En sag for Helen Walsh

Titel: En Sag for Helen Walsh
Originaltitel: The Mystery of Mercy Close
Forfatter: Marian Keyes
Forlag: Cicero (Rosinante & Co.)

Handling: Helen Walsh er privatdetektiv. Vi møder hende da hun er på vej hjem til hendes forældre, fordi hun er blevet smidt ud af hendes egen lejlighed. Hun er rigtig ærgerlig og meget pessimistisk, og jeg mener at det er der man får det første glimt af hendes depression.
Kort efter ankomsten kommer en af hendes bekendte med et jobtilbud. Og når man står uden lejlighed pga. finanskrisen, er man smådesperat, så hun takker ja til tilbuddet.
Et af medlemmerne i et boyband er forsvundet lige inden deres reunion-koncerter, derfor er deres manager desperat for at finde det manglende medlem. Det bliver Helens opgave at finde ham uden nogen får at vide at han er væk, da det jo vil give dårlig presse.

Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Denne bog er et anmeldereksemplar fra saxo.com - jeg står 100 % inde for alt hvad jeg skriver om den.

Jeg har hørt rigtig meget godt om Marian Keyes, så jeg glædede mig rigtig meget til at begynde at læse den her bog.
Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. De første mange sider var så ligegyldige og kedelige, at jeg overvejede bare at skimme resten af bogen, for den kunne jo umuligt blive bedre vel? Men jeg blev ved og læste hele bogen - ikke noget med at skimme! Det kan godt være jeg ikke er super begejstret over den, men alle bøger er jo ikke lige gode, og læses det skulle den altså.
Som jeg blev enig med en anden om, så var det først 300 sider inde i bogen, at der begyndte at fremkomme lidt spænding, og bogen begyndte at blive interessant. Og det synes jeg er ALT for sent, en bog skal helst fange læseren inden for de første 50-100 sider. Og her kunne man sagtens skære i hvert fald 150 sider væk. Der er så mange uvæsentlige ting der bliver vendt, og det er som om at Keyes ikke rigtig kan beslutte sig for hvilken slags bog det skal være. Om det skal være en spændingsroman eller en bog om følelser; parforhold, psyke og den slags. Og det hele bliver blandet sammen til en skuffende cocktail.
For egentlig er ideen meget god; en privatdetektiv, der er blevet ramt af krisen, bliver kontaktet af en der har et job til hende. Og så er der depressionen der også spiller en stor rolle og som komplicere arbejdet en del for hende. En super ide, at have to ting med som mange kan relatere til. Og det er jo det mange elsker, noget man kan relatere til. Men som sagt, Marian Keyes fik det ikke rigtig til at virke. Desværre.

- Anna