14 februar 2014

Harry Potter-tag

Så Eeyorenyk smed sit svar på en Harry Potter-survey-ting op på sin blog i går og taggede alle der har lyst til at fortsætte legen. Som ivrig Potterhead så var jeg på i det øjeblik jeg begyndte at læse hendes svar. Nu er der kun en ting tilbage at sige og det er:
Spoiler Alert!



Favorite book?
De Vises Sten. Uden tvivl. Jeg har altid været vild med begyndelsen af bogen og især den del med brevene, Hagrid og Diagonalstræde. Hele præsentationen og det første møde med Harry og den magiske verden har en særlig plads i mit hjerte og det tror jeg altid den vil have.

Favorite movie?
Enten den allerførste eller den allersidste film. Jeg har valgt De Vises Sten af samme grund som jeg har for at det er min yndlingsbog, mens del 2 er utrolig skøn fordi man endelig ser Harry få sit opgør med Voldemort efter 17 år.

Least favorite book?
Jeg tror ikke jeg har en Harry Potter bog som jeg ikke kan lide, men Pubertetsharry fra Føniksordnen irriterer mig grænseløst. Han er så helt utroligt egoistisk og fyldt med selvmedlidenhed. Så hvis jeg absolut skal vælge en, så vil det nok være den bog pga. Harry, selvom jeg ellers er ret vild med bogen.

Parts of the book/movies that made you cry?
Sirius død, Hedvigs død, Dumbledores død, Freds død, Dobbys død, Tonks og Lupus' død... Okay, for at gøre det kort; rigtig manges død, deriblandt Harrys fake død på grund af alles reaktioner og Snapes død, men det er mest fordi han sagde de smukkeste sidste ord. Personligt synes jeg ikke han er blevet den der good guy-type, der redder dagen, bare fordi han siger det, men det er alligevel en smuk scene.

If you could hook up with any HP character, who would it be?
Det ved jeg helt ærligt ikke, jeg synes hverken drengene/mændene eller pigerne/kvinderne er specielt tiltrækkende på nogen måde, og slet ikke på den måde. (bør jeg være bekymret eller lettet?)

Favorite character?
Jeg tror Luna Lovegood tager pladsen som min absolutte yndlingsperson. Hun er både sød, sjov og klog, og udover det hviler hun også fuldstændig i sig selv og tør at være anderledes. Det er ting som disse der virkelig får mig til at respektere nogen lige meget om de er fiktive eller virkelige.

What would your Patronus be?
Aner det ikke, men det kunne være ret sejt hvis det kunne være en ulv eller en kat for de er mine yndlingsdyr.

If you could have the Resurrection Stone, Invisibility Cloak or the Elder Wand, which would you choose?
Efter at have læst eventyret så har jeg lært at man ikke bør vælge Staven eller Stenen, for så kommer alt til at gå galt. Og ved at have udelukket de to, så er der kun Kappen tilbage, men helt ærligt ved jeg ikke hvad jeg skulle med den. For hvor pokker skulle jeg snige mig ind henne? Så Kappen kan Harry bare beholde.

What House would you be in?
Hufflepuff. Jeg må indrømme at jeg som mindre benægtede det i sådan en grad at jeg rent faktisk sagde at jeg var på et andet kollegium (Ravenclaw) end Hufflepuff. Men nu står jeg ved at jeg er hufflepuffer.

If you could meet any member of the cast, who would it be?
Maggie Smith, Alan Rickman, Evanna Lynch og Emma Watson. Der er flere forskellige grunde, men en af dem er at jeg hr utrolig meget respekt for dem og så er jeg vild med den måde de har spillet deres roller.

Have you ever played any of the video games?
Nej, jeg har aldrig kunne lide at spille computerspil osv. men jeg har nogle få gange siddet og kigget på min søster som spillede Legos Harry Potter spil til Wii.

If you were on the Quidditch team, which position would you play?
For det første jeg ville aldrig være på Quidditch-holdet, jeg er simpelthen en alt for stor boldspasser til at det vil vær forsvarligt at sende mig op i luften efter nogle bolde. Hvis jeg alligevel blev sat på holdet, så vil jeg nok være den evindelige udskifter eller håndklædehenter.

Were you happy with the ending?
Det ved jeg ikke rigtig. Lige siden jeg læste den sidste linje har jeg helt utroligt splittet omkring slutningen. For jeg synes ikke det er fedt med en så lukket slutning uden mulighed for at kunne forestille sig hvad der sker efter Voldemorts død. Dog har jeg en modstridende følelse der siger at det selvsamme er godt, fordi Rowling på den måde får manet alle rygter om en fortsættelse til jorden og jeg tror ikke nogen af os ville kunne holde ud, hvis den slags rygter ville opstå. Og lad os være ærlige, en fortsættelse med Harry efter Voldemort er død, den vil blive lidt vag, ikke?

How much does Harry Potter mean to you?
Serien har været en kæmpe stor del af min barndom. Jeg var 7-8 år gammel da jeg for første gang blev præsenteret til Harry Potters univers. Og jeg gik rundt og håbede på at jeg ville få et brev fra Hogwarts på min 11 års fødselsdag. Men da jeg blev 17 år i 2013 gik det for første gang op for mig at det aldrig vil ske. Det er så meget Harry Potter betyder for mig.

Nu er det jeres tur?

04 februar 2014

Splittelsen

Titel: Splittelsen (Nightshade Prequel #1)
Originaltitel: Rift (Nightshade Prequel #1)
Forfatter: Andrea Cremer
Forlag: Tellerup

Handling: Ember Morrow kom til verdenen på en voldsom måde, der truede med at tage både livet af mor og barn, heldigvis var der hjælp at hente. Et medlem af Conatus, en ridderorden, redder dem begge med kun en betingelse; Ember skal tilslutte sig Conatus når hun fylder 16 år.
Ember er nu 16 år og dagen hvorpå hun skal rejse mod Conatus. Hun glæder sig til at komme væk fra sin far og hans totalitære adfærd. Hos Conatus kommer hun til at lære nye ting, som hun aldrig havde drømt om. Hun nyder hvert eneste øjeblik hun befinder sig i sit nye hjem, hvor hun bliver undervist i magi og kampkunst af ridderen Barrow, som hun også synes vældig godt om. Men med magi og kampkunst er der altid nogen der ikke kan nære sig...

Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Da jeg lukkede bogen i efter at have læst den allersidste side havde jeg især en tanke i mit hoved; "det var vel nok en ærgerlig prequel til Nightshade",  der er en serie som jeg jo som bekendt er pænt vild med - den er jo blandt favoritterne, og jeg havde virkelig nogle forventninger til denne prequel. En af de ting der helt sikkert spillede ind var at bogen tager alt for lang tid om at komme i gang, det var først omkring s. 75 ud af 400 at den den sådan rigtig begyndte. Og det gør at man sidder uden lyst til læsning og med en meh-følelse under læsningen og faktisk også bagefter. Først omkring halvvejs begynder man for første gang, sådan for alvor at overveje at læse bogen færdig, og så begynder det ellers at tage fart, den bliver virkelig bedre og bedre jo tættere på slutningen man kommer med flere seje kampscener og våben og det er jeg ret vild med.
Hverken sproget eller persongalleriet er noget ud over det usædvanlige, personer og især hovedpersonen er faktisk ret kedelige og ensidige dog med nogle få undtagelser (heldigvis). Faktisk er de to dele så gennemsnitlige at det ikke er værd at nævne.
En anden ting der næsten ikke kan nævnes er 'hovedserien', for der nærmest ingen sammenhæng mellem denne prequel og triologien med Calla og de andre ulve. In fact bliver ordet ulv faktisk slet ikke nævnt. Måske er det bl.a. manglen af ulve der er med til at gøre dette til en mindre god ting.
Heldigvis er der en tilpas lukket slutning til at jeg ikke vil fortsætte med at læse de andre prequels, hvilket vist er meget godt, for jeg tror ikke det er godt at bruge mere tid på denne bog.
- Anna

28 januar 2014

Top 10 Tirsdag - verdener jeg ikke vil leve i!

Top 10 tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er verdener man ikke vil leve i.

1. Delirium af Lauren Oliver
At leve i verden, hvor kærlighed fjernes som en sygdom, ellers tak! Jeg er vild med mine følelser, også selvom de får mig til at gøre dumme ting en gang i mellem.

2. The Fault in our Stars af John Green
Her er en verden jeg slet ikke vil ind i, der er alt for meget smerte til at jeg kan bære det. Og en ting, jeg da slet, slet ikke vil, er at bytte plads med Hazel, sådan overhovedet!

3. Slettet af Teri Terry
Jeg er ikke vild med totalitære og overvågende stater, jeg kan ikke se meningen i det. Derfor er jeg slet, slet ikke fan af det samfund som Kyla bliver opdraget til at passe ind i.

4. The Hunger Games af Suzanne Collins
Uha! Overvej at bo i et land som dette, hvor alle er inddelt i distrikter og bogstavelig talt skal kæmpe for livet konstant, og så er jeg ikke en gang begyndt at tale om Høsten og Spillet.

5. Afrika-triologien af Jakob Ejersbo
Voldtægt, racisme, bedrag, rige og fattige... Det lyder ikke videre tiltrækkende. I hvert fald ikke for mig. Bare det at læse mig igennem alle bøgerne var både hårdt og svært, men at skulle leve i det hver eneste dag? Jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt det må være.

6. Ender's Game af Orson Scott Card
Jeg kan meget godt lide den del, hvor hele verdenen er blevet enige om en våbenhvile, men jeg er nu knap så begejstret over grunden, trussel fra en anden planet, og hvordan de vælger at optræne børnesoldater for at få bugt med problemet.

7. Gossip Girl af Cecily von Ziegesar
Lige meget hvor fascineret jeg har været af deres verden af luxuriøse diamanter, designere og champagne, så har jeg intet ønske om at være en del af alle intrigerne.

8. Forfatningen af Gemma Malley
Okay, tag lige en dyb indånding før jeg smider den her. Tag jorden om ikke mange år, læg så en generation af voksne der er bange for at dø, plus en utrolig dårlig løsning på problemet med overbefolkning og så har du grundingredienserne til verdenen i Forfatningen.

9. Prinsessen i Tårnet af Sharon Stewart
Bogen foregår under Den Franske Revolution med Marie Antoinettes ældste datter som hovedperson. Alle der bare har en smule kendskab til den franske historie kan vel nok forstå hvorfor eg ikke ønsker at være en del af denne verden.

10. Den enes død af Sara Shepard
En søster er død og den anden bliver presset til at tage dennes plads, så ingen vil opdage fraværet (og sjovt nok; så mordet ikke opdages), det lyder ikke videre tiltrækkende, vel??

- Anna

27 januar 2014

En lille aftenglæde til en whovian

Har du set og nydt Doctor Who-episoderne? Er du vild med Steven Moffat? Har du en halv times tid du kan afsætte? Hvis du kan svare ja til alle tre spørgsmål vil jeg foreslå dig at sætte dig og nyde dette skønne samtale mellem to youtubers og Steven Moffat. Enjoy.

21 januar 2014

Enders Game

Titel: Enders Game
Dansk titel: Ender's Strategi
Forfatter: Orson Scott Card
Forlag: Orbit

Handling: For at beskytte Jorden mod angreb fra den fremmede art kaldet 'buggers' har regeringen valgt at avle geni-børn i et forsøg på at få nye former for taktikker som fjenden ikke kan gennemskue. Ender er et af disse børn. Hans to ældre søskende var også blevet avlet til samme formål, men ingen af dem klarede første prøveperiode, de første 6 år af deres liv. Ender derimod, han bliver valgt og taget med til 'Battle School' for at lære alt hvad der er at vide om militærstyring og taktikker.
På skolen udmærker Ender sig i en helt utrolig grad. Men som den yngste elev og som offer for andres misundelse lider Ender under tvungen isolation fra alle de andre børn. Men han er dygtig og det udnytter de voksne

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Allerede fra starten af lægges der op til at Ender er 'den udvalgte', han er helt utrolig intelligent og det gør at han ikke er som andre børn, på nogen måde - han har simpelthen været nødt til at modnes hurtigere end det gennemsnitlige barn. Når hovedpersonen er 'den udvalgte' har man ofte nogle forventninger og tanker om hvordan karakteren bliver udformet, og heldigvis har Card forsøgt at ligge lidt afstand til det der godt kunne gå hen at blive til endnu en af de udvalgte drenge som bare bliver blandet sammen til en stor pærevælling. Det billede af ham som en anderledes 'udvalgt' end de andre, kan muligvis godt være blevet farvet af mig, der er blevet ret vild med den dreng, for han er en skøn blanding af sympati og genialitet, udover det er han for det meste også nem at følge.
Det har faktisk været noget helt andet at læse end det jeg plejer at søge efter, hvilket nok har noget at gøre med at det bl.a. var en anbefaling og ikke kun mit eget valg at læse den, selvom jeg fik rigtig meget lyst til det efter jeg så traileren til filmen (jeg smider den ind nederst). Card har virkelig overvejet hvordan vi kan blive hevet ud på et skråplan, der er så skråt at vi knap nok kan stå op selvom vi bliver ved med at argumentere for at det på ingen måde hælder. Det viser han os ved at lade de voksne i bogen trække sig i baggrunden og tvinge børnene til at tage kampen op med buggers, og det er utrolig skræmmende at læse. Men samtidig har hele supermagterne USA og Sovjet (jep, ret tydeligt at se at den er fra 80'erne, hva? I bogen har Sovjet dog bredt sig hele vejen til Nederlandene) indgået en midlertidig våbenhvile så længe buggers truer udefra, og det er nu meget fedt at se at rent faktisk kan en tid hvor lande ikke slås, selvom det kun er pga. en fælles fjende udefra.
Bogen vender og drejer ting der stadig er relevant på nogle punkter og får os, mig, til at tage stilling til noget jeg måske ikke har taget stilling til før.
- Anna

