Viser opslag med etiketten tilbageblik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tilbageblik. Vis alle opslag

04 november 2015

Tilbageblik: Booktober


Booktober er slut. Færdig. No more. Og jeg har hygget mig gevaldigt med at skabe langt flere anmeldelser, indlæg og videoer (host...host) end jeg plejer. Det er som om jeg har fået lysten til at skrive tilbage hvilket er både overraskende og glædeligt. Inden oktober (og egentlig også september) overvejede jeg ærligt at stoppe med at blogge, for jeg fik ingen ægte glæde ud af skrive og holde mig opdateret på det hele. Jeg har en grundholdning der består i at jeg ikke gider at lave noget der gør mig trist hvis det ikke er obligatorisk såsom årsopgørelse eller bankmøder.

Jeg ved at det er helt naturligt at have op- og nedture i det man laver og taget de fem år jeg har været på den her platform i betragtning er det ikke underligt at jeg også har oplevet dem. Heldigvis, for mig især, har jeg nu fundet tilbage til skrivelysten og det skyldes især to ting. Først og fremmest har jeg holdt ved at min blogging og intensiveret det den sidste måneds tid for at tvinge mig selv til at komme ind i en form for rytme igen. Derudover gav bogbloggertræffet i slutningen af september mig ekstremt meget lyst til fortsat at være en del af dette lille community vi har sammen over bogkærlighed og en kreativ tilgang til at give udtryk for den. Og jeg elsker at være kreativ, det gør jeg virkelig. Nogle gange er overskuddet bare ikke helt det samme og så er det bedste man kan gøre at finde tilbage til den glæden man en gang oplevede ved det.

Apropos kreativ, så havde jeg planer om at gennemgå mine nye bøger i en videoer herunder, men vi har de sidste to uger haft håndværkere gående herhjemme, hvilket er resultat af en vandskade vi fandt i min læseferie i juni - skønt, skønt skønt. Så nu render de rundt og forsøger at samle huset som var det en bunke legoklodser. Men ikke nok med at deres værktøjers larm ville forstyrre en video, så vender mit vindue ud til indkørslen hvor alle deres biler står. Der er grænser for hvem der får lov til at overvære når jeg filmer noget og de er helt sikkert på den forkerte side, især når jeg næsten ikke en gang kan overskue at min familie er i rummet ved siden af.

Så det korte af det lange; Jeg har manglet motivation til at fortsætte med at blogge, men den er kommet tilbage. Derudover har jeg håndværkere der forhindrer mig i at filme videoer, så jeg må nøjes med at vise jer billeder. Jeg håber I kan bære over med det, hihih.

Nye bøger

Læste bøger

02 oktober 2015

Tilbageblik: september

Åh, hvor har denne måned dog været vild! Aldrig har jeg deltaget i så mange arrangementer for bogbloggere som i denne måned - måske endda for sæsonen og vi ved alle at efteråret står i bøgernes og bogarrangementernes tegn. Ikke nok med at jeg for en gang skyld har bevæget mig ud over grænserne for min egen blog og fået masser af skønne oplevelser samt minder så er jeg også blevet belønnet med en kæmpe bunke bøger:







Jeg føler lidt at dette billede mangler lidt forklaring, for det virker helt skørt at jeg har været ude og købe over hundrede bøger på en måned. Det har jeg bestemt ikke. Flere af dem kommer fra de forskellige arrangementer jeg har deltaget i, I ved; brunchen med Kenneth Bøgh Andersen og så weekendens bloggertræf i Aalborg, samt anmeldereksemplarer. Dem der følger mig på Instagram ved at jeg modtog min studentergave, bokssættet med Penguins Little Black Classics, fra mine forældre fra Amazon et par måneder for sent. Selvom det nu giver mere mening hvordan jeg har erhvervet mig sådan en stor bunke bøger, er det alligevel en åndssvagt stor mængde.





Tilgengæld har min læsning stået næsten stille i denne måned. Tre bøger er det blevet til, dog er jeg begyndt på to andre i løbet af ugen og de er begge ret hurtigt læst. Så kan vi sige tre næsten fire bøger, så mit læser-ego får et lille boost? Det synes jeg vi skal. Forhåbentligt får jeg læst noget mere i løbet af næste måned, så jeg når op på mit mål for året.

Og hvad med jer? Hvordan har jeres måned set ud? Har I læst nogle gode bøger eller måske fået nogle lækre skatte? Har I oplevet noget godt?

02 august 2015

Tilbageblik: Juli

Juli er kommet og gået for denne gang og nu har august gjort sit indtog, hvilket betyder at det er tid til et tilbageblik til sidste måned. Og hold da op en måned det har været! Med min fødselsdag og sommerferie har måneden været fyldt med masser af bøger. Sommerferien i år stod i badeferiens tegn i mine bedsteforældres lejlighed på Mallorca. Og som alle ved betyder badeferie mulighed for masser af læsning på stranden. Hvilket også er hvad der skete for mit vedkommende...heh. I hele juli har jeg læst 9 bøger (well, en af dem er en tegneserie, men vi lader som om det gælder som en bog):


Måneden har ikke kun været fed læsningsvist. Den har også været været fyldt med nye bøger. Hele 23 nye, lækre bøger er flyttet ind hos mig, enten på min bogreol eller på min kindle. Flere af dem er gaver fra da jeg fyldte 19, mens flere af dem jeg har købt har været til min kindle så vægten på min bagage ikke ville være alt for høj:


 Hvordan har jeres måned set ud? Har I fået læst en masse?

04 maj 2015

April og bøgerne

Hold op hvor er det da lang tid siden jeg sidst har tjekket ind her! Over en måned! Det er jo slet ikke til at fatte hvor hurtigt tiden går når man har travlt med at afslutte gymnasiet. Yes, I hørte rigtigt! Om under 2 månedet får jeg min hue på og skal ud med min klasse på den traditionelle køretur!
Dette har dog betydet at april har været en måned proppet med mange skolerelaterede emner, da måneden indikerer den absolut sidste tid inden karaktergivning og eksamensplaner. Selvom jeg ikke har haft tid til blogging har jegda heldigvis kune finde lidt tid hist og her til en smule læsning, selvom det nu heller ikke er blevet til så meget.

90210 - Vilde Drømme af K. T. Smith
Anthem  af Ayn Rand
Love Hina Omnibus 3 af Ken Akamatsu

Derudover har jeg modtaget et par lækkerier med posten i løbet af april som kan ses herunder. Af en eller anden grund så er samtlige bøger af gullige nuancer - don't ask me why.
Den nederste bog er en bog jeg har set frem til at modtage lige siden den blev offentliggjort. Forfatteren er en af mine helt store idoler, så jeg glæder mig virkelig til at læse hvad hun har at sige og se hvor god hun er til at skrive (for ja, hun har lovet at der ikke har været en ghost writer ind over, som hos visse andre)
De to danske bøger er venligt sendt fra bog-vlog.dk, som en form for velkomst gave til deres site. Jeg har valgt at mit kommende sabbatår bl.a. skal bruges på at forbedre niveauet her på bloggen og dertil vil jeg gerne begynde at benytte mig af flere medier på selve sitet og her bliver bog-vlog.dk en god medspiller.

Sådan ser lykken ud af Jennifer E. Smith
Endgame - Kaldet af James Frey & Nils Johnso-Shelton
All I know now af Carri Hope Fletcher

Hvordan har jeres april set ud? Har I fået læst lidt eller har måneden stået i travlhedens tegn, så læsningen er blevet en umulighed?