Top 10 tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne, og denne uges emne er bøger man gerne vil se som film eller tv-serie.
1. Delirium af Lauren Oliver
Da jeg mødte den her bog for første gang blev jeg jo helt forelsket. Og jeg ville elske at kunne vise alle mine venner, der ikke gider at læse bøger, en af mine yndlingsbøger. Samtidig tror jeg også at der laves nogle ret flotte billeder og få rigtig meget med i filmen.
2. Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl
Jeg var en af de heldige, der var inde og se teaterstykket, og det gør at jeg er fuldstændig sikker på at en film vil være super skøn. Og egentlig vil jeg bare vente på at det kommer til at ske. For det tror jeg 100% på at det vil.
3. Slettet af Terry Teri
Dystopi fungere jo ret godt til film - HUNGER GAMES! - og jeg tror virkelig at man kunne få endnu en storfilm ud af den her, for der er et eller andet over den, som gør det til en mulig film.
4. Afrika-triologien af Jakob Ejersbo
Behøver jeg at sige mere? Kan i forestille jer den her film? Den bliver jo helt vild, men man skal nok lige overveje sexscenerne og druk. Det skal jo trodsalt gøres på en måde så man ikke går fra biografen i kæmpechok. Måske en teknik kunne være at filme den med håndholdtkamera, sådan lidt som i dogmefilm?
5. Uglies af Scott Westerfeld
Filmrettighederne er jo allerede solgt, så jeg sidder egentlig bare og venter på traileren!
6. Sølvhesten af Lene Kaaberbøl
I det her tilfælde ville jeg nok lave det til en af de der korte serier, på 2-3 afsnit. For bøgerne er simpelthen ikke lange nok til at man vil kunne lave det til en film, og der er ikke nok bøgerne til at det kan blive til en rigtig serie.
7. Katsas Fortælling af Kristin Cashore
Jeg tror det kan blive en rigtig fin film med nogle spændende detaljer osv.
8. Tortall-bøgerne af Tamora Pierce
Kunne det ikke bare blive den fedeste serie?? Det tror jeg. Man tager stille og roligt og deler hver bog op i flere afsnit, så man kan få så meget med som overhovedet muligt.
9. Nightshade af Andrea Cremer
Det her er egentlig fordi jeg vil være mere "i" historien og det kan jeg bedre med en film, for det tager ikke lige så lang tid at se den. Og når man har læst bogen så er det jo super fedt. Et andet plus er ulvene, jeg elsker ulve!
10. Private-serien af Kate Brian
De her bøger er lidt en blanding af Pretty Little Liars og Gossip Girl, og de to bogserier fungerer jo ret godt på tv, så jeg kan ikke se hvorfor Private ikke skulle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar