8.00 - Min alarm vækker mig og dagen begynder. I dag vil jeg forsøge at nå 17 boghandlere på 8 timer. Forhåbentligt er det muligt!
10.34 - Jeg sidder i toget på vej ind mod København, nærmere bestemt Vesterbro. Heldigvis nåede jeg både bussen og toget der skal føre mig til første sted. Note to self: Du er ikke Harry Potter og kan derfor ikke flytte dig fra A til B med et slag med tryllestaven. Eller jo, det kan du godt, men du bliver ikke hurtigere af den grund...
11.17 - Jeg er landet på Byens Bogcafe. Iiiih hvor er her hygeligt! Det er en cafe lige efter min smag. Bøgerne er tydeligt i fokus dog uden det føles som et bomdardement af bøger, tihi. Personligt synes jeg at cafeen er det der er mest værd at besøge på dette stykke af Istedgade.
13.11 - jeg har fundet mig selv i haven (der er et springvand, så det er vel egentlig en park), der høre til Det Kongelige Bibliotek aka. Den Sorte Diamant. Jeg elsker det her sted, der er roligt og ekstremt idyllisk. Biblioteket derimod er meget frygtindgydende, fyldt med folk der sidder bag hver deres macbook og med hvert deres interessante projekt. Efter min lille pause i haven...parken. Parken! går jeg videre ind mod centrum.
14.01 - Bogudsalg i Helligåndshuset. Wauw, hvor er jeg vild med at besøge det. Omgivelserne er skønne og der er mulighed for at finde nogle lækre skatte til en billig pris. Hurra!
14.37 - Jeg er ankommet til Fantask. Egentlig tager det max 15 minutter at gå fra Helligåndshuset til denne boghandel, men jeg ahvde lige et pitstop i Boghallen for at se på deres lækre krus og tage nogle billeder. Desværre var jeg lidt af en kujon da jeg så mængden af mennesker, hvilket resulterede i at jeg ikke tog nogle billeder. Det må blive en anden gang.
15.02 - Billederne er taget og jeg ar snakket lidt personalet. Har man en forkærlighed til fantasy og fyldte hylder er Fantask klart et besøg værd, men mere om det i det blogindlæg jeg har reserveret specielt til denne boghandel.
15.14 - Jeg tror sjældent jeg har været så hurtigt inde og ude af en boghandel som Book Trade. Bøger er der nok af men det gælder ikke den gode stemning. Hr. Indehaver har lidt for mange regler i sin butik, men ser det ikke som et problem at sidde sammen med bekendte og ryge blandt bøgerne. Det er bare nogle af grundene til at jeg var hurtigt ude derfra.
15.17 - Et hurtigt smut forbi Arnold Busck. Til dels for at kigge og til dels for at forhøje mine chancer for et job (btw, hvis en af jer har et job åbent til en student '15 må I hellere end gerne kontakte mig. Hihi.).
15.39 - Vangsgaards Antikvariat. Vil man gerne købe antikvariske bøger er Vangsgaard stedet - i hvert fald sammenlignet med Book Trader. De ansatte er venlige og smilende og har ingen særlige regler, men kun de sædvanlige som er at forvente
16.03 - Skyerne har lukket op for sluserne og alt bliver vådt hvis man bevæger sig for meget udenfor. Selvom det irriterer mig er jeg nødt til at stoppe for i dag.
Okay, det vår hverken 8 timer eller 17 boghandlere, så min plan lykkedes bestemt ikke. Det var dog også en meget optimistisk plan jeg havde mig. De resterende har jeg dog et ide om at besøge snarest muligt. Hvis I har foreslag til boghadlere jeg også kan besøge - både i Købehavn, men også andre øer og lande - må I rigtig gerne komme med foreslag til mig. Tak på forhånd!