Viser opslag med etiketten Sci-fi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sci-fi. Vis alle opslag

11 februar 2016

Across the Universe


Titel: Across the Universe | Forfatter: Beth Revis | Forlag: Razorbill - Penguin | Udgivelsesår: 2011 | Sidetal: 398

Da 17-årige Amy forlader alt hvad hun kender på Jorden for at lade sig fryse ned i 300 år, mens rumskibet Godspeed flyver hende, hendes forældre og nogle andre amerikanere til en nye planet, hvor de sammen kan påbegynde en ny koloni langt væk fra Jorden og dens stadig voksende forurening. Desværre går det ikke efter planen og Amy vågner op 50 år før hun skulle. Mens Amy forsøger at vende sig til forholdene på skibet, og det folk der arbejder for at passe skibet indtil det lander, går det langsomt op for hende at det ikke var et simpelt uheld at der vækkede, nogen forsøgte at dræbe hende. Så Amy må forsøge at finde ud af hvilke hemmeligheder der gemmer sig på Godspeed samtidig med hun prøver at håndtere en forelskelse i skibets fremtidige leder, Elder.

Amy er den typiske amerikaner med hendes enorme frihedsidealer og hendes daddy der har job i militæret. Det er også Amys synsvinkel der giver romanen den meget amerikanske tone, idet at der tales en hel del om individets frihed, ret til at ytre sig og tænke selv - alt sammen på én måde der er meget typisk amerikansk (i hvert fald i de amerikanske medier jeg har set). Det skal man lige forberede sig på som europæisk læser, især hvis man har en lidt negativ holdning til landet (læs: hvis man har det anstrengt med landet fordi de har en mand som Trump som mulig præsidentkandidat), for der kan godt forekomme en påfyldning af fordomme (dog er der heldigvis en bedre tone end hvad Trump nogensinde har præsteret, så hurra for det).

Det er faktisk flere år siden jeg stødte på bogen for første gang og det var kærlighed ved første blik. Min tanke var at hvis den deler navn med af de bedste Beatles-sange, kunne den vel ikke være helt slem vel? Det var den heller ikke. Nej, den var ikke slem, men den var bestemt heller ikke et mesterværk... Overhovedet. Den er ekstremt langtrukken og til tider decideret kedelig på grund af manglen på handling. Der gik simpelthen for lang tid og for meget spildplads mellem plotpunkterne. Det der egentlig styrer handlingen er Elder og Amys forhold til hinanden, det er selvfølgelig super fedt for min indre romantiker, men ud over det, gjorde den erfaring mig super ærgerlig. Jeg synes at handlingen på selve skibet og hvad der egentlig foregår bag facaden er langt mere interessant, men det bliver skubbet i baggrunden til fordel for en ungdommelig forelskelse. Det var jeg hverken forberedt på eller interesseret i. Øv.



20 januar 2016

Mind Games



 Titel: Mind Games | Forfatter: Teri Terry | Forlag: Nyt Nordisk Forlag | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 351
Anmeldereksemplar

I den fremtid hvor Luna lever bruger de fleste mennesker størstedelen af deres liv i en virtuel verden. Det er der de arbejder, er sammen med venner og går til fester. Alt sammen tilpasset ned til mindste detalje så det passer brugeren bedst. Mange har også fået indopereret et implantat så de nemmere og oftere kan være til stede i deres perfekte og nøje modelleret virtuelle verden.
For Luna er det ikke sådan. Hun er ikke en del af det virtuelle for hun er en af de få Nægtere i samfundet. Men for Luna er det ekstra farligt at være anderledes for hun har en hemmelighed som ingen må vide noget om. Derfor bliver det meget vigtigere for hende at være som de andre og følge samfundets betingelser som tingene udvikler sig.

Jeg havde ærligt talt lovet mig selv at holde en pause fra bøger om korrupte samfund, for de har det med at gentage sig selv lidt for ofte. Når jeg hører om en bog der indeholder et sådan samfund tænker jeg straks på den enorme bølge i bog- og filmverdnen med kampen mellem det lille individ og store magthaver med en kærligshistorie der fylder mest lige så megt som selve kampen og det er en kliché jeg er ved at være godt træt af. Alligevel valgte jeg at læse Mind Games af Teri Terry for hun har endnu ikke skuffet mig med hendes romaner og igen sidder jeg tilbage med en vældig tilfredshed, som endda er større end da jeg læste Slettet.

Jeg tror især Terrys måde at bruge teknologien i Mind Games er det der tiltrækker mig og det er meget positivt når det kommer fra mig. Normalt er jeg nemlig ikke meget for de teknologi-dominerede bøger, for det siger mig meget, meget lidt. Heldigvis er det ikke et problem her. Teri Terry har på den bedste måde formået at blande teknologien med magi og det er ret fedt at læse resultatet af blandingen (især for én som mig der elsker og er meget fascineret af magi). Teknologien kommer i form af en slags magisk verden hvor alt er muligt, så længe du ved hvordan man bøjer reglerne. Jeg er så fascineret af det at jeg ville ønske det var virkeligt så jeg har muligheden for at prøve det. Jo tak!
Jeg tror vist det er ret tydelig at jeg er ret tilfreds med min beslutning om at give bogen en chance.

✬ ✬ ✬  

21 januar 2014

Enders Game

Titel: Enders Game
Dansk titel: Ender's Strategi
Forfatter: Orson Scott Card
Forlag: Orbit

Handling: For at beskytte Jorden mod angreb fra den fremmede art kaldet 'buggers' har regeringen valgt at avle geni-børn i et forsøg på at få nye former for taktikker som fjenden ikke kan gennemskue. Ender er et af disse børn. Hans to ældre søskende var også blevet avlet til samme formål, men ingen af dem klarede første prøveperiode, de første 6 år af deres liv. Ender derimod, han bliver valgt og taget med til 'Battle School' for at lære alt hvad der er at vide om militærstyring og taktikker.
På skolen udmærker Ender sig i en helt utrolig grad. Men som den yngste elev og som offer for andres misundelse lider Ender under tvungen isolation fra alle de andre børn. Men han er dygtig og det udnytter de voksne

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Allerede fra starten af lægges der op til at Ender er 'den udvalgte', han er helt utrolig intelligent og det gør at han ikke er som andre børn, på nogen måde - han har simpelthen været nødt til at modnes hurtigere end det gennemsnitlige barn. Når hovedpersonen er 'den udvalgte' har man ofte nogle forventninger og tanker om hvordan karakteren bliver udformet, og heldigvis har Card forsøgt at ligge lidt afstand til det der godt kunne gå hen at blive til endnu en af de udvalgte drenge som bare bliver blandet sammen til en stor pærevælling. Det billede af ham som en anderledes 'udvalgt' end de andre, kan muligvis godt være blevet farvet af mig, der er blevet ret vild med den dreng, for han er en skøn blanding af sympati og genialitet, udover det er han for det meste også nem at følge.
Det har faktisk været noget helt andet at læse end det jeg plejer at søge efter, hvilket nok har noget at gøre med at det bl.a. var en anbefaling og ikke kun mit eget valg at læse den, selvom jeg fik rigtig meget lyst til det efter jeg så traileren til filmen (jeg smider den ind nederst). Card har virkelig overvejet hvordan vi kan blive hevet ud på et skråplan, der er så skråt at vi knap nok kan stå op selvom vi bliver ved med at argumentere for at det på ingen måde hælder. Det viser han os ved at lade de voksne i bogen trække sig i baggrunden og tvinge børnene til at tage kampen op med buggers, og det er utrolig skræmmende at læse. Men samtidig har hele supermagterne USA og Sovjet (jep, ret tydeligt at se at den er fra 80'erne, hva? I bogen har Sovjet dog bredt sig hele vejen til Nederlandene) indgået en midlertidig våbenhvile så længe buggers truer udefra, og det er nu meget fedt at se at rent faktisk kan en tid hvor lande ikke slås, selvom det kun er pga. en fælles fjende udefra.
Bogen vender og drejer ting der stadig er relevant på nogle punkter og får os, mig, til at tage stilling til noget jeg måske ikke har taget stilling til før.
- Anna

