31 juli 2014

Hip hurra det' din fødselsdag

Ovenstående er en sang jeg dansede åndssvagt mange gange til på min 18 års fødselsdag d. 22/7. Det var en helt fantastisk dag, der blev delt med mange af dem jeg holder allermest af i hele verden. Faktisk var det en så god dag at jeg gik rundt med et fjollet smil stort set hele dagen.

I min familie har vi en tradition med at fødseldagsbarnet pakker gaver op mens der spises morgenmad - menuen er specielt udvalgt så det kun er favoritterne der repræsenteret, dvs kakaomælk, crossainter og frøsnappere til mig. Så mens vi sad og spiste morgenmad, kunne jeg åbne mine gaver og uh hvor de lækre:

Jeg har faktisk slet ikke ønsket mig en kindle og alligevel var det den der fyldte mest på morgenbordet. Det viser
vel egentlig bare hvor godt mine forældre kender mig og min forkærlighed for læsning.


Dette er ikke en hvilken som helst glasugle. Det er faktisk lavet på øen Murano, som er kendt for sine fantastiske
glaskreationer. Og ikke nok med det, så er det faktisk en af mine bedste veninder der har taget med hjem derfra.
Det er svært ikke at holde af den når der blevet lagt den slags kærlighed i en gave.


Lidt blandet bøger fra forskellige mennesker. De to Anne-bøger er fra min mormor og morfar og The Ocean at the End of
the Lane (Neil Gaiman) er fra et vennepar af familiens


Min søster kender mig utrolig god kender derfor også til min svaghed for ringe. Dvs. købet af flotte og spændende ringe,
for det er faktisk sjældent noget jeg går med. Derudover havde hun købt en bath bomb fra Lush, som er en ret butik
- den minder på mange måder om The Body Shop, men modsat The Body Shop findes Lush ikke  i Danmark


I kan nok gætte jer til at jeg var en meget glad 18-årig den morgen, men glæden stoppede jo ikke der! Mine forældre havde bestilt bord på Sticks'n'Sushi til os, mig, min far, mor, søster, og min mormor og morfar, der også havde en lille gave med. Det var ikke bare en hvilken som helst del af kæden, det var den på toppen af Tivoli Hotel med udsigt over hele København - aka. yndlingsresturanten med udsigt over yndlingsbyen. Ikke mærkeligt at jeg var glad, vel?



Efter en utrolig dejlig aftensmad var tiden inde til at forlade min familie for at slutte mig til mine venner. Som traditionen jo foreskriver skal man jo fejre sin fødselsdag med manér og jeg kunne ikke finde på nogen bedre måde at fejre min myndighed på end at tage i byen med nogle af mine tætteste venner. Og ih en fest vi havde. Jeg er født lidt i midnat, så for at fejre at jeg rent fysisk blev 18 år, havde to af mine venner opstillet en cirkel med 18 shotglas fyldt med diverse væsker; vand, sourz, blå gajol, sodavand og en enkelt med salt opløst i vand, AD! Derefter drog vi ud i byen og tog først hjem da solen begyndte at vise sit ansigt.
Det var i sandhed en af de bedste fødselsdage
//Anna

Udsigten fra glasgulvet på øverste etage af Tivoli Hotel

6 kommentarer:

  1. Åh nogen dejlige gaver. Jeg kunne da godt lige blive 18 år en gang til, kan jeg se på det hele! :D

    I øvrigt, er det Frøprinsessen på det første billede? :D Hvem har skrevet den? Den tror jeg ikke, jeg kender, men jeg bliver da helt i tvivl! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak igen for dit tweet <3 Om første billede: Jo, det er Frøprinsessen der har sneget sig med på billedet. Bogen er en del af en serie skrevet af E. D. Baker og kan helt klart anbefales - jeg nød den i hvert fald. Derudover har den en utroligt fin forside ;)

      Slet
  2. Tillykke med fødselsdagen! Der er nu ikke noget som gaver valgt med omhu :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du bare sød <3 Og jeg kan kun give dig ret i det statement, det er nemlig super fedt :D

      Slet
  3. Et STORT "bag-tillykke" med de 18 år! :D Ønsket eller ej, så er jeg sikker på at du bliver super glad for din Kindle. Jeg købte den mest til transportlæsning, men jeg er blevet langt gladere for den, end jeg havde troet. I dag vil jeg slet ikke undvære den! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have <3 Den er allerede blevet en af mine yndlings ting og jeg kan ikke lade være med at smile lidt når jeg ser på den. Den er bare så smart! Og så er der måde adgang til Amazon og Goodreads, det er så smukt! :D

      Slet