31 juli 2014

Hip hurra det' din fødselsdag

Ovenstående er en sang jeg dansede åndssvagt mange gange til på min 18 års fødselsdag d. 22/7. Det var en helt fantastisk dag, der blev delt med mange af dem jeg holder allermest af i hele verden. Faktisk var det en så god dag at jeg gik rundt med et fjollet smil stort set hele dagen.

I min familie har vi en tradition med at fødseldagsbarnet pakker gaver op mens der spises morgenmad - menuen er specielt udvalgt så det kun er favoritterne der repræsenteret, dvs kakaomælk, crossainter og frøsnappere til mig. Så mens vi sad og spiste morgenmad, kunne jeg åbne mine gaver og uh hvor de lækre:

Jeg har faktisk slet ikke ønsket mig en kindle og alligevel var det den der fyldte mest på morgenbordet. Det viser
vel egentlig bare hvor godt mine forældre kender mig og min forkærlighed for læsning.


Dette er ikke en hvilken som helst glasugle. Det er faktisk lavet på øen Murano, som er kendt for sine fantastiske
glaskreationer. Og ikke nok med det, så er det faktisk en af mine bedste veninder der har taget med hjem derfra.
Det er svært ikke at holde af den når der blevet lagt den slags kærlighed i en gave.


Lidt blandet bøger fra forskellige mennesker. De to Anne-bøger er fra min mormor og morfar og The Ocean at the End of
the Lane (Neil Gaiman) er fra et vennepar af familiens


Min søster kender mig utrolig god kender derfor også til min svaghed for ringe. Dvs. købet af flotte og spændende ringe,
for det er faktisk sjældent noget jeg går med. Derudover havde hun købt en bath bomb fra Lush, som er en ret butik
- den minder på mange måder om The Body Shop, men modsat The Body Shop findes Lush ikke  i Danmark


I kan nok gætte jer til at jeg var en meget glad 18-årig den morgen, men glæden stoppede jo ikke der! Mine forældre havde bestilt bord på Sticks'n'Sushi til os, mig, min far, mor, søster, og min mormor og morfar, der også havde en lille gave med. Det var ikke bare en hvilken som helst del af kæden, det var den på toppen af Tivoli Hotel med udsigt over hele København - aka. yndlingsresturanten med udsigt over yndlingsbyen. Ikke mærkeligt at jeg var glad, vel?



Efter en utrolig dejlig aftensmad var tiden inde til at forlade min familie for at slutte mig til mine venner. Som traditionen jo foreskriver skal man jo fejre sin fødselsdag med manér og jeg kunne ikke finde på nogen bedre måde at fejre min myndighed på end at tage i byen med nogle af mine tætteste venner. Og ih en fest vi havde. Jeg er født lidt i midnat, så for at fejre at jeg rent fysisk blev 18 år, havde to af mine venner opstillet en cirkel med 18 shotglas fyldt med diverse væsker; vand, sourz, blå gajol, sodavand og en enkelt med salt opløst i vand, AD! Derefter drog vi ud i byen og tog først hjem da solen begyndte at vise sit ansigt.
Det var i sandhed en af de bedste fødselsdage
//Anna

Udsigten fra glasgulvet på øverste etage af Tivoli Hotel

25 juli 2014

En kræftramt kærlighedshistorie

Credits: 20th Century Fox

Det skal ikke - og det har det vist heller ikke været - være en hemmelighed at The Fault in our Stars tog godt fat i mig og hev mig ind i en altødelæggende tornado af følelser. Denne tornado har lang om længe givet nok slip til at jeg kunne vriste mig fri og komme videre med mit liv (og læsning)...indtil mandag. Og hvad skete der så den mandag, spørger man så. Jo altså, jeg og nogle af mine venner fik fat i nogle billetter i en forpremiere i Cinemaxx i København, så selvfølgelig skulle vi afsted, hvad ellers?


Jeg tror, jeg er nødt til at forklare noget om mine venner. En af de ting der gør dem ret specielle fra gennemsnittet. De læser. Nu mener jeg ikke at de læser fordi de kan. Nej. De læser fordi de kan lide det og ikke kan holde op. Selvfølgelig er det ikke dem alle, men det er mange af dem. Og det varmer mit hjerte helt vildt at være i selskab med andre mennesker, der kan se det smukke i bøger. Derfor kan det umuligt være noget overraskende i at flere af mine skønne, dejlige venner havde - ligesom jeg - læst bogen inden.

Samme morgen var jeg stået op med to ting i hovedet, min årsprøve i tysk og at jeg senere på aftenen skulle i biografen med mine venner. Det overrasker vel ingen at jeg glædede mig mere til den ene af de to ting i forhold til den anden. Så hele prøven igennem kunne jeg bare ikke få tankerne omkring Hazel og Gus ud af hovedet og under det meste af prøven sad jeg egentlig bare og fundererede over hvad der vil møde mig på den store skærm samme aften. Måske var det ikke det bedste at lave når man kun har et bestemt antal timer til at skrive en tysk stil om et intetsigende emne, men det var da helt klart federe at tænke på.

Tre stolte personer, der havde læst bogen inden filmen

Normalt er jeg ikke meget for at gå i biografen, det er sgu alt for dyrt efter min mening, meeeen når det nu var John Green og en vældig god historie så jeg bestemte mig for at gøre en undtagelse. Min veninde (se billede) og jeg fik hurtigt stablet en form for arrangement på benene og der gik ikke lang tid fra vi fik oprettetet lille event på facebook til vi pludselig var 9 venner der skulle ind og se filmen sammen. Så ca. kl 18 mødtes vi i hallen i Fisketorvets Cinemaxx og var SÅ klar til at se hvad Green og 20th Century Fox havde skykket sammen til alle os ivrige fans.

Det var på ingen måde ikke en skuffelse. Jeg var fanget fra start til slut og kiggede kun væk for at se på mine venners lige så fængslede blikke.
//Anna

Credits: 20th Century Fox

15 juli 2014

Yahya Hassan

Titel: Yahya Hassan
Forfatter: Yahya Hassan
Forlag: Gyldendal
Bedømmelse✬ ✬ ✬ ✬ 

Før jeg fortsætter er jeg nødt til at understrege at jeg ikke ved specielt meget om poesi, da jeg jo anmelder skønlitteratur til dagligt. Derfor har jeg også mere læst hans digte for historien og ikke nær så meget for lyrikken. 

Jeg har længe gerne ville læse denne meget omdiskuterede bog, en bog der har delt Danmark og fyldt meget både i offentligheden og i litterære diskussioner. Jeg er sikker på at I - ligesom jeg - også har hørt om udtalelser omkring hvordan Yahya Hassan har skrevet en meget provokerende digtsamling. Personligt tænkte jeg at det bestemt ikke gør noget, for jeg synes ofte folk har til vane at hids sig op over de mindste ting og samtidig synes jeg det er godt at blive udfordret af det vi læser. Det giver os en ny vinkel på vores holdninger og tanker - og det er noget man altid kan lære af. Men på en eller anden måde kommer hans provokationer til at virke mere som en sur teenager der båre ønsker at råbe end en provokatør med noget på hjerte. Det er jo på sin vis forståeligt taget hans baggrundshistorie i betragtning, men det bliver simpelthen for meget sort-hvid. Hvis det stod til mig burde der være flere gråtoner, for jeg er sikker på at de findes. 

Det er helt sikkert et rigtig vigtigt emne han tager op, faktisk flere tabubelagte. Og det vil jeg på ingen måde tage fra ham, for jeg synes det er super fedt at nogen tør tage fat i dem. Desværre ende det bare med at det ender med at kun omhandle ham og man kommer slet ikke til at se det store billede. Det ender med at blive til en selvbiografisk digtsamling mere end noget andet. Hvor er det bare super ærgerligt, for jeg havde faktisk høje, og gode forventninger, til Hassans værk, men de blev på ingen måde indfriet. 
//Anna

12 juli 2014

Årets bøger indtil videre...

Vi er allerede halvvejs inde i 2014 og sikke hurtigt det er gået. Personligt synes lige at jeg er hoppet ind i det nye år sammen med alle mine venner til nytårsfesten. Men nej. Der er faktisk gået hele seks måneder siden den skønne, skønne aften.
Det er at vi nu er halvvejs må vel betyde at der nu er en kort pause, måske en halvleg for at holde os til det fodboldtema der har indtaget hele verden. Og er det ikke noget med at man kigger tilbage på første spilletid i pausen? Så hvorfor ikke også gøre det her? Lad os se på de bøger der indtil videre har været de bedste:

1. Fangirl af Rainbow Rowell

2. Ender's Game af Orson Scott Card

3. Paper Towns af John Green

4. Alice's Adventures in Wonderland af Lewis Carroll

5. Nobody af Neil Gaiman

6. Looking for Alaska af John Green

Og de der har været mindre gode:

1. Den Store Mand af Peter Elver

2. Atomzonen af Ida-Marie Rendtorff

Der har heldigvis være langt flere gode oplevelser i min læsning end de dårlige og lad os håbe at det vil fortsætte sådan resten af året - eller i hvert under min sommerferielæsning
//Anna

09 juli 2014

I'm Back Bitches!

Okay, måske har jeg set lidt for mange sæsoner af Pretty Little Liars (2 sæsoner på 3 uger, but eh who's counting?), men lige meget hvordan det bliver formuleret, så betyder det det samme. Jeg er tilbage. Og denne gang har jeg planer om at blive i hvert fald helt frem til juletravlheden begynder og måske endda overleve den måneden uden at blive alt for stresset? Det vil være skønt.

Jeg glæder mig rigtig meget til endnu en gang at skrive om bøger og vise indkøb frem. Og jeg har da allerede lidt forberedt fra den sidste måneds tid. I starten af sidste måned tog jeg, sammen med min familie, en forlænget weekend til Berlin, hvor jeg gik lidt amok med mit indkøb af bøger... Derudover var jeg til forpremiere på The Fault in our Stars, og som mange af jer ved, så er bogen jo blandt mine favoritter. Jeg har set tilbage på det sidste halve års læsning og fundet frem til både de værsteog bedste bøger jeg har læst. Og så hae jeg selvfølgelig også læst en hulens masse bøger! Hurraaaa!

Jeg er klar. Jeg er parat. Jeg er startet.
//Anna

03 juni 2014

Top 10 Tirsdag - Bøger i min strandtaske

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti bøger jeg gerne vil have i min strandtaske - eller i hvert fald i min sommertaske. Et blegfesent menneske som jeg bliver pink som en kogt reje hvis jeg vover mig ud i solskinnet for længe af gangen.

1. Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins
Anna glæder sig til sit seniorår i Atlanta, hvor hun har et fedt job, en loyal bedsteven og et crush der godt kunne blive til mere. Derfor er hun bestemt heller ikke vild med at blive sendt på kostskole i Paris - altså lige indtil hun møder Étienne St. Clair. Klog, charmerende, smuk, Étienne har det hele...også en kæreste.

2. Little Women af Louisa May Alcott
Julen vil ikke blive det samme i år for Meg, Jo, Beth og Amy, da deres far er væk for at kæmpe i den Amerikanske Borgerkrig. Selvom de er fattige er livet for de fire søstre farverigt, når de møder nye venner, spiller spil, skændes og hjælpe hinanden gennem skuffelser og sygdom.

3. The Cuckoo's Calling af Robert Galbraith (aka. J. K. Rowling)
Efter at have mistet sit ben på grund af en landmine i Afghanistan, får han det kun lige til at køre rundt med hans arbejde som privatdetektiv. Strike har kun en klient og alle kreditorer kimer ham ned. Derudover har han lige slået op med sin kæreste og lever på sit kontor.

4. A Hundred Summers af Beatriz Williams
Memorial Day, 1938: New York socialiten Lily Dane og hendes familie er lige kommet tilbage til idylliske Seaview, Rhode Island. Hun forventer endnu en fredelig sommer med familietraditionerne og venskaber efter hendes hjertesorger, men det er lige indtil familien Greenwald også vælger at holde sommer i Seaview.

5. Paper Towns af John Green
Quentin Jacobsen har brugt hele sit liv på at være forelsket i den pragtfulde og eventyrlystne Margo Roth Spiegelman, selvfølgelig på afstand. Så da hun en aften kravler ind ad hans vindue (og i hans liv) for at få ham med på et snedigt hævntogt følger han efter.

6. Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore af Robin Sloan
00'ernes økonomiske krise har skubbet Clay Jannon væk fra livet som web-designer i San Fransisco og ind mellem hylderne i Mr. Penumbra's 24-Hous Bookstore. Efter nogle få dage på arbjedet opdager Clay at butikken er mere mærkværdig end både navnet og ejeren giver udtryk for.

7.  Eleanor and Park af Rainbow Rowell
Park og Eleanor, en rødhåret og overvægtig pige, er to teenagere, der begge er udskud på deres skole i Omaha, Nebraska. Året er 1986 og bogen er om kærlighed. Eleanor og Park forelsker sig over tegneserier og mixed tapes i skolebussen.

8. Pride and Prejudice af Jane Austen
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.

9. The Summer I Became a Nerd af Leah Rae Miller
Uden på ligner den 17-årige Madelyne Summers den typiske blonde cheerleader, men indenvendig bruger Maddie mere tid på overveje hvad der vil ske i det næste nummer af hendes yndlingstegneserie end at planlægge pep rallies med hendes hold.

10. Love Letters to the Dead af Ava Dellaira
Det begynder som en opgave i skolen: Skriv et brev til en død person. Laurel vælger Kurt Cobain fordi hendes søster, May, elskede ham. Og han dødede ung, ligesom May gjorde. Snart har Laurel en notesbog fyldt med breve til folk som Janis Joplin, Amy Winehouse, Amelia Earhart, Heath Ledger og flere - selvom hun aldrig et enkelt af dem til hendes lærer.

Der er især to bøger jeg glæder mig mere til at læse end de andre; Eleanor and Park og Mr. Penumbra's 24-Hour Bookstore, den ene på grund af alt det gode jeg har hørt om den og den anden er mest på grund af den alt for skønne titel. Jeg har faktisk snydt lidt og er allerede begyndt på Paper Towns - den er super god.
//Anna

27 maj 2014

Top 10 Tirsdag - Freebie

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er top 10 bøger som jeg ikke kan vente med at læse, fordi jeg konstant finder bøger som jeg helt vildt gerne vil læse.

1. Eleanor and Park af Rainbow Rowell

2. The Summer I became a Nerd af Leah Rae Miller

3. Paper Towns af John Green

4. Extremely Loud and Incredible Close af Jonathan Safran Foer

5. The Cuckoo's Calling af Robert Galbraith (aka. J. K. Rowling)

6. Anna and the French Kiss af Stephanie Perkins

7. Stargirl af Jerry Spinelli

8. The Book Thief af Markus Zusak

9. Across the Universe af Beth Revis

10. The Girl Who Circumnavigated Fairyland in a Ship of Her Own Making af Catherynne M. Valente

Nogle af de bøger der er på listen er bøger jeg allerede har købt. Og det er nok en af grundene til at jeg HELT vildt gerne vil læse dem, for de står bare på hylden og råber højt om løfter der indeholder eventyr og nye venner. Resten af bøgerne er nogle jeg helt bestemt har tænkt mig at anskaffe inden for de næste par måneder.
//Anna