Titel: Jalousi (Luxe #3)
Originaltitel: Envy
Forfatter: Anna Godbersen
Forlag: Carlsen (Under Lindhardt og Ringhof)
Spoiler Alert!
Handling: Elizabeth er igen tilbage i New York og efter den meget dramatiske ankomst har hun mest af alt brug for at trække sig tilbage og forstå hvad der er sket. Men andre ting forventes og hun må snart deltage i selskabslivet igen.
Diana bruger stadig meget tid til at finde ud af hendes følelser overfor den gifte Henry Schoonmaker og hvordan hun skal tackle hans kone, den tidligere Penelope Hayes. Jalousi er vist den rette titel til denne bog.
Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Jeg er nu nået så langt ind i handlingen, at jeg ikke føler, at jeg kan stoppe, før jeg har læst alle fire bøger. Jeg er godt nok ikke lige så begejstret over bøgerne, som jeg har været tidligere, og det handler nok om at jeg er ved at løbe sur i kjolerne og al den glamour som personerne er omgivet af.
Jeg vil dog give Godbersen, at hun kan holde fast i læseren, men det bunder jo, som skrevet tidligere, i at man bare må vide hvad der sker fortsat og ikke rigtig pga. selve handlingen - som faktisk går hen og lidt småkedelig. Man kan vel sige at jeg så småt er ved at vokse fra Gossip Girl-lysten - dog skal den ikke forveksles med prinsesse-lysten, der er en HELT anden!
En anden ting, jeg tror der gør, at jeg begynder at kede mig, er, at det er den samme slags plot som i de to første bøger, samme opbygning og alt. Dette giver en form for helhed, men det kan også gøre det småkedeligt for læseren. For man ved allerede hvordan historien er bygget op og på den måde ved man også ca. hvornår der vil ske noget i handlingen (ikke hvad der vil ske, bare hvornår).
Så nej, jeg var ikke super begejstret over at læse bogen, men jeg vil fortsætte og læse den sidste, så jeg kan finde ud af hvordan serien slutter.
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar