Jeg henter solen ned

Titel: Jeg henter solen ned | Forfatter: Jandy Nelson | Forlag: Gyldendal | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 460 | Anmeldereksemplar

Tvillingerne Jude og Noah har siden de var helt små haft helt særligt bånd mellem hinanden, der har givet dem følelsen af nogle gange at være én af samme person, men i året op til de skal begynde i high school begynder en kløft at danne sig mellem dem.
Tre år senere er kløften dybere og bredere end aldrig før, men hvad skete der mellem de to, der ikke kunne skilles ad før i tiden før i tiden? Jude og Noah fortæller deres historie fra hvert deres unikke synspunkt men med tre år i mellem sig.

Har man fulgt med på de sociale medier, så står det klart at Nelsons bog, Jeg henter solen ned, har været et af de helt store samtaleemner blandt de bogglade tosser siden bogens udgivelse på originalsproget sidste år. På grund af hypen var jeg da også ellevild, da bogen endelig ankom med posten. Jeg har tidligere læst en af Jandy Nelsons bøger og den var jeg mildest talt ikke begejstret over (se anmeldelse her). Om det var fordi jeg var for ung til at forstå og værdsætte hvad der stod på siderne eller fordi Nelson simpelthen ikke var særlig dygtig på det tidspunkt ved jeg ikke, men denne bog står i stor kontrast til mit sidste møde med hendes forfatterskab. Jeg nød virkelig at læse historien og blev mere involveret end jeg helt har lyst til at stå ved.

Jeg tror noget af det jeg der især tiltaler mig er forfatterstemmen. Hun er langt mere malerisk og skriver i billeder. Normalt har man som læser et relativt billede af diverse scener i bogen, men det er som om Nelson går skridtet videre med de to hovedpersoner. Det giver også god mening idet de to hovedpersoner er meget kunsterisk anlagt og derfor skaber langt flere mentale billeder. Billeddannelsen er især tydelig hos Noah og jeg både hader og elsker hans måde at reagere på det han oplever. Han maler mentale billeder. Altså ikke bare noget metaforisk crap der sikkert har en dybere mening hvis man har en imaginær ph.d. i livsvidenskab men deciderede billeder med motiv. For læseren bliver både billedet og Noahs følelser helt tydelige uden han behøver at forklare dem, hvilket er ret kendetegnende for hans karakter. Samtidig bliver det en smule for passivt for min smag, hvilket ikke kun er frustrerende men også kedeligt. Det gør dog ikke noget ved mine opture over de gode ting og små sejre begge hovedpersoner oplever, jeg bliver alligevel varm om hjertet selvom det hele udspiller sig i et fiktivt univers.

Før jeg slutter af bliver jeg nødt til at nævne noget som jeg ofte forsøger at undlade på grund af den smerte det forvolder min sprogelskende del af hjernen; oversættelsen. Det er noget der sjældent bliver gjort særlig godt, fordi der er så meget som simpelthen bliver lost in translation (see what I did there?) samtidig med der forsøges at holde krampagtigt fast i forfatterens stemme og ordvalg. Her synes jeg faktisk at Gyldendals oversætter, Kina Bodenhoff, er sluppet ret godt fra oversættelsen. Hun fastholder de smukke vendinger og gentagelser som giver bogen dens poetiske vibe, hvilket er noget jeg svagt husker også går igen i Himlen ved mine fødder. Tak for det!

✬ ✬ ✬ ✬ ✬ 

Himlen ved mine fødder

Titel: Himlen ved mine fødder
Originaltitel: The Sky is everywhere
Forfatter: Jandy Nelson
Forlag: Gyldendal

Handling:
Lennies søster, Bailey, er død, i en alder af nitten år, på grund af en fejl i hjertet. Nu, en måned efter hendes død, begynder Lennie igen på Clover High School. En masse har ændret sig, bl.a. andet er der en ny dreng der er begyndt, Joe Fontaine, en meget smuk dreng, hvis smil er ligesom solskin, når han smiler, kan man ikke andet end at smile med. Men Lennie har skyldfølelse over, at hun er glad, når hendes søster er død og aldrig kommer til at smile med nogen igen.

"Jeg smider mig på ryggen på min seng, forpustet og svedende. Hvordan ka jeg overleve det her savn? Hvordan bærer andre sig ad? Mennesker dør hele tiden. Hver dag. Hver time. Der er familier over hele verden, der stirrer på senge, som ingen længere sover i, på sko, som ingen længere går i. Familier, som ikke længere behøver at købe et bestemt morgenmadsprodukt, en bestemt shampoo. Der er folk overalt, der står i kø i biografer, køber gardiner, går tur med hunden, mens deres usynlige hjerter bliver revet i laser. I årevis. I hele deres liv. Jeg tror ikke på, at tiden læger alle sår. Jeg ønsker ikke, den skal gøre det. Hvis mine sår bliver helet, betyder det så ikke, at jeg har accepteret at leve i en verden uden hende."
- Uddrag fra bogen

Lennie føler sig helt alene, men så begynder Baileys kæreste at være sammen med hende, og når de er sammen er det som om smerten er nemmere at håndtere. Samtidig begynder hun at se endnu mere til solskinsdrengen Joe.
Dette er en bog om kærlighed og om at miste en man elsker
Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Til at starte med, i hvert fald de første 200 sider, var jeg forvirret; vil bogen være sjov eller alvorlig? Det var som om at det ikke rigtig var blevet fastsat hvordan vinklen på Baileys død skal være. Så der rodes rundt i humor, dystert savn, glædelig kærlighed. Det bliver til en stor pærevælling af alle mulige forvirrende handlinger og tanker fra Lennies side.
Forskellige steder i bogen er der nogle af de digte, som Lennie skriver i løbet af bogens handling. Under hver enkelt digt står der, hvor det er blevet fundet. Digtene har også en anden funktion; den markerer kapitlernes start eller slut, og man må jo rose noget godt. Og digtenes placering fungerer rigtig godt.
Ikke en gang Lennie er skabt, så man kan følge med. Hun ændrer konstant hvad hun føler og mener, så hvert andet øjeblik, i hvert fald i starten, bliver man overrasket over hvad hun nu tænker. Flere steder er det meningen, at man skal have medlidenhed med hende eller i hvert fald føle med hende, men det gør man ikke. Det er ikke rigtig så godt, for det er følsomme tidspunkter, og i mange andre bøger føler man med hovedpersonen
Jeg vil ikke anbefale jer at læse den, der er helt klart nogle bedre bøger derude, I kan jo altid tjekke nogle af mine andre anmeldelser (fx The Hunger Games, Proforma, Døde Piger Lyver Ikke osv).

- Bloggeren