05 december 2013

Decemberlegen #5: Et kreativt indslag

Det er ikke altid jeg er typen der gider at sætte mig ned og lave noget kreativt - og for tiden har jeg simpelthen for meget om ørene til overhovedet at overveje om hvorvidt jeg kan afsætte tid til at lave noget. Derfor har jeg valgt at give jer en historie fra sidste jul, faktisk fra julefrokosten i den klasse jeg gik i sidste år.
Det er skolens kreative klasse, det er i hvert fald vores ry. Derfor var det jo også oplagt at vi, som skulle stå for at gøre alt klar, inden de andre kom, lavede en juledekoration, som vi jo kunne tænde senere på aftenen. Det var i hvert fald det vi blev enige om.
Men som I jo nok ved, så er julefrokoster jo en stor fuldefest og dette var bestemt ikke en undtagelse. Og da vi lavede den var vi allerede ret påvirkede af den vin vi havde gået og drukket af under vores oppyntning, derfor var vi det man nok det man vil kalde sløsede omkring brandsikkerheden:


Hvis det I ser er et stearinlys og en hel masse stjernekastere stukket ned i noget der godt kunne ligne noget tørt og helt sikkert brandfarligt, granlignende grønt, jamen så har I ret. Vi lavede denne helt særlige juledekoration og planen var helt sikkert at den skulle pynte pænt, når vi satte ild til det hele. Det gjorde vi faktisk også og den så rigtig fin ud i den tid hvor det hele var tændt - til jer der er bekymrede om, hvorvidt vi brændte hele huset ned, kan jeg forsikre jer om at det gjorde vi ikke, selvom der var mange fulde, haha.
- Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar