03 november 2013

The Fault in our Stars

Titel: The Fault in our Stars (forkortelse: TFIOS)
Dansk titel: En Flænge i Himlen
Forfatter: John Green
Forlag: Penguin Books Ltd

Handling: Hazel har cancer i lungerne og har haft det i flere år. Ifølge hendes mor begynder Hazel at blive meget deprimeret og derfor bliver Hazel sendt til en støttegruppe for børn med kræft. Hazel synes det er noget af det mest deprimerende at gå til, for flere af deltagerne er sjældent med i lang tid, for de er jo dødsyge af kræft.
En dag er der en ny dreng, Augustus Waters, han er en af dem der har hidtil har overlevet den cancer han har haft, dog skulle det ene ben fjernes. Han er en helt anderledes person end nogen anden Hazel nogensinde har mødt, men selvom han falder for hende, ved hun ikke hvad hun føler for ham. Men på trods af den forvirring han skaber i hende, viser han hende en helt ny verden og giver hende et helt nyt syn på livet og døden.

Bedømmelse: ***** (en ny favorit!)
Anmeldelse: Okay, så jeg indrømmer at det handlingen lyder som en typisk tween-roman, og med det må jeg vist også sige at jeg nogle gange godt kan være lidt af en sucker for den slags. Men! Det her er ikke den typiske tween-ting, jeg synes bestemt, der er mere i den end det der lige bliver nævnt i handlingsforløbet ovenfor, men hvis jeg skriver mere, er jeg bange for at afsløre for meget.
Jeg er helt vild med den her bog, det er klart en af de bedste jeg overhovedet har læst, og lad mig kort forklare hvorfor:
Jeg har generelt svært ved tårer når jeg læser en bog eller ser en film, men TFIOS ramte på en eller anden måde alligevel tårekanalen og kan en bog det, så er den altså god!
Jamen, jeg er fuldstændig overvældet over bogen, jeg tror den har ramt mig nogle helt bestemte steder i min hjerne der bare får mig til at elske den. Hvilket jo må betyde at John Green er en virkelig god forfatter.
Så jeg har bare en ting at sige til jer: Tag ud og finde jeres eget eksemplar, enten på biblioteket, hos en af jeres venner eller i en butik. Jeg synes nemlig den er alt for god til ikke at læse den!

- Anna

2 kommentarer:

  1. Jeg er så enig med dig; denne bog er så enestående og noget helt andet end den gængse YA-fortælling! Jeg elsker den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Og nu vil jeg bare læse resten af Greens bøger, for jeg er i for vejen helt vild med det han laver (VlogBrothers, Vidcon, Nerdfighteria, DFTBA osv) og denne bog passer vildt godt ind i det jeg havde forestillet mig han er, hvilket er godt i dette tilfælde, for ellers var jeg blevet skuffet.

      Slet