19 januar 2014

En skønskøn weekend

Denne weekend har jeg haft hele huset for mig selv, og hvad er så det første man gør? Ja, nemlig, man forlader det så tidligt så muligt og dernæst kommer man først hjem sent søndag eftermiddag - det eneste rigtige! Haha! Not to worry though, for jeg har haft det skønt.
Jeg har været til en dejlig filmaften, med nogle af de sødeste venner jeg har. Jeg kan nu stolt blære mig med at jeg har set Løvernes Konge og Tarzan (to film, som alle normale mennesker så da de var små...), og jeg er nu begyndt at forstå, hvorfor alle siger at de klassiske disney film er gode. Personligt har jeg ikke set mange af dem, maks 15 stykker, men jo flere jeg ser jo mere lyst får jeg til at se dem alle. Og det kommer jeg nok til med den venneflok jeg har, for nogen af dem har allerede erklæret at vi skal have et marathon. Og det er fedt at sidde der i sofaen sammen med nogle skønne mennesker og se nogle film jeg aldrig har set før, også selvom folk var virkelig slemme til at spoile i går! (Ikke at jeg bebrejder nogen, nejnej...)

I dag tog jeg så sammen med en veninde ud til en fotograf for at være support mens hun skulle fotograferes (meget mærkeligt, taget i betragtning af at det var en fotograf vi skulle mødes med). Det var sjovt at se hende bag et kamera. 
Fotografen spurgte også mig om jeg ville prøve, og den slags kan jo ikke skade, vel? Jeg har prøvet at stå bag et kamera et par gange før, i to forskellige situationer: Da jeg var omkring 8 år og skulle være med en artikel med juleopskrifter i et boligmagasin og så igen da jeg var 14 og var med i en tv-reklame for et teleselskab. Begge gange var ret sjove og jeg fik prøvet at komme lidt ud af min ellers så rare comfort zone og det ville jeg prøve igen i dag. At jeg så samtidig kunne være sammen med min søde veninde, gjorde det bare lidt sjovere, selvom jeg må indrømme at det var ret grænseoverskridende at stå foran to andre mennesker på den måde.

De to dage har bare fløjet afsted, fuld fart fremad osv og ih hvor er de blevet nydt, så nu kan jeg lægge mig i min seng og falde i søvn med et smil. Godnat og sov godt!
- Anna

07 januar 2014

Spiderwick fortællingerne

Titel: Spiderwick fortællingerne 1-5
Originaltitel: The Spiderwick Chronicles
Forfatter: Holly Black (Tekst) og Tony DiTerlizzi (Illustrationer)
Forlag: Gyldendal

Handling: Tvillingerne Jared og Simon Grace flytter fra New York til tante Lucindas gamle, faldefærdige hus i en lille by sammen med deres mor og storesøster Mallory. Jared går på opdagelse i huset og finder en underlig bog, der beskriver alle mulige forskellige slags væsner der kun burde findes i eventyr. Men langsomt som der sker flere underlige og uforklarlige ting i huset bliver de tre børn klar over at væsnerne er virkelige, og de bliver nødt til at finde ud af hvad de skal gøre ved det, for ikke alle er lige venlige.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Det er slet ikke første gang jeg har læst bogen, men det er dog nogle år siden jeg sidst har åbnet en af bøgerne. En blanding af nostalgi og god historie gør at jeg altid har kunne lide historien, og denne gangs læsning var da heller ikke skuffende, selvom det tydeligvis er til en yngre målgruppe. Og da jeg nåede til bog 2 kunne jeg rigtig mærke hvordan jeg blev gladere over bogen, især fordi mere af det univers der skildres i Spiderwicks Felthåndbog præsenteres, især fordi bog 1 mest af alt var en indledning til selve historien. Og samtidig blev jeg også mere og mere glad over at se de rigtig fine tegninger der pryder flere af siderne i bøgerne. Det er bare ærgerligt at tegninger ikke helt stemmer overens med handlingen.
Hver eneste bog lægger helt utroligt meget op til den næste både med en rigtig åben slutning og en appetitvækker til aller sidst. Det kan jo også være meget godt, men jeg synes nu at bøgerne er for korte og kunne med fordel samles til én, for bøgerne er næsten for korte.
Så det er nok mest glæden ved gensynet og selve ideen der hiver bedømmelsen op, og det har jo nok noget at gøre med at målgruppen er mere 12 år end 17 år
- Anna