12 august 2013

3 år er da ret meget ikk?

Halløj med jer!
Jeg har en helt speciel nyhed. I dag er det præcis 3 år siden jeg oprettede min blog!

Der sad lille Anna alene på sit værelse, hun lige havde lagt en artikel om en blogger fra sig. Hendes eneste tanke var: "jeg vil blive som ham!" Hun nåede lige at lægge artiklen til side, inden hun tastede sig ind på blogger.dk og oprettede en blog, som senere ændrede navn til HappenStance (dog med en lille periode som I Eventyrland, for Bloggerens Blog er simpelthen for tamt).
Så der sad hun, en pige på 14 år, og drømte om alt det der nu skulle ske. Men allerede på den første dag opdagede hun et problem. Hvad skulle hun dog skrive om? Mode? Make up? Mode og make up? Indretning? Eller måske bare hverdagsting? 
Det tog hende præcis en måned at finde ud af. Så den 12. september kunne hun stolt annoncere for sin lille gruppe af tilmeldte læsere, at hun nu skulle være bogblogger. Og så begyndte eventyret.

Ja, det var et lille sentimentalt flash back, men der kommer en pointe med det. Og den kommer nu.
For lidt under 3 år siden valgte jeg at blogge om bøger. Nu har jeg valgt at lave om på min blog og begynde at blogge om alt muligt. Ting fra min hverdag. Ting der lige falder mig ind. Alt muligt forskelligt.
Jeg glæder mig rigtig meget til at skyde min opdaterede blog i gang. Og lad os gøre det lige nu:

BOOM!

Og så blev min nye blog åbnet. Så velkommen til HappenStance - en blog om alting og bøger. Jeg håber i vil kunne lide det. Jeg glæder mig i hvert fald til at begynde på det her.
Med denne ændring af hele min blog kommer der også flere indlæg om alle mulige ting. Jeg har allerede et par ting som jeg har lyst til at skrive om - og bare rolig jeg kommer ikke til at være en af de der, der skriver umuligt lange indlæg. Okay, så jeg kan se at jeg allerede ved at bryde det løfte, så jeg vil stoppe her ved at, endnu en gang, byde jer velkommen med et imaginært, festligt glas champagne. Velkommen!

- Anna
Blogger og boganmelder i 3 år

2 kommentarer:

  1. Hvor er det dog en fin makeover din blog har fået. Jeg ser frem til at følge med igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha :) Jeg har virkelig også brugt mange timer på at sætte det hele op og gøre det klar til i dag. Og jeg må sige, jeg har også været meget spændt på, hvordan i alle vil modtage alle de nye ting. Så jeg bliver da altid glad for god feedback :) Tak
      - Anna

      Slet