14 april 2014

Funsies in Dublin - Books

Og nu til den del af mine evenyr i Dublin som jeg har glædet mig allermest til at fortælle jer om; mine oplevelser i den irske bogverden. Yay! Jeg ved allerede at de fleste andre lande har en meget federe (og bedre) tradition med boghandlere, hvor det er bøgerne der er i fokus i stedet for alle mulige andre fjollerier og gøgl. Og alligevel, hver eneste gang jeg træder ind i en nye udenlandsk boghandel gør det mig alligevel altid målløs at se hvor stor forskellen er.

Inden jeg tog afsted var jeg en kort lille rundtur på google for at finde frem til de mest spændende boghandlere og
biblioteker i indre by, og pludselig sad jeg med en lang, lang liste. Det lykkedes mig dog at skære listen så meget ned at
den faktisk blev realistisk


Den første butik var Books Upstairs, som er en boghandler som kun sælger bøger der på en eller anden måde har en
kobling til Irland. Det kan fx være en irsk forfatter, irske myter eller historie. Som navnet jo antyder så var det mere end
en etage, eller måske nærmere bare en svalegang, og det gjorde den bare endnu mere spændende at udforske.
Derudover er priserne slet ikke noget at klage over, hvilket jo også er et klart plus


Jeg snakkede kort med den kvindelige ekspedient og jeg har sjældent oplevet en så smilende og venlig person. Hun gik
meget op i at jeg fik min kvittering med og fik pakket mine to bøger ned i en papirspose (jeg fik dem i en pose så de
lignede de der gammeldags varepakker som man ser på film - meget skønt)


Samme dag fik jeg overtalt min veninde, begge mine lærere og den ene lærers datter om at tage med mig på national-
biblioteket. Den ene lærer opgav hurtigt og satte sig til at vente med en kop kaffe, mens vi andre gik på opdagelse.
Note: hvis du alligvel er på biblioteket, så tag forbi deres toiletter, det er faktisk også lidt af oplevelse



Gulvet i indgangshallen på biblioteket var dækket af de fineste mosaikker. Personligt synes jeg at især denne er ret skøn.
Sapientia betyder visdom på latin og står sammen med de to sfinxer, som også er et tegn på visdom og kløgt - to ting man
åbenbart skal have hvis man vil nyde bibliotekets magi


Spændingen steg i den grad da jeg og de andre gik op af trapperne og vores øjne blev fanget af et meget smukt skilt der
pegede mod 'The Reading Room'. Straks efter vi havde set fløj min hånd til kameraet for at jeg kunne dele det med andre
på et senere tidspunkt.


Men skiltet var ikke det eneste der ventede på os. På et så fint bibliotek som Nationalbiblioteket, så er vinduerne jo også dekoreret. Og når bygningen jo er fyld med bøger, så er det jo naturligt at det skal afspejles i pynten på vinduerne.
Jeg må dog indrømme at jeg ikke helt ved hvad jeg synes om denne detalje, men sød er den dog.

In memory of Thomas William Lyster - For twenty-five years the able and enligtened librarian of this library whose
enthusiastic love of books and whose kindly nature endeared him to all who knew him (1855-1922).
Denne platte gjorde mig utrolig varm om hjertet, for den fører en tilbage til en tid hvor bibliotekarer virkelig var værdsatte
for deres kunnen og ikke bare skulle vise nogle forvirrede studerende hen til hylden om knob fra det 17. århundrede

Tredje bogsted på en dag, det kørte jo bare for mig. Sinn Fein - har jeg lært - er Irlands meget nationalistiske parti og går
rigtig meget op i den nyvundne frihed som irerne lige nu nyder efter de i lang tid har hørt fuldstændig under England.
Selvom det ikke var en speciel fed oplevelse for min bognørdede personlighed, så var det stadig utroligt interessant at se
hvordan de "svælger" ved frihedskamp og irske værdier (der var kun irske bøger at finde i hele butikken)


Dagens sidste boghandel. Oh yeah fire bygninger med bøger på en dag, så ved man også det er en god dag. Denne
boghandel var faktisk også en jeg fandt på google og som jeg syntes så rigtig fin ud med de smukke vinduer og udstilling.
Den er også rigtig lækker indvendig og har et venligt og hjælpsomt personale, men desværre synes jeg ikke udvalget var
særlig godt, i hvert fald ikke i ungdomsafdelingen. Jeg fin ganske rigtigt mange bøger, men dem som jeg virkelig, virkelig
gerne ville eje havde de ikke.

Fra venstre: The Book Thief (Markus Zusak), The Wonderful Wizard of Ox (L. Frank Baum), Looking for Alaska (John
Green), Half Bad (Sally Green), Paper Towns (John Green), To Kill a Mockingbird (Harper Lee), A Pocket History of
Ireland (Joseph McCullough), The Cuckoo's Calling (Robert Galbraith), The Picture of Dorian Gray (Oscar Wilde), Little
Women (Louisa May Alcott) og Ketchup Clouds (Annabel Pitcher)



Jeg håber at mit bog-eventyr kan hjælpe nogen med noget inspiration til boglige oplevelser i Dublin. Har I nogle boghandlere i andre lande som I er blevet helt vilde med? I så fald, hvilke?
- Anna

4 kommentarer:

  1. Jeg synes faktisk tit at biblioteker i udlandet har nogle sindsygt fede omgivelser, der bare inspirerer til læsning. Det er virkelig sjældent set herhjemme (i hvert fald hvor jeg har været) :S
    Har du læst den amerikanske artikel med de mest bemærkelsesværdige biblioteker? Jeg kan ikke huske om det er i hele verden eller kun USA, tror kun det er sidstnævnte. Men der er et i Texas (tror jeg det var) som er en gammel Wallmart der er bygget om. Det er SÅ flot det bibliotek! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg har først set det nu. Indrømmet; jeg er vild med stilen og udformningen de fører, men jeg er vild med ideen om at udnytte en bygning som ikke længere er i brug - især når den er så stor som denne og derfor næsten ikke kan bruges til noget :)

      Slet
  2. Genialt indlæg! Elsker at høre dine bogeventyr :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg elsker også at opleve dem :)

      Slet