11 september 2012

Mit liv som tyv

Titel: Heist Society 1: Mit liv som tyv
Originaltitel: Heist Society
Forfatter: Ally Carter
Forlag: Avilda

Handling: Kat går på en kostskole, eller gik. Kort efter hun begyndte på skolen, bliver hun smidt ud. På grund af Hale. Hale vil ikke acceptere, at Kat har trukket sig ud af tyvenes verden. Kats far er en af de dygtigste tyve, derfor er det også ham der bliver mistænkt for at have begået et alvorligt tyveri. Et tyveri, der kan ende med, at hendes far mister livet. Kats opgave er at få billederne, som faren mistænkes for at have stjålet, tilbage til ejeren.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Tænk en gang at være professionel tyv! På den ene måde; ret sejt, kunne aflæse tyveri-alarmer osv. Men også ret nedern at gøre tyveri til sin levevej... Jeg er alligevel ret vild med Kat, og hendes verden, der virker så levende og ægte. Ally Carter forstår at bringe fiktive personer til live, på en måde der får hele universet/scenen omkring disse personer til at virke som en selvfølge. Jeg har læst at hun har skrevet flere Heist Society-bøger, forhåbentlig.
Der er bare en ting, der irritere mig; Kats selvsikkerhed. Det lyder selvmodsigende for den opmærksomme læser, der ved at jeg elsker beslutsomhed og viljestyrke. Men en 14-/15-årig kan simpelthen ikke være så selvsikker som hun er, det kan ikke være muligt... Jeg ved det, for det er min aldersgruppe ;-) Lidt viljestyrke, ja tak, men i alt for store mængder er det usmageligt.
Vi er vel alle, på et eller andet punkt, fascineret af disse karakterer , der arbejder på den forkerte side af loven, jeg er i hvert fald. Så jeg var da solgt, da jeg så Heist Society, og med dens STORE bogstaver og hurtigt læste sider var den da også skøn at læse.

- Bloggeren