03 juni 2014

Top 10 Tirsdag - Bøger i min strandtaske

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti bøger jeg gerne vil have i min strandtaske - eller i hvert fald i min sommertaske. Et blegfesent menneske som jeg bliver pink som en kogt reje hvis jeg vover mig ud i solskinnet for længe af gangen.

1. Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins
Anna glæder sig til sit seniorår i Atlanta, hvor hun har et fedt job, en loyal bedsteven og et crush der godt kunne blive til mere. Derfor er hun bestemt heller ikke vild med at blive sendt på kostskole i Paris - altså lige indtil hun møder Étienne St. Clair. Klog, charmerende, smuk, Étienne har det hele...også en kæreste.

2. Little Women af Louisa May Alcott
Julen vil ikke blive det samme i år for Meg, Jo, Beth og Amy, da deres far er væk for at kæmpe i den Amerikanske Borgerkrig. Selvom de er fattige er livet for de fire søstre farverigt, når de møder nye venner, spiller spil, skændes og hjælpe hinanden gennem skuffelser og sygdom.

3. The Cuckoo's Calling af Robert Galbraith (aka. J. K. Rowling)
Efter at have mistet sit ben på grund af en landmine i Afghanistan, får han det kun lige til at køre rundt med hans arbejde som privatdetektiv. Strike har kun en klient og alle kreditorer kimer ham ned. Derudover har han lige slået op med sin kæreste og lever på sit kontor.

4. A Hundred Summers af Beatriz Williams
Memorial Day, 1938: New York socialiten Lily Dane og hendes familie er lige kommet tilbage til idylliske Seaview, Rhode Island. Hun forventer endnu en fredelig sommer med familietraditionerne og venskaber efter hendes hjertesorger, men det er lige indtil familien Greenwald også vælger at holde sommer i Seaview.

5. Paper Towns af John Green
Quentin Jacobsen har brugt hele sit liv på at være forelsket i den pragtfulde og eventyrlystne Margo Roth Spiegelman, selvfølgelig på afstand. Så da hun en aften kravler ind ad hans vindue (og i hans liv) for at få ham med på et snedigt hævntogt følger han efter.

6. Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore af Robin Sloan
00'ernes økonomiske krise har skubbet Clay Jannon væk fra livet som web-designer i San Fransisco og ind mellem hylderne i Mr. Penumbra's 24-Hous Bookstore. Efter nogle få dage på arbjedet opdager Clay at butikken er mere mærkværdig end både navnet og ejeren giver udtryk for.

7.  Eleanor and Park af Rainbow Rowell
Park og Eleanor, en rødhåret og overvægtig pige, er to teenagere, der begge er udskud på deres skole i Omaha, Nebraska. Året er 1986 og bogen er om kærlighed. Eleanor og Park forelsker sig over tegneserier og mixed tapes i skolebussen.

8. Pride and Prejudice af Jane Austen
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.

9. The Summer I Became a Nerd af Leah Rae Miller
Uden på ligner den 17-årige Madelyne Summers den typiske blonde cheerleader, men indenvendig bruger Maddie mere tid på overveje hvad der vil ske i det næste nummer af hendes yndlingstegneserie end at planlægge pep rallies med hendes hold.

10. Love Letters to the Dead af Ava Dellaira
Det begynder som en opgave i skolen: Skriv et brev til en død person. Laurel vælger Kurt Cobain fordi hendes søster, May, elskede ham. Og han dødede ung, ligesom May gjorde. Snart har Laurel en notesbog fyldt med breve til folk som Janis Joplin, Amy Winehouse, Amelia Earhart, Heath Ledger og flere - selvom hun aldrig et enkelt af dem til hendes lærer.

Der er især to bøger jeg glæder mig mere til at læse end de andre; Eleanor and Park og Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore, den ene på grund af alt det gode jeg har hørt om den og den anden er mest på grund af den alt for skønne titel. Jeg har faktisk snydt lidt og er allerede begyndt på Paper Towns - den er super god.
//Anna

27 maj 2014

Top 10 Tirsdag - Freebie

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er top 10 bøger som jeg ikke kan vente med at læse, fordi jeg konstant finder bøger som jeg helt vildt gerne vil læse.

1. Eleanor and Park af Rainbow Rowell

2. The Summer I became a Nerd af Leah Rae Miller

3. Paper Towns af John Green

4. Extremely Loud and Incredible Close af Jonathan Safran Foer

5. The Cuckoo's Calling af Robert Galbraith (aka. J. K. Rowling)

6. Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins

7. Stargirl af Jerry Spinelli

8. The Book Thief af Markus Zusak

9. Across the Universe af Beth Revis

10. The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente

Nogle af de bøger der er på listen er bøger jeg allerede har købt. Og det er nok en af grundene til at jeg HELT vildt gerne vil læse dem, for de står bare på hylden og råber højt om løfter der indeholder eventyr og nye venner. Resten af bøgerne er nogle jeg helt bestemt har tænkt mig at anskaffe inden for de næste par måneder.
//Anna

20 maj 2014

Top 10 Tirsdag - Bøger om venskab

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er 10 bøger om venskab.

