01 juli 2013

Den Tomme Plads

Titel: Den Tomme Plads
Originaltitel: The Casual Vacancy
Forfatter: J. K. Rowling
Forlag: Gyldendal

Handling: Barry Fairbrother er en mand i fyrrene, men på hans bryllupsdag falder han om - død. Hans død har stor betydning for alle indbyggere i den lille by Pagford, for Barry var medlem af sognerådet, så alle ved hvem han er. For nogen betyder dette, at der nu skal findes et nyt medlem og at man kan drage nytte af dødsfaldet. For andre er det ikke kun en tom plads i sognerådet, men det er en tom plads i deres liv, som de nu skal til at finde ud af at bearbejde.
Byen Pagford er en lille og meget idyllisk by, med kirke og et torv. Men under overfladen er der en masse fejder der bliver kæmpet på tværs mellem alle indbyggere. Det er ikke kun en valgkamp mellem nogle parter, men også sådan noget som oprør mod sine forældre bliver omtalt. Og alle disse fejder bliver puttet ned i en bog og en by.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: J. K.'s back!
Jeg har haft lidt blandede følelser med bogen, og det er primært derfor jeg nok ikke har læst den før nu. Jeg har det der forhold til Harry Potter som de fleste nok har, og jeg var bange for om J. K. Rowling ville skuffe med hendes bog, og hun bare ville forsøge at skabe endnu en bestseller. OG øv altså, det var nok et af de værste grunde til ikke at læse en bog i lang tid. Jeg synes personligt at Rowling har vist med den her bog at hun ikke kun er HPs mor. Hun kan nu kalde sig "rigtig forfatter" og ikke kun en der har skabt en god historie. Men sådan er der vist aldrig nogen der har tænkt på hende. Men nu har hun bevist, at hun også kan skrive andet.
Rowling hun er en kæmpe menneske-kender, og virker som om hun er ret empatisk. Og den del af hende selv, putter hun ind i sine historier. Og i en historie som denne, hvor der skiftes synsvinkel hele tiden, er det en ret vigtig evne. Og hun behersker den til fulde.
For at opsummere; jeg er helt igennem glad for denne bog. Jeg er så glad for at jeg valgte at læse den. Good choice Anna, good choice!

- Anna

6 kommentarer:

  1. Jeg synes nu også man kan kalde sig forfatter når man har skabt en god historie. Så jeg ville bare lige tilføje at jeg altså så hende som en rigtig forfatter i forvejen.
    Men jeg giver dig fuldstændig ret i at i denne bog har hun endnu engang vist sine fantastiske evner som forfatter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så er vi jo helt enige :) Jeg synes bare at det er kæmpestort når en forfatter kan bevæge sig videre fra sin første karakter, som i dette tilfælde har gjort hende millionær (milliardær??, jeg er ikke sikker). Og det giver ligesom lidt ekstra at man kan det, men det er jo klart at hun allerede inden har kunne kalde sig forfatter - og det er en titel jeg synes passer rigtig godt til hende, så ingen klager herfra ;)

      Slet
  2. Du har helt ret; det er lige netop Rowlings fænomenale evner som menneske-kender, der gør denne bog til sådan en storslået læseoplevelse. Det store virvar af karakterer med deres forskelligheder og fejl er så levende at læse om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, præcis. Og så formår hun alligevel at holde dem adskilt, så man aldrig er i tvivl om synsvinklen i afsnittet, og det har jeg godt nok stor respekt for at hun kan. Men det er jo også en del tid den har været under vejs til udgivelsen, så hun har også haft god tid til at få det hele til at passe, som jeg synes er en tid hun har brugt godt :) Jeg er virkelig glad for at jeg endelig tog mig sammen :D

      Slet
  3. Haha, jeg kender udmærket følelsen af at læse indlæg med folks nye bøger med tanken "den og den og den MÅ jeg bare eje!".

    Nej, jeg har desværre ikke læst nogle af dem endnu. Men jeg planlægger at læse som minimum den første bog i sommerferien og anmelde den på bloggen. Hvis den så fanger, vil jeg muligvis læse resten af serien, da bøgerne er forholdsvis korte. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en ide jeg støtter fuldt op om, jeg har kun læst første bog og den var jeg ret vild med :) Så læs dem endelig, for jeg vil rigtig gerne høre hvordan andre oplever bogen. Især når du jo først har set filmen og bagefter læser bogen (det stikmodsatte af mig) :D

      Slet