29 juli 2013

Delirium

Titel: Delirium (samme originaltitel)
Forfatter: Lauren Oliver
Forlag: Politikens Forlag

Handling: Vi er i fremtidens USA, hvor hver enkelt by er blevet lukket af og der er ingen kontakt til resten af verdenen eller de andre byer. Hver by lever i deres egen selvstændige boble, dog bevidst om de andre byer. De lever i et samfund der faktisk minder lidt om kastesystemet, man bliver i samfundsklasserne og der er ikke mulighed for at rykke op. Man kan dog godt være sammen med folk fra forskellige klasser, men det er yderst sjældent det sker, når man først er blevet opereret. Operation gør at man bliver immun overfor amor deliria nervosa også kendt som kærlighed. En ting der er blevet erklæret en sygdom og som skal kureres.
Lena er snart 18 og skal evalueres, så hun kan blive matchet med den hun skal giftes og have børn med. Alt efter hvordan hun klare sig bestemmes hendes fremtid. Noget der findes efter operationen, der fjerner "sygdommen". Problemet er bare at på den dag møder hun en, der gør at hun umuligt kan affinde sig med det vante.

Bedømmelse: ***** (Ny favorit)
Anmeldelse: Jeg har fået tilsendt Delirium af Politikens Forlag som anmeldereksemplar, men i kan forvente en anmeldelse med personlige holdninger.

Den første del af bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på The Sims. Altså, alt hvad de skal gøre bestemmes oppefra og de har ingen fri vilje, selvfølgelig med lidt afstikkere. Præcis som i The Sims. Den der tanke blev ved med at være i mig hele vejen igennem og det var faktisk ret sjovt at sammenligne med hele vejen igennem :D
I det hele taget er den rigtig godt skrevet og gennemtænkt. Jeg nød virkelig at læse den, selvom den faktisk var ret uhyggelig. Prøv lige at tænk jer; en verden uden kærlighed! For mig er det nok den mest uhyggelige ting. Og jeg synes altså, at det hele er ret godt beskrevet. Man føler virkelig at det findes...eller nok at det kommer til at findes.
Alt det kærlighed der er med, det kan jo nemt komme til at blive kvalmt og for meget. Og vi har jo med en hovedperson der er smittet af "sygdommen" at gøre. Men det bliver den ikke. Al snakken om forelskelse og når de er sammen, det er bare rigtig hyggeligt og rart. 
Bogen kan i det hele taget anbefales, jeg glæder mig allerede til at læse næste bog.

