It is by no means an irrational fancy that, in a future existence, we shall look upon what we think our present existence, as a dream

I dag er det seks år siden, at jeg for første gang tastede mig ind på dette site, oprettede bloggen her og skrev mit første indlæg (som nu er slettet). Hvis jeg skulle følge traditionerne og blogmoden burde jeg afholde en fødselsdagskonkurrence, men det har jeg ikke lyst til i år. Faktisk har jeg slet ikke lyst til noget, for jeg har over en længere periode blevet mere og mere træt af at blogge. Eller det vil sige at skrive det der føles som den samme slags indlæg igen og igen. Det føles simpelthen for intetsigende - jeg har brug for noget andet nu.

Misforstå mig dog ikke, jeg elsker mange aspekter af at blogge. Jeg elsker at jeg har lært en masse mennesker at kende gennem én fælles interesse. Jeg elsker at tage billederne til mine indlæg. Jeg elsker at læse bøgerne og forme en holdning til dem. Men lige nu er det bare bare ikke nok til at holde mig på bloggerformatet.

Så jeg holder pause. På ubestemt tid.

Eller det vil sige, jeg holder pause fra at skrive blogindlæg. Mit youtube- og instagramblogging vil fortsætte - det nyder jeg nemlig stadig fuldt ud!

Så hvem ved? Måske vender jeg tilbage hertil større og stærkere end nogensinde før - lige som Gandalf, Aslan, Harry og hvem der nu ellers er genopstået som en anden Jesus....

Okay, det er nok pladder.

Anna, over and out.

For now...

Dødsvalsen

Titel: Dødsvalsen | Forfatter: Mie Hald | Forlag: Forlaget Brændpunkt | Udgivelsesår: 2016 | Sidetal: 180

Anmeldereksemplar

Forlaget skriver - Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ville reagere, hvis Døden en dag bankede på din dør?
Anna, som går i 1.g og har store drømme om at blive til noget ved balletten, mistede begg sine forældre som barn, og har nu kun sin storebror Tristan tilbage. I den bilulykke, der dræbte deres mor, blev Tristan hjerneskadet og er indlagt på hospitalets neurologiske afdeling. Døden bliver endnu en gang nærværende for Anna, da den mystiske Kritanta dukker op og sætter alt i nyt perspektiv.
I Dødsvalsen dyster Anna mod Døden i en hæsblæsende og nervepirrende overjordisk trekamp, som kan koste både hende og Tristan livet.

Mens jeg læste bogen gik det op for mig hvor lang tid siden det er at jeg har læst noget der har mindst en klichésætning på næsten hver side - og det i sig selv er noget af en bedrift. Om det er godt er anden historie, og den er jeg forresten ikke så vild med. Jeg er godt klar over at man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, men lidt fornyelse og leg med sproget vil dog være meget nice.
Til hendes forsvar må hendes alder nævnes, ikke at det undskylder for de trættende klichéer, men det forklarer en del. Hun er 15 år gammel, så hun har slet, slet ikke haft tid til at udforme og forbedre sit sprog forbi de usandsynligt mange kliché fyldte vendinger (yeezus, hvor er jeg træt af ordet "kliché" nu!), men det når hun forhåbentligt at udvikle i fremtiden.

Mens jeg er i gang med at rakke ned på en 15-årigs første udgivelse, kan jeg lige så godt give udtryk for resten af mine frustrationer. Det er nemlig ekstremt tydeligt at hun, ligesom jeg selv, er en del af facebook-/messenger-/twittergenerationen. Der er op til flere eksempler hvor tekstopsætningen fuldstændig ligner den man finder på sociale medier eller i en sms (hvis man stadig bruger dem?), dvs. at der mangler subjekter og at der er nogle underligt forkortede sætninger. Det passer slet ikke til  den slags roman Mie Hald har skrevet. Og apropos ting der ikke passer til romanen; gymnasiet. Et godt råd til dig, Mie: Skriv om det du kender eller undersøg det grundigt. Du har gjort det med Annas ballet og det er mega nice, men med hendes skolegang er det stik modsat. Det er en naiv og folkeskoleagtig udgave af et gymnasium, hvilket kort og godt resulterer i at troværdigheden daler gevaldigt - især i mine øjne, da det er under ét år siden jeg forlod lige netop denne uddannelsesinstitution. Det er virkeligt ærgerligt.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Som en skygge

Titel: Som en Skygge | Originaltitel: The Way of Shadows | Forfatter: Brent Weeks | Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 708

Anmeldereksemplar

Forlaget skriver - Den perfekte dræber har ingen venner. Kun mål. For Durzo Blint er snigmord en kunstart, og han er byens mest talentfulde kunstner. For Azoth er overlevelse en daglig kamp. Han er opvokset i Slummen og har lært på den hårde måde at bedømme folk hurtigt og at tage chancer. Chancer som at bede Durzo Blint om at tage ham som blodsvend. Men for at blive antaget må Azoth lægge sit liv bag sig, skift identitet til Kylar Stern og lære at navigere i blodsvendenes verden af politiske intriger og mystisk magi. Og først og fremmest må han lære at udvikle sans for drab.

Tellerups force er helt klart fantasy, hvilket også er det de udgiver absolut mest af. Deres nichevalg har gjort at forlaget er god til at vælge de gode eventyr og historier og det er denne bog et klart eksempel på. Selvom bogen i begyndelsen kan virke relativt forvirrende med de mange navne og skiftende synsvinkler,  får man heldigvis (forholdsvist) hurtigt at forstå sammenhængen og karaktererne bliver mere og mere filtret ind i hinandens verdener.

Mængden af synsvinkler har også været med til at gøre bogen til en mursten af en bog med intimiderende mange sider, og jeg må indrømme at den lå på mit natbord i mange, mange uger før jeg kunne tage mig sammen til at læse den. MEN da jeg først var begyndt var det næsten umuligt at stoppe igen indtil jeg ramte bogens sidste side. Jeg tror det blandt andet kommer af de mange synsvinkler, som jeg nævnte tidligere. Man skal bare liiiige læse en smule mere så man kan finde ud af hvad der skete med den der karakter og så lige den anden og så den tredje. Og selvom det var forvirrende i begyndelsen så synes jeg Weeks kom virkelig godt omkring karaktererne og givet dem mere dybde samt fik rundet denne del af deres historie af rigtig fint. Hurra for den gode historie!

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Natulv

Titel: Natulv | Forfatter: Cecilie Eken | Forlag: Høst & Søn | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 112

Anmeldereksemplar

Efter hendes mors død er der ingen der kan tage sig af Nethe, men hun formår med en lille hvid løgn angående sin alder at få arbejde som en barnepige på en herregård. Klintehuus, den herregård hvor Nethe arbejder, har nogle mørke hemmeligheder og ikke desto mindre rygter, men ingen vil tale om det. Den nye frue bliver beskyldt for at være en heks af sin stedsøn. Og noget slår dyrene omkring gården ihjel, nogen mener det er en ulv - men hvad er det der virkelig sker?

Ulve og hekse? That's kinda my thing. Jeg elsker magi og cool trylleremser næsten lige så højt som jeg er vild med ulve. En hver historie der indeholder ulve kommer, som det mindste, på prøve hjemme hos mig. Dog er jeg ret sart hvad angår horror, spil på overtro og hvad der gemmer sig i mørket, hvilket også var noget der kom til udtryk omkrin side 50, da jeg pludselig blev i tvivl om uhygge-niveauet. Der blev reklameret med "Downton Abbey after dark", men jeg havde ikke tænkt mig at den faktisk ville blive decideret uhyggelig. Hvilket den blev. Sort of.

On another note; det var overraskende nok ikke den skuffelse jeg havde regnet med det ville være, taget den piedestal mit 11-årige jeg har bygget til Cecilie Eken og Sikkas Fortælling i betragtning. Historien var dragende og sugede mig direkte ind i bogens univers og mysteriet om ulven, meeeeen den var nu også lige det korteste. Efter min mening kunne der uden problemer godt være afset lidt flere sider til mere forklaring og tid til at forstå hvad der foregik.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

KONKURRENCE!! | Booktube

Bog-vlogathon TBR | Booktube

Across the Universe

Titel: Across the Universe | Forfatter: Beth Revis | Forlag: Razorbill - Penguin | Udgivelsesår: 2011 | Sidetal: 398

Da 17-årige Amy forlader alt hvad hun kender på Jorden for at lade sig fryse ned i 300 år, mens rumskibet Godspeed flyver hende, hendes forældre og nogle andre amerikanere til en nye planet, hvor de sammen kan påbegynde en ny koloni langt væk fra Jorden og dens stadig voksende forurening. Desværre går det ikke efter planen og Amy vågner op 50 år før hun skulle. Mens Amy forsøger at vende sig til forholdene på skibet, og det folk der arbejder for at passe skibet indtil det lander, går det langsomt op for hende at det ikke var et simpelt uheld at der vækkede, nogen forsøgte at dræbe hende. Så Amy må forsøge at finde ud af hvilke hemmeligheder der gemmer sig på Godspeed samtidig med hun prøver at håndtere en forelskelse i skibets fremtidige leder, Elder.

Amy er den typiske amerikaner med hendes enorme frihedsidealer og hendes daddy der har job i militæret. Det er også Amys synsvinkel der giver romanen den meget amerikanske tone, idet at der tales en hel del om individets frihed, ret til at ytre sig og tænke selv - alt sammen på én måde der er meget typisk amerikansk (i hvert fald i de amerikanske medier jeg har set). Det skal man lige forberede sig på som europæisk læser, især hvis man har en lidt negativ holdning til landet (læs: hvis man har det anstrengt med landet fordi de har en mand som Trump som mulig præsidentkandidat), for der kan godt forekomme en påfyldning af fordomme (dog er der heldigvis en bedre tone end hvad Trump nogensinde har præsteret, så hurra for det).

Det er faktisk flere år siden jeg stødte på bogen for første gang og det var kærlighed ved første blik. Min tanke var at hvis den deler navn med af de bedste Beatles-sange, kunne den vel ikke være helt slem vel? Det var den heller ikke. Nej, den var ikke slem, men den var bestemt heller ikke et mesterværk... Overhovedet. Den er ekstremt langtrukken og til tider decideret kedelig på grund af manglen på handling. Der gik simpelthen for lang tid og for meget spildplads mellem plotpunkterne. Det der egentlig styrer handlingen er Elder og Amys forhold til hinanden, det er selvfølgelig super fedt for min indre romantiker, men ud over det, gjorde den erfaring mig super ærgerlig. Jeg synes at handlingen på selve skibet og hvad der egentlig foregår bag facaden er langt mere interessant, men det bliver skubbet i baggrunden til fordel for en ungdommelig forelskelse. Det var jeg hverken forberedt på eller interesseret i. Øv.

✬✬✬✬✬