25 juli 2014

En kræftramt kærlighedshistorie

Credits: 20th Century Fox

Det skal ikke - og det har det vist heller ikke været - være en hemmelighed at The Fault in our Stars tog godt fat i mig og hev mig ind i en altødelæggende tornado af følelser. Denne tornado har lang om længe givet nok slip til at jeg kunne vriste mig fri og komme videre med mit liv (og læsning)...indtil mandag. Og hvad skete der så den mandag, spørger man så. Jo altså, jeg og nogle af mine venner fik fat i nogle billetter i en forpremiere i Cinemaxx i København, så selvfølgelig skulle vi afsted, hvad ellers?


Jeg tror, jeg er nødt til at forklare noget om mine venner. En af de ting der gør dem ret specielle fra gennemsnittet. De læser. Nu mener jeg ikke at de læser fordi de kan. Nej. De læser fordi de kan lide det og ikke kan holde op. Selvfølgelig er det ikke dem alle, men det er mange af dem. Og det varmer mit hjerte helt vildt at være i selskab med andre mennesker, der kan se det smukke i bøger. Derfor kan det umuligt være noget overraskende i at flere af mine skønne, dejlige venner havde - ligesom jeg - læst bogen inden.

Samme morgen var jeg stået op med to ting i hovedet, min årsprøve i tysk og at jeg senere på aftenen skulle i biografen med mine venner. Det overrasker vel ingen at jeg glædede mig mere til den ene af de to ting i forhold til den anden. Så hele prøven igennem kunne jeg bare ikke få tankerne omkring Hazel og Gus ud af hovedet og under det meste af prøven sad jeg egentlig bare og fundererede over hvad der vil møde mig på den store skærm samme aften. Måske var det ikke det bedste at lave når man kun har et bestemt antal timer til at skrive en tysk stil om et intetsigende emne, men det var da helt klart federe at tænke på.

Tre stolte personer, der havde læst bogen inden filmen

Normalt er jeg ikke meget for at gå i biografen, det er sgu alt for dyrt efter min mening, meeeen når det nu var John Green og en vældig god historie så jeg bestemte mig for at gøre en undtagelse. Min veninde (se billede) og jeg fik hurtigt stablet en form for arrangement på benene og der gik ikke lang tid fra vi fik oprettetet lille event på facebook til vi pludselig var 9 venner der skulle ind og se filmen sammen. Så ca. kl 18 mødtes vi i hallen i Fisketorvets Cinemaxx og var SÅ klar til at se hvad Green og 20th Century Fox havde skykket sammen til alle os ivrige fans.

Det var på ingen måde ikke en skuffelse. Jeg var fanget fra start til slut og kiggede kun væk for at se på mine venners lige så fængslede blikke.
//Anna

Credits: 20th Century Fox

2 kommentarer:

  1. Det er sådan en smuk film; og en endnu smukkere bog. Åh!

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig. Den fortjener faktisk den opmærksomhed den fik ved premieretiden

      Slet