1. The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky
Denne bog er en af mine absolut yndlingsbøger omkring venskaber og vigtigheden i dem. Når man læser om Charlie liv inden Patrick og Sam hiver ham ind i alskens oplevelser, ser man pludselig hvor meget rigere et liv kan blive.

2. Fire piger et par Jeans af Ann Brashares
Som så mange andre piger har jeg også læst Brashares' hyggelige serie om de fire veninder der deler et par magiske jeans. (For jo, de er magiske - hvordan skulle alle fire piger ellers kunne passe bukserne?)

3. Harry Potter-serien (I know, det er jo faktisk ikke én bog) af J. K. Rowling
I bøgerne om Harry Potter spiller kærlighed og venskab en kæmpe rolle, for Harry ville aldrig nogensinde være nået så langt uden sine venner, Ron og Hermione. Det viser endnu en gang hvor vigtigt venskaber er.

4. Drengen i den Stribede Pyjamas af John Boyne
Jeg så filmen i biografen og noget af det der i den grad fangede min interesse var den fantatiske historie der blev fortalt om et helt specielt venskab på tværs af religion og overbevisning. Et venskab der trodsede alt. Helt utroligt rørende.

5. Looking for Alaska af John Green
Fest, druk og kærlighed på en kostskole. Det er noget af det Pudge møder i selskab med Alaska og The Colonel, som hiver ham med ud på eventyr der ændrer hans liv på en meget markant måde.

6. I går var i dag i morgen af Jay Asher og Carolyn Mackler
To venner der opdager Facebook en sommerdag i 90'erne. Det er interessant at følge de to venner og deres diskussioner om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til den magt de har over deres fremtidige jeg.

7. Me, Earl and the Dying Girl af Jesse Andrews
Denne bog har jeg faktisk ikke læst (men jeg vil rigtig gerne), men jeg kan læse mig til at den handler om et venskab mellem tre mennesker, hvoraf en af dem er ved at dø. Jeg tror den kan starte med nogle ret interessante tanker.

8. The Fault in our Stars af John Green
Nej, det er ikke det største tema, men der er dog en del om grænsen mellem at være venner og elskere. Det er en problemstilling rigtig mange af os unge møder og derfor er det et vigtigt emne af belyse - selvom det måske ikke vises på lige præcis denne måde.

9. Cirklen af Mats Strandberg og Sara B. Elfgren
Man har jo lidt hørt historien før. Nogle mennesker der får nogle magiske kræfter og derfor er nødt til at arbejde sammen, og være venner, for at kunne klare udfordringerne som de møder.

10. Mobbet af Sue Mayfield
Denne bog hører egentlig slet ikke inde under temaet; venskab - og så alligevel. Den handler om de uhyggelige konsekvenser der følger afsavnet af det.

//Anna

08 maj 2014

Troldkvinden

Titel: Troldkvinden (Den Udødelige Nicholas Flamels Hemmeligheder #3)
Originaltitel: The Sorceress (The Secrets of the Immortal Nicholas Flamel #3)
Forfatter: Micheal Scott
Forlag: Carlsen
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Spoiler Alert!
Efter at have lagt Paris i ruiner må Nicholas endnu en gang forsøge at flygte sammen med Josh og Sophie og de ender op i den by i verdenen hvor Nicholas har allerflest fjender.
I byen, London, forsøger han at finde kong Gilgamesh, den skøre og meget gamle udødelige, som forhåbentlig kan oplære tvillingerne i vandets magi. Men hvis Gilgamesh, der har et voldsomt had mod Flamel, nægter at hjælpe, er deres rejse forgæves og tvillingerne bliver ikke klar til opgøret der nærmere sig mere og mere. For der er ikke længere nogen tvivl om hvorvidt Josh og Sophie er legendens tvillinger, og jagten på de to unge er nu for alvor begyndt.

Som sagt starter den ud i London og her foregår stort set hele handlingen. For mig personligt er dette en super fed location, da London er en af mine absolutte yndlingsbyer. Jeg ved det er en lille ting, men for mig betyder det en del.
London er jo en gammel by, så det er jo egentlig meget nærliggende at lade noget af historien foregå her blandt de gamle bygninger og mange myter. Og det er især al den mytologi og de kendte personligheder og guder der er tilstede i bøgerne, som jeg er vild med. Det er, efter min mening, et lækkert og interessant emne, men man bør virkelig være bare en smule interesseret i historie hvis man ønsker at læse bøgerne.
Heldigvis har bøgerne en evne til at trække læseren med sig gennem handlingen og det er meget svært at komme fri, når man først er blevet fanget. Det er noget jeg blandt andet kan mærke i takt med mængden af seriens bøger, som jeg har læst. Jo flere bøger jeg læser, jo vildere med serien bliver jeg. Det er jo ret fedt taget i betragtning af at efterfølgerne sjældent lever op til bog 1. En af de ting der virkelig tiltaler mig er nogle af beskrivelserne, der er virkelig, virkelig skønne. Det er som om man næsten kan tage hånden frem og mærke de ting der bliver beskrevet nogle gang.

En ting der desværre irriterer mig er tvillingerne og i særdeleshed Josh. Jeg synes de er ret intetsigende, i hvert fald for mig. Det ærger mig ret meget for hele det univers som de er en del af er nok et af de mest spændende og interessante jeg har oplevet.

Til sidst vil jeg advare om at hvis man har et anstrengt forhold til edderkopper, skal man nok lige genoverveje om man bør læse denne bog, for der er en del edderkoppe-action med i bogen.
//Anna

06 maj 2014

Top 10 Tirsdag - Forsider som kunstværker

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er top 10 forsider der kunne være et kunstværk. Med det mener jeg bøger som man (læs: jeg) vil indramme og hænge op på sit værelse eller hjem.






//Anna

29 april 2014

The book cake tag

For et par måneder siden lagde Sabrina en blog edition af en eller anden booktubers book cake tag op på sin blog. Min plan har hele tiden været at besvare den, helst i en video. Men nej, jeg er for doven og nu er der gået alt for lang siden hun lagde den op til, at jeg kan tage mig sammen til at filme, klippe osv. Så her er den i en fin og skriftlig udgave, med en lille bonusingrediens:

Mel - en bog der var langsom i starten men indhentede det til slut
Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen er jo en bog der skal læses ét kapitel ad gangen som en rigtig julekalender. Hvis man tager det i betragtning, så tager det faktisk ret lang tid før historien rigtig begynder.

Margarine - fantastisk og udførlighandling
Kampen om Tronen af George R. R. Martin to mig med storm og hev mig med på et handlingsrigt, til tider hæsblæsende og på samme tid fantastisk, eventyr.

Æg - en bog jeg troede ville være dårlig men endte med at være rigtig god
Det var først da første film kom i biograferne at jeg for første gang opdagede Twilight af Stephenie Meyer, og jeg var overbevist om at den ville være super dårlig. Da jeg så endelig overgav mig til min nysgerrighed og så filmen var jeg fuldstændig solgt - bogen ændrede slet ikke det glæde over filmen.

Sukker - en sukkersød bog
Jeg er ikke god til de bøger der kun er sukkersøde, det bliver simpelthen for meget. For min skyld må bøger gerne have lidt skævhed, derfor er det også svært for mig at vælge en sukkersød bog. Hvis jeg alligevel skal vælge en så må det være ud fra hovedpersonen, og derfor bliver det The Perks of being a Wallflower af Stephen Chbosky. Bogen er bestemt ikke sukkersød eller noget. Men den er sød og hyggelig på nogle punkter og det samme gælder for Charlie.

Glasur - en bog der dækker alle elementer: sød, romance, trist og sjov
Jeg tror ikke at det er gået forbi nogen at jeg er helt igennem vild med The Fault in our Stars af John Green og for mig er det en af de bøger der dækker alle fire områder på en måde der er mere en tilfredsstillende.

Kirsebær på toppen - min favoritbog i år
Jeg læste Fangirl af Rainbow Rowell i vinterferien og faldt fuldstændig pladask for fortællingen. Den  og hovedpersonen appellerede til mig på en måde som jeg sjældent har oplevet, og dte gjorde mig utroligt glad. Denne glæde affødte en kærlighed for bogen. En kærlighed, som jeg ikke bare lige kan slippe igen.

Vi ved alle at der en ting der altid kan gøre en lækker kage endnu bedre, så lad mig introducere bonusingrediensen:

Chokolade - en bog der gør tilværelsen bedre
Vi kan vist (næsten) alle blive enige om at Harry Potter og de Vises Sten af J. K. Rowling har en helt særlig plads i vores hjerter. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg begyndte at læse Harry Potter før jeg  blev 11 og har endnu ikke mistet håbet om at der en dag kommer et brev til mig.

Nu er der bare tilbage at høre; hvordan vil jeres kage se ud? I kan enten bare skrive det her eller måske endda lave jeres eget indlæg og smide et link i kommentarfeltet.
- Anna

23 april 2014

Glædelig bogdag!

Jeg er normalt imod mærkedage, da jeg synes de er for overvurderede, men jeg har dog et par undtagelser. I dag er det den internationale bogdag og sikke en god ide til en mærkedag! Og det er der  to grunde til; alle os bognørder har en dag hvor vi kan fejre vores ultimative og alle må finde sig i det for mærkedagen er officiel og endda startet af UNESCO. Woopwoop!


Så lad os alle samle os om en af de ting der har ført os sammen og lad os alle nyde det i dag. Jeg personligt har planer om at droppe lektier og afleveringer denne ene dag for at fordybe mig i endnu et dejligt eventyr skrevet af en skøn forfatter.

Mit ønske for i dag er at alle finder et rart sted og og en god bog. Derfor er mit eneste spørgsmål kun, hvad skal du læse i dag?
- Anna