Bloggeren

Mit navn er Anna, jeg er 19 år og fra DK. I juni 2015 blev jeg student ved Christianshavns Gymnasium hvilket officielt gør mig til en del af studenterårgangen '15.

Jeg har blogget siden august 2010 og det har jeg tænkt mig at fortsætte med, for jeg har sat mig det mål, at vise dig de skønne bøger jeg læser. Jeg elsker at læse og det afspejler sig især i min overfyldte bogreol, der nu har udvidet sig til at fylde hele min bagvæg.

Jeg startede ud med en blog, der kun skulle omhandle bøger, men jeg har flere gange oplevet at andre ting har sneget sig ind. Så bloggen her er blevet mit sted, hvor jeg får lov til at smide mine holdninger ud i den suppe, der kaldes internettet.
På den måde har jeg skabt en blog, der skal være fyldt med varme og hygge. Et sted du føler sig inspireret til at hente en bog og sætte sig med en dejlig kop the/kaffe/kakao - eller hvad du nu drikker. Så hvis det er det du gør efter at have været forbi mig blog, så kan jeg faktisk ikke ønske mig mere.

Udover mit arbejde på bloggen er jeg medlem af projektgruppen i NUBB - Nordiske Undomsbogbloggere, der er et samarbejde på tværs af de nordiske lande. Vores målsætning er at skabe et netværk for nordiske bloggere der skriver om ungdomslitteratur samt at sprede kendskab til de nordiske bloggere samt de nordiske ungdomsbøger, der bliver blogget om.

Hvis du gerne vil se mere til mig, så skal du være velkommen til at følge mig her på bloggen. Hvis du ikke synes det er nok, så har jeg placeret nogle rigtig fine link til de steder, hvor du ellers kan følge mig. De er lige ude til højre.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar