Eleanor & Park | Decemberbogen

Titel: Eleanor & Park| Forfatter: Rainbow Rowell | Forlag: Orion | Udgivelsesår: 2013 | Sideantal: 325

Året er 1986. Park er ham der altid sidder bagerst i skolebussen med sine sorte t-shirts og sine høretelefoner der altid hænger på hovedet, der oftest er begravet i en bog. Han prøver at være usynlig for alle, men den nye pige Eleanor får med det samme øje på ham. Hun er lige flyttet til Omaha, Nebraska sammen med sin kaotiske familie. Og med sit flammende røde hår og underlige tøj kunne hun ikke være mere iøjenfaldende. Men langsomt, ganske langsomt finder de to outsiders hinanden i en fælles kærlighed til mix tapes og tegneserie.

Jeg havde helt glemt hvilke dejlige historier Rowell skriver, og det var da en dejligt gensyn med dette da jeg i sommers åbnede bogen for første gang. Jeg var på vej til min feriedestination mens jeg læste den, så derfor blev meget af bogen læst i Københavns lufthavn, i flyet på vej derhen og på gulvet ved bagagebåndet mens jeg ventede på at min families kufferter kom. Min bekymring var mest af alt hvorvidt dem omkring mig ville tænke at jeg var alt for skør, jeg sad nemlig konstant og smilede dumt for mig selv over bogens sødme og store mængde kærlighed. Det er en sød, fin og forsigtig historie hele vejen igennem, på trods af de bump karaktererne møder på deres vej. Det er faktisk også disse bump der gør mig endnu mere vild med bogen. For det gør at der er mere til kærlighedshistorien end bare to personers forelskelse. Det gør hele fortællingen mere rund og fyldig at der også bliver talt om mobning, mindreværdskomplekser og det at have det svært derhjemme. Det viser mere af deres verden samt at det er nogle problematikker der bestemt bør stilles skarpt på. I denne bog bliver det gjort på en måde, så man ikke bliver overmandet med dette, men heller ikke undgår at lægge mærke til problemstillingerne.

Jeg var fortryllet og forelsket fra side ét og frem til der ikke var mere at læse (måske endda længere end det) og jeg frygtede derfor fuldstændig det tidpukt hvor jeg havde læst bogen færdig. Det var da også med sorg at jeg noget tid efter læste sidste linje til slut. Det var en virkelig god bog, der efterlod med fornemmelserne af sødme, vaniljestænk og lysten til at have det samme forhold som Eleanor og Park. Dette gør at jeg selv nu, ca. et halvt efter jeg læste bogen, ikke har lyst til at give slip på de to.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Fangirl

Titel: Fangirl
Forfatter: Rainbow Rowell
Forlag: St. Martin's Press
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ (en ny favorit)

Bogen handler om pigen Cath, der er en kæmpe fan af fiktionsfiguren Simon Snow, for Cath drejer hele hendes verden sig om Simon og hans univers. Sammen med hendes tvillingesøster opdagede de denne herlige verden den gang de var børn, og som de lukkede sig selv inde i da deres mor forlod dem.
De har læst bøgerne et utal af gange, været udklædte til alle filmpremiererne, skrevet sammen med andre Simon Snow-fans i internetfora og som det nyeste begyndte søstrene at skrive fanfic. Søstrene er nu så gamle at de skal begynde på college, hvilket de gør sammen, men Caths søster ikke længere at dele værelse med hende og da slet ikke skrive fanfics om et univers, som hun føler at hun er vokset ud af. For Cath betyder Snow stadigvæk alt og hun er slet ikke klar til at miste ham i alt det nye hun oplever på sin skole.

Jeg tror sjældent at jeg har kunnet relatere så meget til en hovedperson som jeg har kunnet til Cath. Ligesom mig lever hun på nettet, kan være ret dårlig til at håndtere sociale situationer, hun er introvert og vigtigst af alt så er hun en fangirl! Og en stor en af slagsen. Det betød at jeg flere gang følte at jeg stod over for et spejl, som heldigvis hele tiden lavede sine egne selvstændige bevægelser for alt andet havde sgu vært for uhyggeligt.
Cath store kærlighed til fiktive personer fik mig hurtigt til at slappe af og nyde hel historien fuldstændigt og jo mere jeg læste, jo mere blev jeg forelsket i hele det univers der omgiver Cath og Rowell skrivestil.

Mange forfattere sælger fuldstændigt på sprog eller handling, men her er dette ikke tilfældet. Alt er bygget op for at få læseren til at føle noget bestemt (hvilket man i den grad gør!) og det er også klart mere interessant at opleve alle de følelser der strømmer igennem kroppen end den handling der føres. For ja, den er sød, hyggelig og fin men der er ikke meget mere i det end det. Personligt mener jeg heller ikke at den behøver mere end det, for som fangirl er det altid følelserne der er i fokus, og som titlen indikerer handler bogen sådan et type menneske.

Apropos følelser blev jeg allerede inden jeg begyndte advaret om at jeg ville ende med en form for lille mini-depression efter at have læst bogen, så under læsningen var jeg bange for at slutte. Og jo mere jeg læste, jo mere blev jeg trist over at den på et tidspunkt ville slutte - jeg kunne pludselig se meget klart hvorhen dette ville føre mig.
Jeg fik faktisk også en minidepression efter at have læst bogen færdig, lå under min dyne i 2 timer før jeg kunne tage mig sammen til at gøre noget produktivt eller i det hele taget deltage i virkeligheden igen. Jeg var nødt til at ligge i min seng i en hel del tid bare for at forstå at ingen af personerne (især Levi og Simon Snow) ikke er virkelige.

Man kan virkelig sige at mit Fangirl-eventyr har været en kort men utrolig vild følelsesmæssig rutsjebanetur - jeg synes selv at de vilde rutsjebaner er de bedste. Denne var ingen undtagelse.

- Anna