Originaltitel: Rift (Nightshade Prequel #1)
Forfatter: Andrea Cremer
Forlag: Tellerup
Handling: Ember Morrow kom til verdenen på en voldsom måde, der truede med at tage både livet af mor og barn, heldigvis var der hjælp at hente. Et medlem af Conatus, en ridderorden, redder dem begge med kun en betingelse; Ember skal tilslutte sig Conatus når hun fylder 16 år.
Ember er nu 16 år og dagen hvorpå hun skal rejse mod Conatus. Hun glæder sig til at komme væk fra sin far og hans totalitære adfærd. Hos Conatus kommer hun til at lære nye ting, som hun aldrig havde drømt om. Hun nyder hvert eneste øjeblik hun befinder sig i sit nye hjem, hvor hun bliver undervist i magi og kampkunst af ridderen Barrow, som hun også synes vældig godt om. Men med magi og kampkunst er der altid nogen der ikke kan nære sig...
Bedømmelse: ***** (2 stjerner)
Anmeldelse: Da jeg lukkede bogen i efter at have læst den allersidste side havde jeg især en tanke i mit hoved; "det var vel nok en ærgerlig prequel til Nightshade", der er en serie som jeg jo som bekendt er pænt vild med - den er jo blandt favoritterne, og jeg havde virkelig nogle forventninger til denne prequel. En af de ting der helt sikkert spillede ind var at bogen tager alt for lang tid om at komme i gang, det var først omkring s. 75 ud af 400 at den den sådan rigtig begyndte. Og det gør at man sidder uden lyst til læsning og med en meh-følelse under læsningen og faktisk også bagefter. Først omkring halvvejs begynder man for første gang, sådan for alvor at overveje at læse bogen færdig, og så begynder det ellers at tage fart, den bliver virkelig bedre og bedre jo tættere på slutningen man kommer med flere seje kampscener og våben og det er jeg ret vild med.
Hverken sproget eller persongalleriet er noget ud over det usædvanlige, personer og især hovedpersonen er faktisk ret kedelige og ensidige dog med nogle få undtagelser (heldigvis). Faktisk er de to dele så gennemsnitlige at det ikke er værd at nævne.
En anden ting der næsten ikke kan nævnes er 'hovedserien', for der nærmest ingen sammenhæng mellem denne prequel og triologien med Calla og de andre ulve. In fact bliver ordet ulv faktisk slet ikke nævnt. Måske er det bl.a. manglen af ulve der er med til at gøre dette til en mindre god ting.
Heldigvis er der en tilpas lukket slutning til at jeg ikke vil fortsætte med at læse de andre prequels, hvilket vist er meget godt, for jeg tror ikke det er godt at bruge mere tid på denne bog.
- Anna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar