Himlen ved mine fødder

Titel: Himlen ved mine fødder
Originaltitel: The Sky is everywhere
Forfatter: Jandy Nelson
Forlag: Gyldendal

Handling:
Lennies søster, Bailey, er død, i en alder af nitten år, på grund af en fejl i hjertet. Nu, en måned efter hendes død, begynder Lennie igen på Clover High School. En masse har ændret sig, bl.a. andet er der en ny dreng der er begyndt, Joe Fontaine, en meget smuk dreng, hvis smil er ligesom solskin, når han smiler, kan man ikke andet end at smile med. Men Lennie har skyldfølelse over, at hun er glad, når hendes søster er død og aldrig kommer til at smile med nogen igen.

"Jeg smider mig på ryggen på min seng, forpustet og svedende. Hvordan ka jeg overleve det her savn? Hvordan bærer andre sig ad? Mennesker dør hele tiden. Hver dag. Hver time. Der er familier over hele verden, der stirrer på senge, som ingen længere sover i, på sko, som ingen længere går i. Familier, som ikke længere behøver at købe et bestemt morgenmadsprodukt, en bestemt shampoo. Der er folk overalt, der står i kø i biografer, køber gardiner, går tur med hunden, mens deres usynlige hjerter bliver revet i laser. I årevis. I hele deres liv. Jeg tror ikke på, at tiden læger alle sår. Jeg ønsker ikke, den skal gøre det. Hvis mine sår bliver helet, betyder det så ikke, at jeg har accepteret at leve i en verden uden hende."
- Uddrag fra bogen

Lennie føler sig helt alene, men så begynder Baileys kæreste at være sammen med hende, og når de er sammen er det som om smerten er nemmere at håndtere. Samtidig begynder hun at se endnu mere til solskinsdrengen Joe.
Dette er en bog om kærlighed og om at miste en man elsker
Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Til at starte med, i hvert fald de første 200 sider, var jeg forvirret; vil bogen være sjov eller alvorlig? Det var som om at det ikke rigtig var blevet fastsat hvordan vinklen på Baileys død skal være. Så der rodes rundt i humor, dystert savn, glædelig kærlighed. Det bliver til en stor pærevælling af alle mulige forvirrende handlinger og tanker fra Lennies side.
Forskellige steder i bogen er der nogle af de digte, som Lennie skriver i løbet af bogens handling. Under hver enkelt digt står der, hvor det er blevet fundet. Digtene har også en anden funktion; den markerer kapitlernes start eller slut, og man må jo rose noget godt. Og digtenes placering fungerer rigtig godt.
Ikke en gang Lennie er skabt, så man kan følge med. Hun ændrer konstant hvad hun føler og mener, så hvert andet øjeblik, i hvert fald i starten, bliver man overrasket over hvad hun nu tænker. Flere steder er det meningen, at man skal have medlidenhed med hende eller i hvert fald føle med hende, men det gør man ikke. Det er ikke rigtig så godt, for det er følsomme tidspunkter, og i mange andre bøger føler man med hovedpersonen
Jeg vil ikke anbefale jer at læse den, der er helt klart nogle bedre bøger derude, I kan jo altid tjekke nogle af mine andre anmeldelser (fx The Hunger Games, Proforma, Døde Piger Lyver Ikke osv).

- Bloggeren