28 juli 2015

TTT - bognørder fundet blandt siderne

Vi er alle sammen bognørder, der ikke kan få nok af bøgernes dufte og at vende side efter side. Ofte forelsker vi os også i de karakterer vi møder på vores rejser gennem de mange smukke ord. Men hvor ofte er det vi møder folk med samme interesse som os? Ikke særlig tit. Så jeg har samlet ti bognørder fra diverse bøger og linet dem op i liste her. Enjoy!

1. Liesel fra The Book Thief af Markus Zusak
Hun er jo Bogtyven, med en så stor kærlighed til bøger at hun ikke kan lade dem ligge når hun ser dem.

2. Mr. Penumbra fra Mr. Penumbra's 24-hour Book Store
Han ejer en boghandel fyldt med fantastiske fortællinger. Hvad mere er der at sige? (Not much...)

3. Cath fra Fangirl af Rainbow Rowell
Cath er jo den vildeste fan af Simon Snow (Harry Potter-kopien, hehe) i en sådan grad at alt omkring hende drejer sig omkring serien, hvilket også gør hende til kandidat på denne liste.

4. Hermione fra Harry Potter-serien af J. K. Rowling
Hermione har altid en bog hun kan slå op i, fx. Hogwarts Historie som hun jo kender både forfra og bagfra.

5. Isla fra Isla and the Happily Ever After af Stephanie Perkins
Isla er meget, meget glad for at læse og hendes værelse på kostskolen har en bogreol fyldt med eventyrbøger, men udover det fylder den kærlighed ikke meget af bogen.

6. Madelyne fra The Summer I Became a Nerd af Leah Rae Miller
Hun er ikke i samme grad vild med bøger som de andre. Det er mest tegneserier der gør hende glad, men det er i så høj grad at hun er nødt til at blive nævnt her.

7. Hazel fra The Fault in our Stars af John Green
Lidt ligesom Cath har Hazel den her ene bog som hun læser igen og igen - og som lidt bliver omdrejningspunktet i TFioS.

Bøger jeg ikke har læst, men som også indeholder bognørder:
8. Emily fra Emily of New Moon af L. M. Montgomery (Jeg har faktisk læst den, men det er så lang tid siden at jeg læste den til at jeg kan huske særlig meget af den)
Emilys helt store drøm i livet er at blive forfatter, hvilket jo er der hvor bøgernes "liv" begynder - så allerede der er hun en vigtig del af bøgernes verden. Bum.

9. Belle fra La Belle et la Bête af Jeanne-Marie Leprince de Beaumont
Well, vi kender alle Disneys tegnefilmsversion og derfra kender vi også til Belles kærlighed til bøgerne.

10. Mathilda fra Mathilda af Roahl Dahl
Ifølge hvad jeg har hørt betyder bøgerne meget for Mathilda, idet at hun næsten søger tilflugt blandt dem, for at komme lidt væk fra sin familie, der er meget anderledes end hende.

25 juli 2015

Fødselsdag #19

I dag er det Annas fødselsdag! Hurra, hurra, hurra! Hun sikkert sig en gave får. Som hun har ønsket sig i år. Og dejlig chokololade med kager til!

Jeg fyldte 19 den 22/7. (I know, der er har været meget fejring og fest i mit liv den seneste måned...) Jeg vågnede op til en lækker morgenmad med crossainter, kakao og sommerfrugt - selvfølgelig også et gavebord med lækre pakker fra mine forældre og søster. Og wauw hvor havde de forkælet mig! Formiddagen og eftermiddagen bestod i at gøre huset klar til at modtage gæster, der var inviteret til aftensmad og kage. Min far havde tilbudt at lave sushi til os alle og min mor lavede den lækreste ribsfromage oven på en brownie. Mmmmm.
Ved omkring 16-tiden kom min mormor og morfar samt onkel, hans kone og to børn. Og så begyndte det. Der er altid gang i den når min familie er samlet, for der er mange yngrere børn (jeg er den ældste og de fleste andre er mindst 5 år yngre, ofte mere og de to der var med i går er begge under 5 år - nurgh). På trods af "gang i den" er det altid skønt at være sammen med dem og jeg havde en meget, meget skøn dag sammen med dem.


Til de bognørder der læser dette; dette er den samlede mængde bøger jeg fik af min familie. Mit ønske om Harry Potter-bokssættet gik i opfyldelse og jeg er ovenud lykkelig!

21 juli 2015

TTT - fejring af særligheder

Denne gang er Top Ti Tirsdag fyldt med forskellige syn på hvordan man bør skille sig ud ved at fejre de særligheder alle mennesker besidder i deres forskelligheder. Jeg har derfor samlet en liste på ti bøger der handler om dette:

1. The Perks of being a Walflower af Stephen Chbosky
Det er helt okay ikke at være som de andre, du skal nok blive elsket alligevel.

2. Straight People af Jeffery Self
Bogen gør grin med den opdeling mellem seksualiteter vi ser i dag og siger med dette; "og hvad så hvis vi er forskellige, lad os omfavne det frem for at se forskellene som noget farligt der skal klassificeres og puttes i kasser."

3. Eleanor and Park af Rainbow Rowell
Selvom verden nogle gange går hårdt mod dine quirks, så vil der være nogen der vil se disse som noget af det bedste ved dig.

4. All I Know Now af Carrie Hope Fletcher
Vær tro mod dig selv, elsk den du er og vær venlig overfor alle andre lige meget hvordan de er formet, så skal du nok komme gennem livet.

5. Antboy af Kenneth Bøgh Andersen
Selv den underlige, tykke dreng kan blive en superhelt, hvilket er en flok der anses for at være super cool!

6. Løvindens Sang (og andre bøger) af Tamora Pierce
Piger kan det samme som drenge, og der er intet der kan stoppe os fra at gøre det!

7. Uglies af Michael Scott
Man behøver ikke følge strømmen, man behøver ikke at være som de andre.

8. Two Boys Kissing af David Levithan
Yay for LGBTQ+ - community!

9. The Summer I became a Nerd af Leah Rae Miller
Vær dig eget særlig selv frem for noget andet. Det med at lade som om du er andet skaber en mur mellem dig og din verden, mens hvis du er dig selv har dine omgivelser mulighed for at elske for den du er.

10. Divergent af Veronica Roth
Hvid du ikke passer ind et sted, så har du ikke det hele - der vil altid være et sted hvor der er plads til dig med alle dine særligheder.

Jeg er altid på jagt efter flere bøger der fejre det at være anderledes, så derfor har jeg kun et spørgsmål til jer: Hvilke bøger, der berører dette tema, synes I jeg bør læse?

18 juli 2015

Bibliopolium - Watermark Books






Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.
Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken er Watermarks Books og den befinder sig på King's Cross.

Når man bevæger sig ind butikken mødes man med en mærkelig fornemmelse; en blanding af den travlhed der er så kendetegnende for et hvert knudepunkt i den offentlige transport og så en mere rolig fornemmelse som altid er til stedeværende når man bevæger sig mellem hylder proppet med bøger. Problemet med denne blanding er at fornemmelserne bliver til et miskmask af følelser indeni og man føler sig presset til at finde sig en bog og så skynde sig ud igen. Måske er det også meningen taget placeringen i betragtning? Det ved jeg ikke. Jeg ved bare at jeg ikke brød mig om at være der og tog hurtigt flugten (mod Harry Potter-merch-butikken der i befinder sig et sneglegylp derfra og derved gør hele turen fra hostel til togstation det hele værd).



14 juli 2015

Nye tilkommere

Den seneste måned, og i særdeleshed den seneste uge, har i den grad stået i bogkøbenes tegn - med meget få indvendninger fra mig, hihi. De fleste er faktisk købt til min kindle, fordi min forældre nægter at lade mig tage den fornødne mængde læsestof med i fysisk format, da vi sidste sommerferie havde et mindre problem med overvægt på grund af mine bøger... Her er en e-læser en smuk opfindelse! (Og heldigvis er det da også mor og far der har sørget for en kindle til mig, så jeg alligevel kan have nok bøger)




Derudover er det studentergaver og bøger sendt fra Høst & Søn samt Tellerup (de sidste), hvoraf jeg allrede har læst et par stykker. Spoiler! De var gode og der kommer anmeldelser af dem her på bloggen snarest muligt. 



Hvilke bøger er kommet til jer inden for den seneste tid? Og er der andre bøger I bare drømmer om at få fingrene i? Har I, ligesom jeg, købt nye bøger så i har nok til sommeren og strandturene?

