Colonel og deres andre venner oplever han ting han aldrig ville have drømt om og i takt med oplevelser bliver han draget mere og mere ind i vennegruppen og i forelskelsen i Alaska.

For mig var det at læse bogen et helt igennem dejligt gensyn med John Greens kloge ord, som jeg bestemt har savnet siden jeg læste The Fault in our Stars tilbage i november sidste år. Han har en sprogforståelse som de færreste besidder og formår at beskrive en karakter på en sådan måde at de fremstår så levende at lige så godt kunne stå lige foran mig. Det er noget der gør mig helt skør af glæde. John Green forstår ar fremkalde hele følelsesregistret ved kun at bruge ordenes magi og jeg fandt mig selv nikkende forstående til Pudge's fascination og kærlighed til Alaska. Hun er skøn og spændende - man ved kort sagt aldrig hvor man har hende. Det er et karaktertræk der er negativt hos de fleste, men for Alaska gør det hende kun mere tiltalende og interessant. Især hos Pudge. Pudge er ung og nok en af de mest naive og uerfarne teenagere jeg nogensinde har oplevet i litteraturen. Det er meget mærkbart at Pudge aldrig har haft en eneste ven før. Derfor er det heller ikke så mærkeligt at han, om nogen, bliver hvirvlet dybt ind i fascinationen af Alaska.

Når jeg læser en bog af John Green ved jeg at jeg har med en utroligt begavet forfatter at gøre. Hans måde at skrive på er både, intelligent, venlig og smittende. Man får virkelig lyst til at være en del af historien, og hvordan den ender har ingen betydning når først man er i gang. For fortællingen i sig selv giver læseren, i dette tilfælde mig, en læselyst som man sjældent oplever. Dette er noget der også gør sig gældende for The Fault in our Stars, og derfor er det svært ikke at sammenligne de to bøger med hinanden. Det taler desværre ikke helt til Looking for Alaska's fordel. Dog skal man tage to ting med i betragtning; The Fault in our Stars er Greens absolut mest kendte værk og Looking for Alaska er hans debut. Når det så er sagt, så er der ikke mere at sige end at det i sandhed er en klog, klog mand der står bag de velskrevne ord i Looking for Alaska.
//Anna