Titel: Knust | Originaltitel: Shattered | Forfatter: Teri Terry | Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 288 | Anmeldereksemplar |
Spoiler alert!
Kyla er tilbage i sidste bind af Teri Terrys triologi. Dog er hun alligevel helt ny. I hvert fald på facaden; nyt udseende og et helt nyt navn: Riley Kain. Med sin nye identitet tager hun mod en lille landsbry for foden af nogle bjerge for at finde hendes rigtige mor, der er bestyre af en hjem for forældreløse piger. Hos hendes biologiske mor forsøger hun at udfylde hullerne i hendes hukommelse og find ud af hvem hun er. Men selv her, i den afsiddesliggende by, er Kyla i fare. Både lorderne, der slettede hendes hukommelse, og terroristerne, der forsøgte at udnytte hende, er på sporet af hende og ønsker hende stoppet.
Op til bogens udgivelse i juni havde jeg glædet mig utroligt meget til at læse afslutningen på denne dystopiske triologi. Og jeg synes da også at jeg skulle vente længe på at den smukke bog skulle blive oversat fra den oprindelige udgivelse marts samme år.
Jeg nød virkelig at se Kyla i nye omgivelser - væk fra hendes mor og Amy, der virkelig forandrede og udfordrede hende samt vækkede nogle af hendes hengemte minder. Ikke nok med at Kyla begyndte at forstå mere om sig selv og sin rolle i kampen mod Lorderne jo flere minder hun får adgang til, jo bedre synes jeg også at jeg som læser begyndte at forstå Kyla og hendes bevæggrunde langt bedre. Jeg begyndte endda at holde mere af hende, hvilket virkelig er stort, da jeg bestemt ikke er hendes største fan.
Samtidig med at hendes færd væk hendes gamle liv hos moren og Amy, efter min mening, er god, så begyndte der at vokse en lille frygt inde i mig. Denne frygt voksede sig langsomt større og større og handlede om hvorvidt denne ellers ret skønne dystopia ville udvikle sig i lige så ekstrem grad som andre bøger fra samme genre, som jeg har læst. Heldigvis holder Terry sig væk fra den slags og sørger for at romanen giver mening helt til sidste sætning. Well done! Samt lige så stille begynder man at få øjnene op for et tema, der hele tiden har været i tale men kun i det skjulte. I sidste bog får det væsentlig større betydning, hvilket båder giver mening i denne roman og bedre forståelse for handlingerne i bøgerne. Igen må jeg sige; well done!
Selvom jeg jo umiddelbart lyder tilfreds med bogen, bliver det ikke en "genlæser". For mig skal en "genlæser være ualmindelig god og det var Knust ikke.
✬ ✬ ✬ ✬ ✬
Ingen kommentarer:
Send en kommentar