04 april 2014

Atomzonen

Titel: Atomzonen (Kloden under vand #2)
Forfatter: Ida-Marie Rendtorff
Forlag: Gyldendal

Handling: Spoiler Alert! 
Lara og Jarii er endelig vendt hjem fra deres farefulde eventyr, eller måske rettere; redningsmission, og nu glæder de sig begge til at få Laras far helt hjem til hytten så hendes mor og far kan blive genforenet. For Lara betyder det et liv uden sin onde stedfar og Tudsen, kun med hendes mor, far, søster, Fianti, og Jarii. Men kun lige lidt før Lara, Jarii og Laras far ankommer til Husene har piraterne været på rov og de har bortført Fianti.
Fra første bog ved man at Lara elsker sin søster over alt på Jorden, så for Lara er der kun en mulighed for at kunne leve videre efter denne tragedie. Og hun begynder straks at finde ud af mulighederne for et redningstogt og hurtigt efter rejser hun afsted sammen med sine to venner, Jarii og Malco, mod Atomzonen og piraterne

Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Jeg synes at bog 1 havde potentiale til at udvikle sig til en rigtig god historie i løbet af de efterfølgende bøger, men desværre kender vi alle øjeblikket hvor det går for en at 2'eren slet ikke lever op til det der blev bygget op til i første bog. Denne bog er et godt eksempel på dette. Jeg havde glædet mig til at købe den næste bog og sætte mig til at læse den, men da nyhedens interesse var forsvundet var der ikke meget andet tilbage end smadrede forventninger og en småkedelig bog, for jeg har var helt sikkert til at opbygge nogle forventninger til Laras kommende eventyr og der var ikke meget der blev indfriet, desværre. Og hvad kan man konkludere ud fra det? Jo, at skrive bog 2 er et sats og i dette tilfælde ville man sagtens kunne have været foruden en fortsættelse især på grund af første bogs slutning.

Noget der irriterede mig under hele læsningen var Laras utroligt pubertære opførsel, der gjorde hende på samme tid meget ulidelig at følge og utroligt naiv og uvidende - og når de faktorer blandes ved jeg fra erfaring at det næsten kun kan gå galt (hvilket det også gør flere gange...).
Det gør som sagt Lara til en pige der impulsivt følger sine første tanke og det er på et punkt meget, meget tiltalende; da hun vælger at trodse al fornuft og drager ud for at finde sin søster. Selvom jeg dømte det som en mislykkedes mission fra starten af (dette er ingen spoiler, haha), så er jeg vild med at hun ud af ren og skær kærlighed bogstaveligt talt går gennem ild og vand for sin søster. Selvom det på ingen måde er realistisk i min verden, så er jeg vild med den slags - og måske af samme årsag?

Men ud over dette så var bogen generelt en stor skuffelse, og derfor bliver dette nok den sidste bog jeg læser i Kloden Under Vand.

- Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar