08 september 2015

TTT - Ulæste serier

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er færdigskrevne serier jeg endnu ikke er færdig med at læse. Normalt plejer jeg faktisk at være meget loyal overfor serier jeg begynder at læse og læser den hurtigt færdig. Alligevel har jeg formået at finde ti serier frem hvor dette ikke er tilfældet.

1. Delirium af Lauren Oliver
De første to bøger fik jeg som anmeldereksemplarer af Politikens Forlag, men den sidste blev aldrig oversat til dansk og jeg har derfor aldrig fået den læst. Desværre.

2. Det Lille Hus-serien af Laura Ingalls Wilder
For ikke specielt lang tid siden opdagede jeg at jeg endnu ikke var nået til enden af Det Lille Hus-serien. Der var en enkelt bog jeg endnu ikke havde fået mine fingre i, så jeg skyndte mig at tilføje den til min ønskeliste og fik den for et par måneder siden af mine bedsteforældre.


3. Night Angel-triologien af Brent Weeks
Jeg blev faktisk først færdig med bogen for to dage siden, så den kan liiige præcis være gældende på denne liste. Det står nemlig klart for mig at det 100% er en serie jeg skal have læst færdig. Tellerup, hvis I læser med. I må rigtig gerne oversætte resten af bøgerne samt sende dem alle hjem til mig. Tak.

4. Kloden Under Vand af Ida-Marie Rendtorff
Første bog var bestemt ikke skidt, men bog nummer to begyndte at få mig til at overveje hvorvidt det var det værd at afslutte denne serien. Det var også noget der tydeligt lyser i gennem i min anmeldelse af bogen. 


5. Antboy af Kenneth Bøgh Andersen
Jeg fik de første tre af en jeg kender, men selv om jeg er vild med Kenneth Bøgh Andersen og hans historier har jeg aldrig fået læst de sidste tre. Det er faktisk lidt sjovt, for jeg var helt vild med de andre.

6. De Udødelige af Tamora Pierce
Det er SÅ mange år siden jeg læste 3'eren, men jeg er ligesom ikke rigtig kommet videre herfra, hvilket er ret ærgerligt, for vi ved alle hvor skønne Pierces historier er. Men der kommer hele tiden andre bøger i vejen og spærrer vejen mod at få læst serien færdig.


7. A Games of Thrones af George R. R. Martin (sort of....)
Jo, jeg ved godt at serien endnu ikke er afsluttet, men vi ved hvor mange bøger serien kommet til at bestå af og lagt sammen med Martins udgivelsestempo, kan den godt accepteres her. Og grunden til at jeg endnu ikke har læst den færdig? Den samme som mange andre. På trods af at jeg har erhvervet mig samtlige bøger, så er længden på de enkelte bøger mega intimiderende.

8. Divergent af Veronica Roth
Der er meget delte meninger om Roths serie og jeg må tilstå at jeg klart hælder en del af den negative side. Men jeg fik slutningen spoilet - efter kraftige overtalelsesforsøg - og jeg må indrømme at jeg er nysgerrig over at hvordan Roth kommer omkring den slutning.


9. Den Udødelige Nicholas Flamels Hemmeligheder af Michael Scott
Jeg ejer - ligesom med GoT - samtlige bøger i serien, så jeg har ikke den undskyldning at smide efter folk. Tilgengæld har de mistet nyhedens interesse, da de har stået min bogreol i relativt lang tid og jeg har vænnet mig til tanken om at de er en del af min tbr-list. Jeg må tilstå at det er noget af et problem...

10. Graceling Realm af Kristin Cashore
Jeg var helt vild med serien, den gang jeg læste den, og havde faktisk helt glemt at der var en uoversat 3'er indtil jeg begyndte at researche ugens tema. Det var helt klart en glædelig overraskelse og når jeg begynder at få en fast indkomst igen, tror jeg at det vil blive en af mine første køb.


Hvad med jer, har I også et par serier på samvittigheden? Og har I, ligesom jeg, også serier som I er begyndt på, men som skuffede jer nok til at I har droppet at læse resten?

6 kommentarer:

  1. Jeg har gang i alt for mange serier, som jeg dog har planer om at færdiggøre - engang :b
    Serier som jeg ikke har planer om at læse videre i, er lidt sværere at komme i tanke om. Men Alyson Noels 'Evermore' og Jamie McGuires 'Beautiful Disaster' er i hvert fald eksempler på serier jeg har droppet efter første bog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Evermore er jeg meget enig i. Jeg har endda - i bedste Sherlock-stil - slettet mange af mine tanker om bogen fra min hukommelse, så skuffet var jeg over den.

      Slet
    2. Det kan jeg godt forstå, andet er der vist heller ikke at gøre med den :b

      Slet
  2. Årh! Er der en 3'er til Graceling! Fabulous! Det anede jeg ikke. Den skal jeg have fat i - tak for tippet! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah! Det var præcis den reaktion jeg også havde! :D

      Slet