Titel: Øjnene Der Ser (Lying Games #3)
Originaltitel: Two Truths and a Lie
Forfatter: Sara Shepard
Forlag: Politikens Forlag
Spoiler Alert!
Handling: Thayer er kommet tilbage, efter lang tid at være den forsvundne dreng, som Emma har hørt så meget om. Men hvem er han, og hvad vil han siden han først er kommet tilbage nu? Emma, og spøgelsesudgaven af Sutton, nærer ikke meget tillid til Thayer. For er han kommet tilbage nu for at afslutte det han forsøgte tidligere, nemlig at myrde Sutton?
Og når Emma stadig udgiver sig for at være Sutton, kan hun jo være i dødelig fare. Og der er ikke mange andre mistænkte tilbage, fordi hun på det seneste har kunne udelukke en del pga. alibier. Og når hun så finder ud af at Thayer var den sidste, der så Sutton i live, well i kan jo næsten selv gætte jer til hvad Emma tænker...
Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Det er klart den bedste bog af de tre jeg har læst, og det handler mest af alt om man nu kender Emma og alle de andre meget bedre og hun faktisk er begyndt at falde til i Tucson. Og det giver en helt anden ro hos Emma, der gør at man bedre kan fokusere på alt det der foregår omkring hende. Og der er jo en del.
Når man læste den var man helt fanget af handlingen og paranoiaen (det har jeg vist nævnt før ikke??) og det er jo helt ideelt. Jeg glædede mig til at læse videre og kunne nærmest ikke vente til jeg fik fri for skole, for så kunne jeg jo læse videre. Og det er jo fedt.
Men nu hvor jeg er kommet lidt på afstand af bogen, synes jeg ikke at den var så god som jeg gjorde den til. For den er lidt overfladisk på nogle måder. Jeg synes, især Emma begynder at bliver mere som Sutton, eller rettere sådan som hun tror Sutton er. Og den opfattelse Emma har af Sutton er temmelig overfladisk, derfor er det jo også svært at det ikke smitter af på måden bogen er skrevet på.
Udover det var jeg faktisk tilfreds med bogen, og hvis I har læst #1 og #2 så er i da også nødt til at læse denne, ikk??
- Anna
Tusind tak, det er jeg glad for :) Beklager du ikke selv kom med på tegningen, men hver enkelt figur tager så sørens lang tid at lave, at jeg måtte være lidt minimalistisk :)
SvarSletHaha, helt forståeligt og vores gruppementalitet bliver jo vist rigtig fint selvom ikke alle medlemmer er repræsenteret :)
Slet