- Anna

01 maj 2013

Slettet

Titel: Slettet (Link)
Originaltitel: Slated
Forfatter: Teri Terry
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Handling: Sletter, det er det, regeringen gør mod kriminelle i stedet for at sende dem i fængsel. De sletter alle minder og håber at man på den måde kan få det onde ud af dem. Og hvis det ikke virker, så er der levo'en. Levo'en griber ind og stopper hvad der skal stoppes, hvis den slettedes følelser bliver for negative.
Kyla er blevet slettet. Og nu skal hun, efter sin oplæringstid på hospitalet, ud til "det rigtige liv" og sin familie; en mor, far og storsøster - nogle som hun kun har set på et billede.
Men Kyla begynder at se små brudstykker af ting, hun ikke burde kunne; hendes minder fra hendes tidligere liv. Og i kølvandet på disse nyligt genfundne minder kommer der også en tvivl, en tvivl om hvorvidt de ting hun får at vide er rigtigt og om de kan passe i forhold til hendes gamle minder.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Jeg har fået bogen til anmeldelse af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck og derfor vil jeg først starte med at understrege, at jeg har skrevet denne anmeldelse 100 % ud fra min egen holdning til bogen. Ingen andre end mig har været inde over den.
Slettet er allerede blevet udgivet i, surprise surprise, England og USA - og i dag så også Danmark. Jeg ved ikke om Slettet også er udkommet på bl.a. tysk, fransk og kinesisk i dag, men jeg kan dog fortælle at det er planen. Og det kan jeg godt forstå, bogen er nemlig rigtig godt tænkt på mange måder.
Det er en skøn bog, det er der ingen tvivl om det. Hovedpersonen passer rigtig godt til rollen, for hun er på mange måder en meget spændende person. For mig var det især de små glimt fra hendes fortid, der gjorde at jeg rigtig fik øjnene op for hende. Men også hendes måde at fortælle på og stille spørgsmål til alt, gør at hun både er underholdende og samtidig observant. Den opmærksomme læser ved, at jeg sjældent er tilfreds med hovedpersonen, men Kyla er klart en af de bedre.
Jeg er især fascineret over den verden, som Terry formår at sætte sammen på en måde, så den ikke virker fjern, men som en mulig udvikling fra det samfund vi har i dag. Der er især fokus på udviklingen af det overvågende samfund, som vi jo allerede har i form af Facebook, blogs og at bestemte mennesker kan aflytte og undersøge alt hvad vi ligger på nettet. Og det er utroligt interessant at se Terrys måde at tage dette nogle skridt videre og ved at udvikle levo'en og alle de skjulte kommentarer om denne overvågelse.
Og når handlingen foregår i England, omkring London, jamen så er jeg solgt, for helt ærligt, jeg elsker England, det er et dejligt land, og så er det dejligt med lidt variation. Med det mener jeg, at de sci-fi bøger jeg plejer at læse foregår i USA. Og det er ret fedt med noget variation fra det.

Her til sidst kan jeg fortælle, at filmrettighederne allerede er blevet solgt. Så på et eller andet tidspunkt, kan det jo være at der kommer en film.

- Anna

11 januar 2013

Specials


Titel: Specials (Uglies-serien 3)
Forfatter: Scott Westerfeld
Forlag: People's Press Jr.

Spoiler Alert!
Handling: Endnu en gang er Tally blevet ændret, hun er nu blevet en af de frygtede Særlige, en helt nyoprettet gruppe; Cutterne. Deres opgave er at opspore "The New Smoke" og derefter udslette den. De skal kort sagt udslette alle tegn på oprør og en anderledes livstil end den, der leves i Tallys by.
For Tally er det selvfølgelig ikke kun den ene kamp, hun skal udkæmpe. Der er også en indre; skal hun være loyal over for sin gruppe og være med til at udslette den by og de mennesker, hun tidligere har elsket. Eller skal hun kæmpe mod sin gruppe og redde David, hans familie, venner og den by han elsker og vil kæmpe for. I denne bog skal Tally for alvor finde ud af hvem hun er, og hvad hun skal kæmpe for, hvis hun da skal kæmpe.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: En vild afslutning på triologien om Tally Youngblood. Men det er som om hun forsvinder mere og mere, bliver til en slags robot. Hun forsvinder næsten bag alle de gadgets der dukker op i bogen. Hele tiden har hun en lille ting der kan hjælpe hende, hun virker fuldstændig uovervindelig, og det er ligemeget hvilken situation hun er i. Efter min mening er det faktisk lidt ærgerligt, også selvom jeg altid kritiserer bøger med for usikre hovedpersoner. Personligt synes jeg at hovedpersonen skal have en form for balance mellem usikkerhed og uovervindelighed. Med en alt for sej karakter er der ingen tvivl om hvad en bog vil ende med, og det er ærgerligt :(
Når man læser den bliver man sikkert guidet igennem, man bliver taget i hånden. Og der bliver sørget for at man ikke forsvinder ud af et sidespor i alt for lang tid, og man roligt bliver ført tilbage til hovedstien igen. Og det er sådan det skal være, en rød tråd der hele tiden holder det hele sammen. Og en fin slutning, er passer rigtig fint i forhold til hvem hovedpersonen er.
Jeg synes at hele triologien har været skøn at læse og jeg glæder mig til at se hvordan filmen kommer til at blive.

- Bloggeren

27 februar 2012

Oprør

Advarsel! Dette er The Hunger Games 3, videre læsning kan afsløre handling og slutning i bog 1 og 2.


Titel: Oprør (The Hunger Games 3)
Forfatter Suzanne Collins
HandlingFor mange år siden eksisterede Panem ikke, det var før alle naturkatastroferne, før i tiden hed Panem Nordamerika. Da ressourcerne var ved at slippe op i verden, begyndte stridighederne om de sidste for alvor at blusse op. Nogle dele af Nordamerika valgte at slå sig sammen, og sammen skabte de Panem. Panem var delt op i 13 distrikter og Capitol, Panems hovedstad. Hvert distrikt var delt op efter hvad deres eksport var. En dag opstod der oprør mod Capitol. Som svar på oprøret blev distrikt 13 og dets indbyggere udslettet, og dødsspillet bliver indført. Et tv-show ud over det sædvanlige. 24 tilfældige unge, en dreng og pige fra hvert distrikt, bliver udvalgt til at spille med i et spil hvor der kun er en vinder og præmien er penge, berømmelse og livet. Taberen dør.
Kattua er blevet reddet ud af arenaen. Nu bor hun sammen med de overlevende fra distrikt 12 i distrikt 13, det distrikt som Capitol hævder er ødelagt og forladt. Kattuas hjem er ødelagt, efter Capitol har bombet hele distrikt 12. Gale reddede nogle få hundrede stykker væk fra byen og ud i skoven, inklusiv Kattuas familie. Nu skal de hjemløse finde ud af at få sig et nyt liv, i et distrikt der på ingen måde ligner deres eget.
Distrikt 13 mener at Kattua skal agere som oprørenes ansigt, som Sladredrosselen. Men Kattua har ikke lyst, og jeg mener personligt; det er fordi hun har nok i at holde sammen på sig selv, og kan ikke koncentrerer sig om andet.
Rating: ***** (5 stjerner)
Fordi: Efter at have læst Oprør slog jeg PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) op:

Posttraumatisk stress viser sig i ugerne eller månederne efter en voldsom oplevelse ved personligheds- og adfærdsændring, hvor den ramte kan blive underlig, aggressiv og personlighedsændret. Det er ofte i bearbejdsningsfasen efter en krise, at den opstår, altså inden for det første halve år. Personen genoplever den udløsende begivenhed i tanker og drømme, får flashbacks og den nagende følelse af at man kunne have gjort det bedre. Man vil oftest få det vanskeligt ved situationer, der minder om den udløsende, og gøre alt for at undgå disse. Det er almindeligt at man oplever en række skræmmende kropslige og psykiske symptomer som: Hjertebanken, angst, aggression, depression, søvnforstyrrelser og svedeture. Det er ligeledes hyppigt at misbrug begyndes eller intensiveres.
- www.netpsych.dk

Og dødsspilsdeltagernes opførsel tyder det på at de hver især døjer med PTSD. Hvis man tager Haymitch, han er alkoholiker og sover med en kniv.
Kattua går rundt i en bobbel, hun finder små steder hun gemmer sig i og sover, fordi hun ikke kan sove om natten på grund af mareridt, flashbacks fra arenaen.
Det er en god ide at have det  med, når det er ret sandsynligt for deltagerne, at de får det. Og så er det en virkelighed for mange soldater der er kommet hjem efter en periode i krig.
Det er vigtigt at fortælle om, også selvom Collins ikke nævner lidelsen ved navn, kan man godt lægge to og to sammen.
Sproget er godt og noget man bare læser sig igennem alt for hurtigt, men det er det eneste problem, så det kan man vist godt holde ud ;)

Jeg glæder mig helt vildt, til 'The Hunger Games' får præmiere her i DK, d. 22/03-2012!

- Bloggeren