27 maj 2012

Vildskab

Titel: Vildskab
Originaltitel: Shiver
Forfatter: Maggie Stiefvater
Forlag: Gyldendal

Handling: Grace blev som lille angrebet af et ulvekobbel. Siden den gang har hun følt sig stærkt tiltrukket af en bestemt ulv, der reddede hendes liv den gang. Hver eneste vinter kigger hun efter den. Og kan ikke klare sommerens adskillelse, for der forsvinder ulvene. I seks år har det været sådan. På sit syttende år, om efteråret, møder Grace endelig sin elskede ulv, i menneskeform. Sam er hans navn.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Jeg har faktisk kun hørt gode ting om bogen, hvilket jeg ikke kan forstå. Hvornår er det den er fra? 2009. Det er 4 år efter Twilight, og det kan godt være, at der er nogle, der synes, det er længe nok fra en smukt-mytologisk-væsen-og-pige-uden-selvværd-bliver-forelsket-og-skal-tilbringe-resten-af-deres-liv-sammen-bog, men jeg synes, at man som forfatter selv skal finde på handling og karakterer og ikke bare kopiere fra andre. Og det var noget af det, jeg hele tiden havde i baghovedet, da jeg læste den. Den kunne nok blive endnu bedre, hvis den ikke hele tiden prøvede at ligne Twilight.
Flere gange kunne jeg ikke lade være med at blive sur over deres konstante benægtelser, "han elsker mig ikke", "hun vil ikke kunne lide mig, hvis jeg fortæller hende det". Er det ikke meningen, at vi skal lære at tro på os selv? Og, selvfølgelig elsker I hinanden, så stop med at tvivle! Det er så trættende.
En ting jeg dog må give kredit for; temperaturen. Det at hvert kapitel starter med hvem, vi følger, og hvor koldt det er. Kulden har stor betydning i bogen, og på den måde får man kulden serveret på en smagfuld måde. Like that.
Sproget passer også fint til mig, det går tilpas hurtigt og dvæler ikke ved uvæsentlige og urelevante detaljer. Og så er der ikke nogle mærkelige pauser, er også ret vild med det :D

- Bloggeren

22 maj 2012

Tavs Tale

Titel: Tavs Tale
Originaltitel: Speak
Forfatter: Laurie Halse Anderson
Forlag: Gyldendal

Handling: Vi møder Melinda på første skoledag på Syracuse High, på hendes første skoledag. Hun vil for alt i verden virke sej og ikke blive betragtet som en outsider. Vi finder hurtigt ud af, at der er mere end bare at være populær, der tynger. Før sommerferien havde Melinda venner, nu, efter ferien, er der ikke en af dem der vil tale med hende. Hun hentyder flere gange til noget der skete under festen, der er skyld i at hun nu lider. Men vi får det ikke at vide.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Laurie Halse Anderson er en af de forfattere, der bryder med tabuerne, på en måde så alle kan følge med, selv folk, der aldrig har været udsat for noget af det, karakterene i bøgerne har, det kan både læse i denne bog og i Vinterpiger. Den måde der hele tiden hentydes til hvad der skete under festen, uden man får det fortalt, i hvert fald ikke før til sidst.
Man føler virkelig med Melinda, og alligevel kan man ikke lade være med at blive gal på hende over hendes passivitet. Hun har selvfølgelig været udsat for en traumatisk hændelse, og end ikke hendes forældre taler med hende i hverdagen. Så jeg kan på det punkt godt forstå passiviteten, men at skulle følge den igennem en hel bog, det kan godt blive lidt meget.
Alligevel kan jeg ikke fjerne en stjerne for det, for den er så gennemført godt skrevet og opbygningen er og gennemført.
Det var helt klart en nydelse at læse den.

- Bloggeren

17 maj 2012

Perfekt Kemi

Titel: Perfekt Kemi
Original: Perfect Chemistry
Forfatter: Simone Elkeles
Forlag: Gyldendal

Handling: Overklassepigen Brittany og bandemedlemmet Alex bliver tvunget til at skulle være makkere i kemi. Brittany og Alex hader hinandens personlighed og omgangskreds inderligt, og de taler kun til hinanden når det er nødvendigt.
Men mellem had og modstand opstår der nogle nye følelser, som begge prøver at bekæmpe, for ikke at miste deres status mellem deres venner.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: En teenage-drama som man har set det før, pige har en kæreste, men bliver forelsket i en anden og de skal så finde ud af det sammen, for de kommer fra to forskellige verdner.
Men, foruden en masse stereotyper, kan Ms. Elkeles få historien til at virke som en ener, og det er først bagefter man finder ud af at det ikke er sådan, og så står man tilbage med en lidt skuffet følelse.
Men hvis man vil have lidt let læst romantik, så er denne bog helt klart noget.

13 maj 2012

Liv på spil

Titel: Liv på Spil
Forfatter: Søren Jessen
Forlag: Gyldendal

Handling: Mads, fra Århus, er en rigtig computer-nørd, der lever for at spille. En dag finder han et spil ved navn ALT, han får det gratis med, da han besøger sin yndlingscomputer-biks. Han er kender ikke spillet, og er ikke særlig optimistisk omkring spillet, især fordi det er på dansk. Men det går langsomt op for ham, at han kan styre alle mennesker via sit spil.

Han var Gud. Reelt set var han Gud. Han kunne gøre alt! Intet var umuligt. Han var blevet nonfirmeret i foråret og havde bare haft et hånligt skuldertræk tilbovers for alle de tosser fra klassen, der havde gået til præst og var blevet konfirmeret. Der var jo ikke en af dem, der for alvor troede på, at Gud fandtes.
...
Men nu viste det sig, at præsten og alle konfirmanderne alligevel havde haft ret. Der fandtes en gud. En bumset teenager, der sad på sit værelse og styrede hele lortet. Mads lo og klappede sig på lårene. Det var simpelthen for morsomt.
"Gud er gamer," sagde han højt for sig selv.

Mads finder dog hurtigt ud af, at med de muligheder han har, er der også et stort ansvar.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Meget fordomsfuld og ikke særlig interesseret gik jeg i gang med at læse den, efter at have haft den liggende i over et år i min reol. Og hvor er det dog ærgerligt, for jeg havde fuldstændig fejlbedømt den. Positivt kan man jo sige, at jeg fik mig en dejlig overraskelse.
Sproget er levende, og Søren formår at få en til at føle med både Mads og den onde bølle Karloff, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift, for Mads er en kedelig karakter, som man ikke ville føle med hvis det ikke var så godt skrevet.
Karloff er tilgengæld rigtig interessant, og jeg vil faktisk hellere have fortalt historien, hvor det er ham der er hovedpersonen. Det vil have givet bogen et twist, i en retning der kunne blive spændende.

- Bloggeren

06 maj 2012

Dejlig ting at komme hjem til

Lækkert, så kommer man hjem, træt efter endnu en dag i skolen. Og så; se hvad der gemte sig derhjemme og bare ventede på, at man kom hjem. For mig ville det ikke gøre noget, hvis jeg blev budt velkommen hjem på den måde hver dag. Jeg ville måske få pladsproblemer, men den tid, den sorg, ikke? Jeg må dog lige beklage kvaliteten, men jeg har ikke et af de der fancy spejlreflekskameraer, så det er lidt grynet... Håber I kan holde det ud.

Oppefra og ned:
Mockingjay
Catching Fire
The Hunger Games

Fra siden, Katniss' sladredrosselnål

Bagsiden
-Bloggeren

01 maj 2012

Himlen ved mine fødder

Titel: Himlen ved mine fødder
Originaltitel: The Sky is everywhere
Forfatter: Jandy Nelson
Forlag: Gyldendal

Handling:
Lennies søster, Bailey, er død, i en alder af nitten år, på grund af en fejl i hjertet. Nu, en måned efter hendes død, begynder Lennie igen på Clover High School. En masse har ændret sig, bl.a. andet er der en ny dreng der er begyndt, Joe Fontaine, en meget smuk dreng, hvis smil er ligesom solskin, når han smiler, kan man ikke andet end at smile med. Men Lennie har skyldfølelse over, at hun er glad, når hendes søster er død og aldrig kommer til at smile med nogen igen.

"Jeg smider mig på ryggen på min seng, forpustet og svedende. Hvordan ka jeg overleve det her savn? Hvordan bærer andre sig ad? Mennesker dør hele tiden. Hver dag. Hver time. Der er familier over hele verden, der stirrer på senge, som ingen længere sover i, på sko, som ingen længere går i. Familier, som ikke længere behøver at købe et bestemt morgenmadsprodukt, en bestemt shampoo. Der er folk overalt, der står i kø i biografer, køber gardiner, går tur med hunden, mens deres usynlige hjerter bliver revet i laser. I årevis. I hele deres liv. Jeg tror ikke på, at tiden læger alle sår. Jeg ønsker ikke, den skal gøre det. Hvis mine sår bliver helet, betyder det så ikke, at jeg har accepteret at leve i en verden uden hende."
- Uddrag fra bogen

Lennie føler sig helt alene, men så begynder Baileys kæreste at være sammen med hende, og når de er sammen er det som om smerten er nemmere at håndtere. Samtidig begynder hun at se endnu mere til solskinsdrengen Joe.
Dette er en bog om kærlighed og om at miste en man elsker
Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Til at starte med, i hvert fald de første 200 sider, var jeg forvirret; vil bogen være sjov eller alvorlig? Det var som om at det ikke rigtig var blevet fastsat hvordan vinklen på Baileys død skal være. Så der rodes rundt i humor, dystert savn, glædelig kærlighed. Det bliver til en stor pærevælling af alle mulige forvirrende handlinger og tanker fra Lennies side.
Forskellige steder i bogen er der nogle af de digte, som Lennie skriver i løbet af bogens handling. Under hver enkelt digt står der, hvor det er blevet fundet. Digtene har også en anden funktion; den markerer kapitlernes start eller slut, og man må jo rose noget godt. Og digtenes placering fungerer rigtig godt.
Ikke en gang Lennie er skabt, så man kan følge med. Hun ændrer konstant hvad hun føler og mener, så hvert andet øjeblik, i hvert fald i starten, bliver man overrasket over hvad hun nu tænker. Flere steder er det meningen, at man skal have medlidenhed med hende eller i hvert fald føle med hende, men det gør man ikke. Det er ikke rigtig så godt, for det er følsomme tidspunkter, og i mange andre bøger føler man med hovedpersonen
Jeg vil ikke anbefale jer at læse den, der er helt klart nogle bedre bøger derude, I kan jo altid tjekke nogle af mine andre anmeldelser (fx The Hunger Games, Proforma, Døde Piger Lyver Ikke osv).

- Bloggeren