25 februar 2014

Top 10 tirsdag - Rewind

Top 10 Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er rewind. Det vi sige at man kan vælge et af de mange emner der er blevet brugt før. Jeg er har valgt mine yndlingsbogforsider.





1. Extremely Loud & Incredible Close af Jonathan Safran Foer
Jeg er helt vild med forsider, der viser en silhuet af enten et helt menneske eller bare enkelte dele. Og hånden passer rigtig godt sammen med typografien. Udover det er jeg også ret vild med farverne, eller måske rettere; mangel på samme.





2. Uglies af Scott Westerfeld
Pigen på forsiden ser vild ud, som en der på ingen måde kan tæmmes, og jeg elsker det. Den beskæring af close-up'et af hende og planten er spændende og jeg bliver helt fængslet af hendes blik, der jo egentlig stirre lige forbi mig - som om der er noget farligt eller mere interessant bag ved.


3. Fantastic Beast and Where to Find Them af J. K. Rowling
Jeg er utrolig vild med klassisk udseende bøger og denne bog er ingen undtagelse. Den passer godt ind i Rowlings univers og har samtidig et fint ydre der bare lægger op til at læse.
Bemærk gerne de skønne detaljer som Harrys navn og de tre revner i bindet, det gør at den bliver lidt mere speciel end mange andre bøger med den slags udseende (og så hægter den sig på Harry Potter-verdenen)



4. Luxe af Anna Godbersen 
Det her er nok en af de mest overdådige forsider jeg nogensinde har set. Og jeg må indrømme at forsiden var det primære der har fik mig til at læse serien den gang jeg fandt bøgerne. Se på den; guld, lyserød (silke-)kjole og blonde krøller, det er jo en ren prinsessebog - og jeg kan simpelthen ikke modstå den slags.



5. The Alchemyst af Micheal Scott
Det er faktisk en del år siden jeg fandt denne bog på biblioteket og jeg var solgt med det samme. Med sine smukke guldprægninger og pergamentlignende forside lovede den eventyr fra side 1 - et løfte den i helt sikkert har holdt! 


6. The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky
Jeg synes at forside passer helt vildt godt til stilen i bogen. Til dem der ikke kender The Perks, så er bogen bygget op som om det er breve skrevet til hovedpersonen, Charlie, kender. Og til det tema er layoutet jo utroligt fint. Derudover er titlen og forfatterens navn præget i forsiden - og jeg tror ikke jeg er den eneste bog-entusiast der er vil med prægede bøger.


7. Nightshade af Andrea Cremer
Udover silhuetter er jeg også ret vild med ansigter, hvoraf noget af det er skåret væk. Jeg synes det gør billedet mere spændende. Og oven i at der er et beskåret ansigt, så er hele forsiden bestrøet med fe-magi - eller måske er det mere mig der får den følelse... Jeg er i hvert vil med den magiske stemning der bliver skabt.


8. Across the Universe af Beth Revis 
Lige for tiden har jeg en ting for galaxy-edits, dvs billeder af stjernehimlen redigeret så det består af forskellige nuancer af lilla, blå, grøn og pink. Og kan I fortælle mig hvad denne forside består af? Ja, nemlig lige præcis den slags billede. Så er der også to ansigtssilhuetter, som jeg jo også er ret vild med. Det er sådan en bog jeg bare har vildt meget lyst til at læse med det samme, stortset lige meget med hvad den handler om.


9. Fangirl af Rainbow Rowell 
Det er jo en meget enkel forside, hvor der ikke sker særligt meget, der er en titel og navnet på forfatteren og det er stort set det. Det er de to personer der hviler på bogstaver som gør forsiden til noget helt specielt, når man altså har læst den. De fortæller hele historien og meget om personerne uden at spoile noget som helst, hvilket faktisk er rigtig flot klaret.



10. The Fault in our Stars af John Green
Det er egentlig en blanding af at vide at forsiden repræsenterer en af mine absolut yndlingsbøger og så at jeg er ret vild med den enkelthed der er på denne forside (hvis man ser bort for anbefalingerne, der er skrevet i den blå baggrund).
Jeg elsker hvordan enkeltheden får mig til at tænke på bogens mest berømte citat: "Okay? Okay." og hvordan jeg får lyst til at finde en pakke kleenex frem hvis bare jeg ser på den.

- Anna

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg elsker Luxe-bogen! Har faktisk ofte overvejet at købe den bare på grund af forsiden. Den ser SÅ overdådigt pompøs ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan havde jeg det også, lie indtil jeg havde læst den sidste bog. Den fik mig til at indse at bøgerne ikke var gode nok til at vil have dem stående på mine hylder. Men smukke er de, det vil jeg bestemt ikke underkende :)

      Slet