Titel: Across the Universe | Forfatter: Beth Revis | Forlag: Razorbill - Penguin | Udgivelsesår: 2011 | Sidetal: 398
Da 17-årige Amy forlader alt hvad hun kender på Jorden for at lade sig fryse ned i 300 år, mens rumskibet Godspeed flyver hende, hendes forældre og nogle andre amerikanere til en nye planet, hvor de sammen kan påbegynde en ny koloni langt væk fra Jorden og dens stadig voksende forurening. Desværre går det ikke efter planen og Amy vågner op 50 år før hun skulle. Mens Amy forsøger at vende sig til forholdene på skibet, og det folk der arbejder for at passe skibet indtil det lander, går det langsomt op for hende at det ikke var et simpelt uheld at der vækkede, nogen forsøgte at dræbe hende. Så Amy må forsøge at finde ud af hvilke hemmeligheder der gemmer sig på Godspeed samtidig med hun prøver at håndtere en forelskelse i skibets fremtidige leder, Elder.
Amy er den typiske amerikaner med hendes enorme frihedsidealer og hendes daddy der har job i militæret. Det er også Amys synsvinkel der giver romanen den meget amerikanske tone, idet at der tales en hel del om individets frihed, ret til at ytre sig og tænke selv - alt sammen på én måde der er meget typisk amerikansk (i hvert fald i de amerikanske medier jeg har set). Det skal man lige forberede sig på som europæisk læser, især hvis man har en lidt negativ holdning til landet (læs: hvis man har det anstrengt med landet fordi de har en mand som Trump som mulig præsidentkandidat), for der kan godt forekomme en påfyldning af fordomme (dog er der heldigvis en bedre tone end hvad Trump nogensinde har præsteret, så hurra for det).
Det er faktisk flere år siden jeg stødte på bogen for første gang og det var kærlighed ved første blik. Min tanke var at hvis den deler navn med af de bedste Beatles-sange, kunne den vel ikke være helt slem vel? Det var den heller ikke. Nej, den var ikke slem, men den var bestemt heller ikke et mesterværk... Overhovedet. Den er ekstremt langtrukken og til tider decideret kedelig på grund af manglen på handling. Der gik simpelthen for lang tid og for meget spildplads mellem plotpunkterne. Det der egentlig styrer handlingen er Elder og Amys forhold til hinanden, det er selvfølgelig super fedt for min indre romantiker, men ud over det, gjorde den erfaring mig super ærgerlig. Jeg synes at handlingen på selve skibet og hvad der egentlig foregår bag facaden er langt mere interessant, men det bliver skubbet i baggrunden til fordel for en ungdommelig forelskelse. Det var jeg hverken forberedt på eller interesseret i. Øv.
✬✬✬✬✬