10 juli 2015

Paper Towns

Titel: Paper Towns | Forfatter: John Green | Forlag: Bloomsbury | Udgivelsesår: 2014 (første udgivelse: 2008) | Sidetal: 305

I forbindelse med den snarlige premiere (d. 23. juli i Danmark) på den nyeste filmatisering af John Greens bibliografi kommer her en anmeldelse af bogen der bl.a. har givet smukke Cara Delevingne mulighed for at udfolde sig som skuespiller.

Quentin Jacobsen og Margo Roth Spiegelmann har kendt hinanden siden de var små og har leget sammen da de altid har været naboer. Da de blev ældre voksede de langsomt fra hinanden og ind i to vidt forskellige vennegrupper - han med en fortsat fascination af nabopigen. Men en aften kravler hun ind ad hans vindue klædt i fuldstændig sort og med en lyst til hævn. Han vælger at følge hende hele natten, men i den nye dag finder han ud af at der var i et sidste led i hendes plan som han ikke var indviet i. Hun er forsvundet. Pist væk. I det at Q opdager at hun har efterladt sig spor til ham forsøger han at komme på sporet af hende.

Inden jeg begyndte på denne havde jeg allerede bygget store forventninger op til den ud fra de to andre bøger af Green jeg har læst og jeg så virkelig, virkelig meget frem til at læse den. Desværre blev jeg skuffet, bogen kunne simpelthen ikke magte vægten af de mange forventninger jeg havde fyldt på den. Med det sagt; den var bestemt ikke dårlig, bare ikke lige så god som de to foregående jeg har læst og så mindede den lidt for meget om de to andre.
John Green har det her særlige mønster som hans bøger (i hvert fald de jeg har læst) er bygget op omkring. Jeg vil ikke gå ind hvordan opbygningen er pga. spoilers men mere virkningen af det og den følelse man står tilbage med som læser. Til at begynde med virker mønsteret rigtig godt og jeg er som læser ellevild med bogen. Intet kan pille mig ned fra de skyer jeg svæver rundt i sammen med min Green-bog, men jo flere af hans bøger jeg læser jo mere begynder mønsteret at gå op for mig. Og langsom begynder jeg at kede mig over det.

Et andet mindre bump jeg havde i forhold til Quentin, er hans obsession af Margo Roth Spiegelmann (og ja, man er nødt til at nævne hele hendes navn) er både småuhyggelig og urealistisk set fra mit perspektiv, men samtidig fascinerer det mig også. For tænk over hvor vildt det må være at have så stærke følelser for en anden at man føler at man - på et eller andet plan - fuldt ud forstår den anden. Og ret underligt... Men på den anden side, selv jeg forstår også godt Margo Roth Spiegelmann på nogle punkter. Jeg forstår fuldt ud hendes lyst til at være noget andet end alle andre og den måde Green har opbygget hendes karakter på giver alt hvad hun gør god mening, om man er enig eller ej - hvilket er ret så fedt!

Men på trods af at den ikke lever op til den John Green-standard jeg kender og elsker kan jeg ikke sige mig fri for at de stadigvæk er skøn læsning. Green er super intelligent til at skrive og det gør at jeg som læser får en glæde og nydelse ud af det. Hvilket vist er noget jeg har nævnt før.

✬ ✬ ✬  



03 juli 2015

Strandbøger | Foreslag

Sommeren står lige for døren og åbner for en tid der står i chick-littens (og andre lignende romance-bøger) og anden let læsnings tegn. Det er simptelen for svært at læse de tunge bøger med for meget død og ødelæggelse når man ligger på stranden under en skyfri himmel og med andre sommerglade, isspisende mennesker omkring sig. Så jeg har samlet en liste på ti bøger der er gode til en strandtur. Jeg har endnu ikke læst dem alle, så flere af dem er nogle jeg også ser frem til at læse.

1. Sådan ser lykken ud af Jennifer E. Smith

2. Attachments af Rainbow Rowell

3. Me talk pretty one day af David Sedaris

4. Girls in white dresses af Jennifer Close

5. The Notebook af Nicholas Sparks

6. All the summer girls af Meg Donohue

7. Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins (samt de andre bøger af samme forfatter)

8. Paper Towns af John Green (fordi jeg skal varme op til biograftur!)

9. Beach Town af Mary Kay Andrews

10. A hundred summers af Beatriz Williams

Hvilke bøger har I planer om at have med i strandtasken i år?