Natulv

Titel: Natulv | Forfatter: Cecilie Eken | Forlag: Høst & Søn | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 112

Anmeldereksemplar

Efter hendes mors død er der ingen der kan tage sig af Nethe, men hun formår med en lille hvid løgn angående sin alder at få arbejde som en barnepige på en herregård. Klintehuus, den herregård hvor Nethe arbejder, har nogle mørke hemmeligheder og ikke desto mindre rygter, men ingen vil tale om det. Den nye frue bliver beskyldt for at være en heks af sin stedsøn. Og noget slår dyrene omkring gården ihjel, nogen mener det er en ulv - men hvad er det der virkelig sker?

Ulve og hekse? That's kinda my thing. Jeg elsker magi og cool trylleremser næsten lige så højt som jeg er vild med ulve. En hver historie der indeholder ulve kommer, som det mindste, på prøve hjemme hos mig. Dog er jeg ret sart hvad angår horror, spil på overtro og hvad der gemmer sig i mørket, hvilket også var noget der kom til udtryk omkrin side 50, da jeg pludselig blev i tvivl om uhygge-niveauet. Der blev reklameret med "Downton Abbey after dark", men jeg havde ikke tænkt mig at den faktisk ville blive decideret uhyggelig. Hvilket den blev. Sort of.

On another note; det var overraskende nok ikke den skuffelse jeg havde regnet med det ville være, taget den piedestal mit 11-årige jeg har bygget til Cecilie Eken og Sikkas Fortælling i betragtning. Historien var dragende og sugede mig direkte ind i bogens univers og mysteriet om ulven, meeeeen den var nu også lige det korteste. Efter min mening kunne der uden problemer godt være afset lidt flere sider til mere forklaring og tid til at forstå hvad der foregik.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Mind Games

 Titel: Mind Games | Forfatter: Teri Terry | Forlag: Nyt Nordisk Forlag | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 351
Anmeldereksemplar

I den fremtid hvor Luna lever bruger de fleste mennesker størstedelen af deres liv i en virtuel verden. Det er der de arbejder, er sammen med venner og går til fester. Alt sammen tilpasset ned til mindste detalje så det passer brugeren bedst. Mange har også fået indopereret et implantat så de nemmere og oftere kan være til stede i deres perfekte og nøje modelleret virtuelle verden.
For Luna er det ikke sådan. Hun er ikke en del af det virtuelle for hun er en af de få Nægtere i samfundet. Men for Luna er det ekstra farligt at være anderledes for hun har en hemmelighed som ingen må vide noget om. Derfor bliver det meget vigtigere for hende at være som de andre og følge samfundets betingelser som tingene udvikler sig.

Jeg havde ærligt talt lovet mig selv at holde en pause fra bøger om korrupte samfund, for de har det med at gentage sig selv lidt for ofte. Når jeg hører om en bog der indeholder et sådan samfund tænker jeg straks på den enorme bølge i bog- og filmverdnen med kampen mellem det lille individ og store magthaver med en kærligshistorie der fylder mest lige så megt som selve kampen og det er en kliché jeg er ved at være godt træt af. Alligevel valgte jeg at læse Mind Games af Teri Terry for hun har endnu ikke skuffet mig med hendes romaner og igen sidder jeg tilbage med en vældig tilfredshed, som endda er større end da jeg læste Slettet.

Jeg tror især Terrys måde at bruge teknologien i Mind Games er det der tiltrækker mig og det er meget positivt når det kommer fra mig. Normalt er jeg nemlig ikke meget for de teknologi-dominerede bøger, for det siger mig meget, meget lidt. Heldigvis er det ikke et problem her. Teri Terry har på den bedste måde formået at blande teknologien med magi og det er ret fedt at læse resultatet af blandingen (især for én som mig der elsker og er meget fascineret af magi). Teknologien kommer i form af en slags magisk verden hvor alt er muligt, så længe du ved hvordan man bøjer reglerne. Jeg er så fascineret af det at jeg ville ønske det var virkeligt så jeg har muligheden for at prøve det. Jo tak!
Jeg tror vist det er ret tydelig at jeg er ret tilfreds med min beslutning om at give bogen en chance.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Hans og Grete

Titel: Hans og Grete | Forfatter: Neil Gaiman | Illustrator: John Kenn Mortensen | Forlag: Høst & Søn | Udgivelsesår: 2015 Sidetal: 48 | Anmeldereksemplar

Vi kender alle historien om de to søskende der bliver efterladt helt alene inde i en stor skov. Det virker nok lidt underligt at et så makabert eventyr om svigt og ondskab, fascinerer mig så meget, men ikke desto mindre er Hans og Grete blandt mine ultimative favoriteventyr.  Jeg tror det har noget at gøre med at min mormor læste det op for mig næsten hver gang jeg, som lille, overnattede hos hende og min morfar - flere gange blev eventyret endda til en blanding af de klassiske, tyske vendinger og de oversatte danske, hvilket er et tilbagevendende tema ved oplæsningen af Grimms eventyr hos dem, men nok om det. Nu hvor jeg har gjort det klart for jer, og mig selv, er det vel på ingen måde uforståeligt at jeg så gerne ville læse denne udgave omskrevet af en af mine favoritforfattere; Neil Gaiman.

Eventyret var lige så godt som altid og jeg blev suget direkte ind i fortællingen for hvem ved hvilken gang. Desværre havde jeg lidt svært ved at finde Gaiman mellem træerne i Hans og Gretes skov og sikke da en skuffelse det er at stå over for manglen af den ellers så skønne gaimanske magi. Især når det bestemt er så tydeligt at se at der er blevet brugt en hel del krudt på denne udgivelse - nok lidt af de samme grunde som mine for at læse den. Derfor er det også ekstra ærgerligt at eventyret ikke levede op til denne del af forventningerne når der er tale om så stærkt et team. Heldigvis, kan man vist sige, er alt efterarbejdet, tegningerne, siderne osv, i top.

Tegningerne er skønne, men siderne i sig selv er også ret spektaktulære. Tykke, lækre sider som i stedet for at være den typiske hvide farve har fået en lys bun farve, der giver historien en mere eventyrlig stemning. Mortensens smukke tegninger tilføjer en stor del af den dystre, smukke eventyrstemning der er at finde i hele bogen, men som nævnt tidligere er der for mig ikke meget Gaiman at se, derfor er det ekstra fedt at tegninger passer så godt til. De kombinerer flere af de elementer vi kender Gaiman for  og det vejer bestemt op for den manglende gaimanske tekst. Heldigt at tegningerne så er så skønne at det er svært at se sig træt!

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Jeg henter solen ned

Titel: Jeg henter solen ned | Forfatter: Jandy Nelson | Forlag: Gyldendal | Udgivelsesår: 2015 | Sidetal: 460 | Anmeldereksemplar

Tvillingerne Jude og Noah har siden de var helt små haft helt særligt bånd mellem hinanden, der har givet dem følelsen af nogle gange at være én af samme person, men i året op til de skal begynde i high school begynder en kløft at danne sig mellem dem.
Tre år senere er kløften dybere og bredere end aldrig før, men hvad skete der mellem de to, der ikke kunne skilles ad før i tiden før i tiden? Jude og Noah fortæller deres historie fra hvert deres unikke synspunkt men med tre år i mellem sig.

Har man fulgt med på de sociale medier, så står det klart at Nelsons bog, Jeg henter solen ned, har været et af de helt store samtaleemner blandt de bogglade tosser siden bogens udgivelse på originalsproget sidste år. På grund af hypen var jeg da også ellevild, da bogen endelig ankom med posten. Jeg har tidligere læst en af Jandy Nelsons bøger og den var jeg mildest talt ikke begejstret over (se anmeldelse her). Om det var fordi jeg var for ung til at forstå og værdsætte hvad der stod på siderne eller fordi Nelson simpelthen ikke var særlig dygtig på det tidspunkt ved jeg ikke, men denne bog står i stor kontrast til mit sidste møde med hendes forfatterskab. Jeg nød virkelig at læse historien og blev mere involveret end jeg helt har lyst til at stå ved.

Jeg tror noget af det jeg der især tiltaler mig er forfatterstemmen. Hun er langt mere malerisk og skriver i billeder. Normalt har man som læser et relativt billede af diverse scener i bogen, men det er som om Nelson går skridtet videre med de to hovedpersoner. Det giver også god mening idet de to hovedpersoner er meget kunsterisk anlagt og derfor skaber langt flere mentale billeder. Billeddannelsen er især tydelig hos Noah og jeg både hader og elsker hans måde at reagere på det han oplever. Han maler mentale billeder. Altså ikke bare noget metaforisk crap der sikkert har en dybere mening hvis man har en imaginær ph.d. i livsvidenskab men deciderede billeder med motiv. For læseren bliver både billedet og Noahs følelser helt tydelige uden han behøver at forklare dem, hvilket er ret kendetegnende for hans karakter. Samtidig bliver det en smule for passivt for min smag, hvilket ikke kun er frustrerende men også kedeligt. Det gør dog ikke noget ved mine opture over de gode ting og små sejre begge hovedpersoner oplever, jeg bliver alligevel varm om hjertet selvom det hele udspiller sig i et fiktivt univers.

Før jeg slutter af bliver jeg nødt til at nævne noget som jeg ofte forsøger at undlade på grund af den smerte det forvolder min sprogelskende del af hjernen; oversættelsen. Det er noget der sjældent bliver gjort særlig godt, fordi der er så meget som simpelthen bliver lost in translation (see what I did there?) samtidig med der forsøges at holde krampagtigt fast i forfatterens stemme og ordvalg. Her synes jeg faktisk at Gyldendals oversætter, Kina Bodenhoff, er sluppet ret godt fra oversættelsen. Hun fastholder de smukke vendinger og gentagelser som giver bogen dens poetiske vibe, hvilket er noget jeg svagt husker også går igen i Himlen ved mine fødder. Tak for det!

✬ ✬ ✬ ✬ ✬ 

When she smiled

Titel: When She Smiled | Forfatter: Ritoban Chakrabarti | Forlag: CreateSpace Independent Publishing | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 232 | Anmeldereksemplar

Mrittyunjoy Roy er en gut på 15 år. Han har boet ti år i Shimla, som er et meget nordliggende område i Indien, men de seneste to år har han brugt på en militærlignende skole væk fra hans landsby og familie. Da bogen begynder er det Mrittyunjoy Roys første skoledag tilbage i Shimla og der går da heller ikke lang tid før den hormonfyldte dreng får øjnene op for den smukke Akanksha, der går i den anden klasse. Herfra begynder hans første år tilbage i hjemlige omgivelser fyldt med alt det værste og bedste ved pubertetens peak point.

Normalt er jeg ikke vild med at tage imod selvudgivne bøger som anmeldereksemplarer, men da jeg blev kontaktet over mail af en kvinde fra Indien kunne jeg alligevel ikke lade være med at sige ja til at læse og anmelde den. Det er nemlig ikke hver dag du får muligheden for at udforske litteratur så langt fra Danmark og jeg var i den grad nysgerrig. Det var også rigtig spændende at læse den, selvom den slet ikke var henvendt til en vestligt publikum. Det kan man især se på ordvalget, for der bliver brugt en del indiske begreber uden en tilhørende forklaring på dem, i det at man vel går ud fra at læseren allerede kender til dem.

Også selve historien er anderledes fra den typiske vestlige kærlighedsroman, da den er noget mere forsigtig og uskyldig omkring de to det hele handler om. Jeg synes det er rigtig frustrerende fordi det tager meget lang tid før der bare sker en lille smule mellem de to hovedpersoner. Samtidig ved jeg også godt at det nok egentlig er mere realistisk taget deres erfaring i romantik og kærlighed i betragtning, men alligevel føles det som meeeeget lang tid før der sker bare det mindste.
Selvom den på en måde bringer mig tilbage til min første forelsker og de følelser og forhåbninger der fulgte (I kender den sikkert), så vejer det bare ikke op for farten - eller mangel på samme. For min smag går det simpelthen for langsomt, det illustreres fint ved at det først er halvvejs inde i bogen at der begynder at ske noget. Havde det været en hvilken som helst anden genre havde det nok ikke gjort så meget, men når bogen nu høre til romantik og kærlighed bliver handlingen altså for apatisk.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Arcane

Titel: Arcane | Forfatter: Sever Bronny | Forlag: Sever Bronny Ltd. | Udgivelsesår: 2014 | Sidetal: 349 | Anmeldereksemplar

14-årige Augum drømmer om at blive en troldmand og sammen med hans to venner Bridget og Leera forsøger han at nå drømmen. Men i kongedømmet er der kaos, hvilket gør deres drøm næsten umulig. For kongen er blevet styrtet af en tyran, der driver jagt på Augums mentor, den legendariske heks Anna Atticus Stone. Hans mentor har en af de syv mytiske artefakter som tyrannen skal bruge for endeligt at kunne overtage magten.

Allerede fra begyndelsen fik jeg de vildeste Harry Potter-vibes, hvilket lagde grund for en del undren for der er ikke rigtig noget der minder om Harry Potter-universet i bogen. Weeeell, udover at der findes magi og tilgangen til magien er noget mere akademisk end i de fleste bøger (jeg har læst). Og magien er jeg ret vild med. Eller rettere; magiens præmisser i bogen. Det er på ingen måde idyl og tryllestave, men tilgengæld hårdt arbejde hvor man kun kan håbe på at kunne gøre sig fortjent til at opnå ufattelige kræfter. Det er på ingen måde en selvfølge.

Som det er med de fleste bøger indeholer denne bog også sin del af plottwists, men hvis man bare er en smule velbevandret inden for litteraturens verden, så er min teori at de ikke vil chokere læseren synderligt. Det var i hvert fald sådan jeg havde det ved hvert plottwist. Det var simpelthen for ordinært.

Jeg har helt ærligt ikke meget at sige om den her bogen - hverken godt eller rigtig skidt, for skidt er det jo når der ikke rigtig er noget at sige. Det tyder på at bogen ikke gjorde noget indtryk og egentlig virkede relativt ligegyldig. Desværre. Derfor vil jeg heller ikke opholde jer længere end til en kort opsummering som en sidste kommentar. På trods af nogle ret fede tanker om magiens virken mangler den at kunne efterlade mig med mere end "ingenting" og derfor mener jeg at den ikke rigtig er værd at læse, medmindre man selvfølgelig ikke har andet tilbage på tbr-listen.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Den Fredløse

Titel: Den Fredløse | Forfatter: C. Evytt | Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 640 | Anmeldereksemplar

Anna er datter af storbonden og med denne status følge forskellige forventninger til hende, men hun har svært ved at affinde sig med omgivelserne. Hun vil ikke giftes og have børn sådan som hendes søster har og som det forventes af hende. På samme gård, hver sommer, befinder tateren Rham sig. Ligesom Anna har han svært ved at affinde sig med hvad autoriteterne mener der forventes af ham. Da Anna finder et moderløst enhjørningeføl og beslutter sig for at opforstre det, får de to outsidere øjnene op for hinanden og oplever for første gang hvad det betyder at modtage forståelse og accept uden betingelser.

Men inde i byen kommer en politiker til magten ved at bruge taterne som syndebukkene - beskrevet som tyve, mordere og hekse. Dette bringer både Rham og Anna i problemer især på grund af deres forhold, som trækker spor det følgende årti.

Med faktum at bogen foregår over ti år og i forvejen er meget tyk, har Evytt valgt at dele bogens handling op i flere dele, for at skære det uvæsentlige i handlingen fra. Hvilket er rigtig, rigtig godt! Ellers ville den simpelthen alt for langtrukken, og det er den allerede i nogle perioder - som om de andele bare er der for at trække sideantallet op. Øv. Det positive er dog at man får mere Anna.

Anna er på trods af nogle få mangler en skøn hovedperson. Der er flere gange man som læser bliver frustreret over hende, men i bund og grund er det svært ikke at heppe på hende! For Anna har, på trods af hendes menneskelighed, noget magisk over sig, som stammer fra hendes barndom og det faktum at hun er venner med en enhjørning. Som læser følger man hende fra barndommens fantastiske naivitet og tillid til det gode i alle til et, desværre, mere realistisk billede af virkelighede - præcis den samme rejse alle vi andre har oplevet. Og det er fantastisk at følge hendes rejse, selvom den ikke altid er særlig rar. 

Som det allerede har fremgået så er et af de helt store temaer i bogen det at være et udskud og med sit fokus på lidt "sære" og "udskudte" i samfundet sættes der samtidig fokus på personernes eget valg angående dette. For de har valget mellem at fortsætte som outsider eller forsøge at indynde sig i det samfund der har udskudt dem. Det tvinger læseren, her mener jeg bl.a. mig selv, til selv at tage stilling til samme problemstilling. 

Og med det er der ikke meget mere at sige om bogen end at det het klart er en af de bedre danske bøger, der både er underholdende samtidig med at den er med til at stille nogle væsentlige spørgsmål der bestemt også er relevante i virkeligheden.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Halløj på Christiansborg

Titel: Halløj på Christiansborg | Forfatter: Morten & Søren Ellemose | Forlag: Books on Demand | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 312 | Anmeldereksemplar

Den tykke, uintelligente journalist Henning Dahlmose styrter - som ved et uheld - ned i et politisk komplot, der involverer alt fra ministre, spindoktorer og godsejere til livets gang i magtens bygning, Christiansborg, og erhvervslivet i kølvandet på salget af DONG til amerikanske Gold, Digger & Saxman (I see what they did there), noget bogen også skal ses som en slags nøgleroman til.
Det er en satire der fortæller om grådighed, magtliderlighed og bagdelen ved erhvervslivet - intriger og lyssky aftaler - der alt sammen lader den almindelige borger tilbage med følgerne.

Det er sjældent jeg udfordrer mig selv med nye genre, men det valgte jeg at gøre her, mest af alt fordi forfatterne var søde og tilbød mig bogen. Grunden til denne kujon-agtige tilgang er at jeg er bange for at blive skuffet over bogen og derved genren og derefter aldrig røre genren igen. Og det er lidt sådan jeg sidder nu. Med en frygt over at vende tilbage til satire-genren. Humoren var passede slet ikke til mig. Den var mere sort, langt ondere og mere ironisk end hvad jeg selv ytre.

Heldigvis var det ikke kun en ærgerlig humor, jeg må indrømme at jeg sad og småfniste ved nogle få passager i bogen over nogle af de kommentarer der var skrevet og den helt sindssyge udstilling af det politiske landskab i Danmark, f.eks. statsministeren der er med i Vild med Dans og den forrige statsminister der er checket ind i Paradise Hotel.

Ved de fleste passager sad jeg dog med følelsen om at jeg spildte min tid - hvilket vi alle ved er den mest ærgerligt fornemmelse ved en bog. Andre gange sad jeg bare med fornemmelsen af at bogen skulle overståes og et ønske om at der var flere passager som jeg nævnte ovenfor. Mest af alt glædede jeg mig bare til at jeg var færdig med at læse den, så jeg i stedet kunne give mig i kast med nogle af mine andre bøger. Jeg manglede simpelthen at kunne se logikken bag hvordan det hele eskalerer som gør. For mig virker det kun som om at det sker for at gøre det vildere og mere vanvittig at læse.
Nej, jeg var bestemt ikke tilfreds med læsningen.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬ 

Eremitten | Decemberbogen

Titel: Eremitten | Forfatter: Thomas Rydahl | Forlag: Bindslev | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 516 | Anmeldereksemplar

Eremitten er et kaldenavn som det meste af den kanariske ø Fuerteventuras befolkning bruger når de omtaler bogens hovedperson Erhard Jørgensen. Erhard er en mand i 60'erne der for omkring 15-20 år siden kom til øen fra Danmark - som en form for flugt fra en ægteskab der ikke fungerede. Han bor alene i udkanten af en af øens større byer i et utæt hus sammen med to geder. Erhard  bruger det meste af sin tid som taxachauffør, når han altså ikke drikker diverse alkoholiserede drikke, enten alene eller sammen med nogle af hans få venner Raúl og Beatriz (Raúls kæreste, der bekrives som en sexet sydlandsk skønhed.

Bogen tager sin begyndelse med at der findes en efterladt bil på en af øens strande. I bilen finder de et efterladt spædbarn gemt i en papkasse. Myndighederne ønsker ikke at gøre noget, da de på ingen måde vil skabe opmærksomhed på denne forbrydelse. Deres grund? Frygten for en mindsket turisme ligesom med Madeleine-sagen.

Jeg havde utroligt svært ved at komme gennem bogen. Det var især Erhards perverse og meget upassende tanker om unge piger - egentlig kvinder generelt - som var direkte ækel og det var en af grundene til at jeg flere gange fandt mig selv springe passager over, hvor den slags tanker var alt for dominerende. Det var for meget for mig. Derudover var hans selvmedlidenhed et irritationsmoment jeg på ingen måde kunne se bort fra, for den skinner igennem for ofte og det gør bogen utrolig svær at læse. 

Jo mere jeg læste, jo svære blev det faktisk at fortsætte. Handlingen var heller ikke til nogen hjælp, da farten simpelthen var for langsom til min smag. Flere gange virkede det som om at selv forfatteren havde lige så svært ved at komme videre som læser og hovedperson og det er virkelig en skam.

Der var to faktorer, der gjorde at jeg kunne fortsætte med læsningen. Det ene er min personlige lyst til at vide hvad de bøger, jeg læser, ender med. Det er andet er sproget, som var super lækkert. Det gjorde mig rigtig glad at se hvor meget Rydahl har gået op i sproget. Selvom historien var svær at døje, så var sproget en nydelse. Godt og gennemtænkt hele vejen.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

 

Knust | Decemberbogen

Titel: Knust | Originaltitel: Shattered | Forfatter: Teri Terry | Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 288 | Anmeldereksemplar |

Spoiler alert!
Kyla er tilbage i sidste bind af Teri Terrys triologi. Dog er hun alligevel helt ny. I hvert fald på facaden; nyt udseende og et helt nyt navn: Riley Kain. Med sin nye identitet tager hun mod en lille landsbry for foden af nogle bjerge for at finde hendes rigtige mor, der er bestyre af en hjem for forældreløse piger. Hos hendes biologiske mor forsøger hun at udfylde hullerne i hendes hukommelse og find ud af hvem hun er. Men selv her, i den afsiddesliggende by, er Kyla i fare. Både lorderne, der slettede hendes hukommelse, og terroristerne, der forsøgte at udnytte hende, er på sporet af hende og ønsker hende stoppet.


Op til bogens udgivelse i juni havde jeg glædet mig utroligt meget til at læse afslutningen på denne dystopiske triologi. Og jeg synes da også at jeg skulle vente længe på at den smukke bog skulle blive oversat fra den oprindelige udgivelse marts samme år.
Jeg nød virkelig at se Kyla i nye omgivelser - væk fra hendes mor og Amy, der virkelig forandrede og udfordrede hende samt vækkede nogle af hendes hengemte minder. Ikke nok med at Kyla begyndte at forstå mere om sig selv og sin rolle i kampen mod Lorderne jo flere minder hun får adgang til, jo bedre synes jeg også at jeg som læser begyndte at forstå Kyla og hendes bevæggrunde langt bedre. Jeg begyndte endda at holde mere af hende, hvilket virkelig er stort, da jeg bestemt ikke er hendes største fan.

Samtidig med at hendes færd væk hendes gamle liv hos moren og Amy, efter min mening, er god, så begyndte der at vokse en lille frygt inde i mig. Denne frygt voksede sig langsomt større og større og handlede om hvorvidt denne ellers ret skønne dystopia ville udvikle sig i lige så ekstrem grad som andre bøger fra samme genre, som jeg har læst. Heldigvis holder Terry sig væk fra den slags og sørger for at romanen giver mening helt til sidste sætning. Well done! Samt lige så stille begynder man at få øjnene op for et tema, der hele tiden har været i tale men kun i det skjulte. I sidste bog får det væsentlig større betydning, hvilket båder giver mening i denne roman og bedre forståelse for handlingerne i bøgerne. Igen må jeg sige; well done!

Selvom jeg jo umiddelbart lyder tilfreds med bogen, bliver det ikke en "genlæser". For mig skal en "genlæser være ualmindelig god og det var Knust ikke.

✬ ✬ ✬ ✬ ✬

Killer Killer

Titel: Killer Killer
Forfatter: Søren Ellemose
Forlag: H. Harlsen Production
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ 

Tak til Søren Ellemose for at sende denne bog som anmeldereksemplar.

En seriemorder hærger New York, derfor bliver vicekommisær Anatolli Barritsch og hans assistens Karen Walsh sat til at finde den skyldige inden ofrene bliver for mange. Det er en svær opgave og de får brug for al den hjælp de kan få og her kommer religionshistorikeren Mordechai Rheingold ind. Han kan hjælpe med sagen der viser sig at have sammenhæng med bødler, broderskab og hævn der findes langt tilbage i tiden.

Bogen Killer Killer er min debut i denne skræmmende, uhyggelige boggenre, der alt for ofte får hårene til at rejse sig  og giver mig gåsehud i sådan en grad at jeg bliver i tvivl om de nogensinde forsvinder igen. Disse oplevelser er dog kun beskrevet ud fra da jeg forsøgte at se tv-serien Hannibal. Killer Killer når slet ikke op på samme niveau af gåsehud og ubehageligheder, men den er godt på vej. Flere gang var jeg nødt til at lægge bogen væk fo en stund, fordi den simplethen blev for meget. Nogle få gang nåede jeg endda til at overveje om hvorvidt jeg - ligesom Joey fra Friends - kunne putte bogen i fryseren. Boge var klam og fremkaldte en kvalme, der gjorde læsningen til en væmmelig prøvelse. Men der er langt mere til den prøvelse end bare en ubehagelig genre. En genre der får mig til at blive bare en smul fascineret af den ondskab der er at finde i bogen, selvom det er mig meget imod.

Allerede fra begyndelse af bogen er det tydeligt at hovedpersonen, dvs. kommisæren, både er fedladen, bitter, kold og helt utroligt konservativt orienteret. Alle personlige egenskaber der bestemt ikke taler for ham og gør hurtigt at han ryger op på en top 5 over de karakterer jeg har mindst til overs for. Desværre er han ikke den enest karakter der er ulidelig. Hans assistent Karen er ualmindeligt arrogant. En arrogance der især er koncentreret om hendes udseende, intelligens og generelle udstråling. Denne arrogance gør også bogen til en ren pinsel når synsvinklen skifter til hende, og jeg ender med en følelse der kan opsummeres i et ord; nej. Jeg forstår helt ærligt ikke hvordan man kan skrive en bog og så gøre samtlige karakterer hamrende irriterende.

Min holdning til karakterne ligner meget den jeg har til selve bogen. Den går alt for hurtigt i gang. Forstå mig ret; jeg ved godt at nogle bøger skal begynde med en vis fart, men man er nødt til at kende karaktererne inden man bliver hvirvlet for dybt ind i handlingen. Jeg synes i hvert fald at jeg alt for hurtigt befandt mig i en situation jeg aldrig havde forestillet mig - alt for langt væk fra min comfort zone til at det kunne passe med den mængde sider jeg havde læst.

Det eneste der faktisk fik mig til a udholde læsningen hale vejen til sidste side var passagerne, hvor der var kælet ekstra meget for ordene. De var korte og sjældne, men når de dukkede op, var det ren nydelse at læse selv det mindste ord. For jeg vidste at hvert ord nøjsommeligt var blevet udvalgt til at passe perfekt ind i sammenhængen med de andre. Det var smukt og det var gennemtænkt. Det er tydeligt at se at Søren Ellemose har rykket sig en del som forfatter siden han skrevt Manus Albino med sin bror. Og det er jo noget der kan få smilet frem hos selv den hårdeste kritiker, selvom jeg nu ikke vil kalde mig selv det, haha!

//Anna

Den Store Mand

Titel: Den Store Mand (læst som e-bog)
Forfatter: Peter Elver
Forlag: Nahla
Bedømmelse: ✬ ✬ ✬ ✬ ✬ (1 stjerne)

Dette er et anmeldereksemplar fra saxo.com - dog er alle meninger mine egne.

Bogen tager sin begyndelse i 1928, og handler om en families barske fortælling. Man følger familien, bestående Viggo, Karla og deres søn Elver i en historie der på mange måder er utrolig barsk. Udover disse tre personer er nogle få andre mennesker der også er vigtige for historien, heriblandt Gotfred, Alf og Sara. Disse mennesker danner rammen om en fortælling der på ingen måde er rar læsning, da blandt andet alkoholisme, misbrug af børn og livet nederst i fødekæden er nogle af de temaer der tages op.
s
Når jeg læser en bog har jeg visse kriterier til den, for det første skal bogen give mening og være, på en vis måde, nem at følge, for det andet skal den være korrekturlæst så der kun er meget få fejl at finde og for det tredje skal jeg nyde læsningen. Denne bog levede ikke op til et eneste af mine forventninger.
Jeg har faktisk sjældent oplevet en bog der har skuffet mig så meget, og det gør mig rigtig trist. For jeg synes at det må være et kæmpe nederlag som forfatter hvis man ikke kan leve op til læserens forventninger, men det ændrer selvfølgelig ikke på hvordan bogen er.

Jeg vil allerede nu gøre opmærksom på at jeg ikke har læst bogen færdig især fordi jeg på ingen måde nød at læse og bare ønskede at lave rigtig meget andet. Dette har helt sikkert noget at gøre med den klare mangel på en rød tråd og retning. Det er som om at der er rigtig mange ideer bag, men der er bare ikke nogen der bliver fuldført. Det er jo især den røde tråd der bærer historien og når den mangler, så er det svært at fører resten i en bestemt retning.
En anden ting der virkelig irriterede mig med hensyn til bogen var manglen på korrektur. For mig at se er der utroligt mange stavefejl, mange, mange flere end man bør forvente, og det gør mig led og ked af det. Hvis der så i det mindste var blevet læst korrektur, så kunne jeg have set lidt stort på at opsætningen af bogen var fuldstændig latterligt. Der var mærkelige linjeskift og pludselige ændringer i linjeafstanden. Ikke nok med det så stod sidetallene de mærkeligste steder på siden. Jeg oplevede flere gange at det stod midt i teksten. Det gjorde bogstaveligt talt ondt i mine øjne at læse det på grund af disse brølere.

Jeg er overbevist om at jeg ville have nydt bogen bare en tand mere hvis opsætningen og stavningen var blevet ordnet inden udgivelsen. Jeg havde måske endda læst den færdig...
- Anna

Splittet

Titel: Splittet (Slettet #2)
Originaltitel: Fractured
Forfatter: Teri Terry
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Spoiler Alert!
Handling: Selvom hun ikke burde, så kan Kyla huske mere og mere af hendes tidligere liv. Minder og tanker der egentlig burde have været fjernet, gemt væk, slettet, dukker op i bl.a. drømme.
Og så dukker hendes fortid op og konfrontere hende i form af én person, og denne person begynder at blande sig med hendes nutid, forsøger at få den gamle Kyla tilbage og få den nye fjernet.
Dette gør at hun bliver hvirvlet ind i kampen mellem Lorderne og frihedskæmperne, og på grund af dette bliver hun tvunget til at vælge.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for at sende denne bog til mig.
Weeee! Terry og Kyla er tilbage! Og endnu en gang bliver man væltet helt bagover over hendes historie. Det var en god fortsættelse, hvilket nogle gange er en sjældenhed. Det var virkelig rart at få en bog, som jeg virkelig har glædet mig til at læse og så var den faktisk god. Nu har jeg ventet siden efteråret på at næste bog ville blive udgivet på dansk, og det var et rigtig rart gensyn.
Den er generelt skrevet godt og hænger fint sammen med første bog - hvilket jo altid er nice.
Jeg var i hvert fald underholdt stort set hele mens jeg læste bogen og på nogle tidspunkter havde jeg bare lyst til at stoppe alt andet så jeg kunne få lov til at fortsætte min læsning.
Helt klart en bog jeg vil anbefale til jer.

- Anna

Øjnene Der Ser

Titel: Øjnene Der Ser (Lying Games #3)
Originaltitel: Two Truths and a Lie
Forfatter: Sara Shepard
Forlag: Politikens Forlag

Spoiler Alert!
Handling: Thayer er kommet tilbage, efter lang tid at være den forsvundne dreng, som Emma har hørt så meget om. Men hvem er han, og hvad vil han siden han først er kommet tilbage nu? Emma, og spøgelsesudgaven af Sutton, nærer ikke meget tillid til Thayer. For er han kommet tilbage nu for at afslutte det han forsøgte tidligere, nemlig at myrde Sutton?
Og når Emma stadig udgiver sig for at være Sutton, kan hun jo være i dødelig fare. Og der er ikke mange andre mistænkte tilbage, fordi hun på det seneste har kunne udelukke en del pga. alibier. Og når hun så finder ud af at Thayer var den sidste, der så Sutton i live, well i kan jo næsten selv gætte jer til hvad Emma tænker...

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Det er klart den bedste bog af de tre jeg har læst, og det handler mest af alt om man nu kender Emma og alle de andre meget bedre og hun faktisk er begyndt at falde til i Tucson. Og det giver en helt anden ro hos Emma, der gør at man bedre kan fokusere på alt det der foregår omkring hende. Og der er jo en del.
Når man læste den var man helt fanget af handlingen og paranoiaen (det har jeg vist nævnt før ikke??) og det er jo helt ideelt. Jeg glædede mig til at læse videre og kunne nærmest ikke vente til jeg fik fri for skole, for så kunne jeg jo læse videre. Og det er jo fedt.
Men nu hvor jeg er kommet lidt på afstand af bogen, synes jeg ikke at den var så god som jeg gjorde den til. For den er lidt overfladisk på nogle måder. Jeg synes, især Emma begynder at bliver mere som Sutton, eller rettere sådan som hun tror Sutton er. Og den opfattelse Emma har af Sutton er temmelig overfladisk, derfor er det jo også svært at det ikke smitter af på måden bogen er skrevet på.
Udover det var jeg faktisk tilfreds med bogen, og hvis I har læst #1 og #2 så er i da også nødt til at læse denne, ikk??

- Anna

Sandhed eller konsekvens

Titel: Sandhed eller konsekvens (Lying Game 2)
Originaltitel: Never have i ever
Forfatter: Sara Shepard
Forlag: Politikens Forlag

Spoiler Alert!
Handling: Der er nu gået omkring to uger siden Sutton døde og Emma lader fortsat som om hun er Sutton. Hendes største grund til fortsat at stjæle en andens identitet er, at Emma vil finde sin søsters morder og også hvordan hun døde. Emma har nemlig fundet ud af at Snuff-videoen ikke viser Suttons død, men bare en af mange jokes som Sutton og hendes veninder lavede mod hinanden. "Til Kanten" er navnet på denne insider-gruppe. Denne gruppes formål er en leg, der går ud på at lave jokes med andre, ofrene kan enten være medlemmerne eller outsidere. En sådan gruppe hjælper jo ikke ligefrem på at indsnævre dem der ønskede at skade Sutton.
Så det er ikke lige nemt at skulle lade som om hun er Sutton især ikke når hun begynder at få følelser for en af de rigtig upopulære drenge, Ethan.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Dette er et anmeldereksemplar.
Jeg må være ærlig og sige at første bog ikke var det bedste jeg har læst, men jeg kender lidt til Shepards stil, så jeg ville da gerne lige give den en chance til. Og det var da en rigtig god beslutning. Bog 2 er da klart mere spændende og interessant end den første, og en giver endda lyst at læse næste bog hvilket jeg nok har gjort, nå du læser dette.
Jeg var rigtig godt underholdt under hele læsningen (kan man godt sige det??). Hele den der uhyggelige stemning er der stadig, hvilket gør at man liige skal læse lidt mere, fordi den er faktisk lidt for spændende at lægge fra sig.
Shepard blander Emmas 3. personsfortælling med Suttons kommentarer og flashbacks, flashbacks der giver mere viden om hendes mord. Desværre kan Emma ikke bruge dem til noget, for hun kan hverken se eller høre Sutton.
Disse flashback gør, at man tror, at man ved det hele og lige pludselig drejer historien sig 180 grader, og man ved ingenting igen.
Nogle gange vælger eller tænker Emma nogle underlige ting og kommer frem til noget, hvor man sidder tilbage med en følelse af; wtf skete der her, og hvordan kom vi dog herhen? Og det gør bogen småirriterende på nogle punkter.
Men alt i alt; den var en hel del bedre end første bog, hvilket gør at bare for dette fortjener den en 1/2 stjerne. Jeg glæder mig til at komme i gang med næste bog.

- Anna

Den Hemmelige Loge

Titel: Den Hemmelige Loge (Young Bond #2)
Originaltitel: BloodFever
Forfatter: Charlie Higson
Forlag: Stella Bøger

Spoiler Alert!
Handling: James er ved at vende tilbage til sin helt almindelige hverdag efter den hæsblæsende påskeferie hos sin onkel. I hvert fald nogenlunde normal. Han er blevet medlem af en drengegruppe på Eton, der søger spænding og afprøver grænser for at få det. Da han en dag løber hen over et tag i forbindelse med en flugt sammen med de andre drenge, falder han bogstaveligt talt ind i endnu en sag. En sag der handler om en hemmelig gruppe af kriminelle - og det går jo ikke ligefrem ufarligt til.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Dette er et anmelder eksemplar. Normalt har jeg ikke noget imod James Bond, men den her unge version... GOD, han irriterer mig! Han er altid så bedrevidende med en god del arrogance - og det er da nogle af de mest irriterende karaktertræk, synes jeg. Og så vil han ikke rigtig indse ting. Nej, nu stopper jeg, det her skal ikke bare være en ren nedrakning af ham. Selvom det er mest på grund af ham at jeg blev så træt af bogen.
Jeg ved godt, at jeg går meget op i ham som person, men den her bog er ikke specielt dyb eller noget. Så der er ikke meget andet at gå op i, for det er så tydeligt en bog for børn på omkring 11 år. Jeg kan sagtens se at for den aldersgruppe er det en ok bog, for der er spænding og man skal kunne løse nogle smågåder. Egentlig tror jeg ikke, at jeg ville være så meget imod bogen, hvis jeg var 11, for handlingen er jo god nok.
Så er man omkring 11 år, så vil jeg da anbefale bogen, da den er en ok introduktion til James Bond.

Den enes død

Titel: Den enes død (Lying Game #1)
Originaltitel: The Lying Game
Forfatter: Sara Shepard
Forlag: Politikens Forlag

Handling: Emma har levet som et plejebarn i rigtig mange år, lige siden hendes mor forlod hende. I alle de år hun har levet hos plejefamilier, var det eneste hun ønskede sig en familie. En dag opdager hun helt tilfældigt at hun faktisk har noget familie. Hendes plejebror viser hende en video med en pige, der ligner Emma fuldstændig. I det øjeblik ved Emma at hun har en søster, og ikke bare det. Hun har en tvillingesøster!
Emma kontakter straks søsteren og aftaler at mødes med hende. Problemet er bare at, da hun ankommer på mødestedet, finder hun ud af at tvillingesøsteren, Sutton, er død. Myrdet. Og nu skal Emma lade som om, at hun er Sutton, for ellers er hun den næste.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Dette er et anmeldereksemplar. Da Politikens Forlag kontaktede mig og spurgte mig om jeg ville anmelde den her bog for dem. Og jeg er ret vild med Pretty Little Liars (tv-serien), så jeg tænkte straks, f*ck ja man! Så skal jeg se hvad Shepard ellers kan.
Og tja hun kan lige præcis det hun viste i Pretty Little Liars. Hun er rigtig god til at skabe en uhyggelig og paranoid stemning, og selv når man har lukket bogen sidder man med den der klamme følelse. Det er bestemt ikke en bog jeg vil læse alene, og da slet ikke inden jeg skal sove!
Ud over at hun som forfatter er super god til at skabe den rigtige stemning med ord, så synes jeg ikke ligefrem, at hun er den bedste i forhold til originalitet i temaerne/serierne. Hvilket er super ærgerligt, for jeg kan rigtig godt lide hendes sprog og evne til at skrive.
Og jeg skal de helt sikkert læse resten af serien, for den er for jeg vide hvad der sker med Emma.

- Anna

Pandæmonium

Titel: Pandæmonium (Delirium #2)

Originaltitel: Pandemonium

Forfatter: Lauren Oliver

Forlag: Politikens Forlag

Spoiler Alert!

Handling: Lena bor nu i Vildmarken, der hvor Alex kommer fra. Efter længere tids vandring i sorg over Alex' forsvinden møder hun tilsidst en flok "lovløse", som tager sig af hende. Hun bor sammen med dem i ruinerne fra en af de byer der fandtes før Blitzen. Her oplever hun en helt anden måde at leve på, og selvom den er hårdere end den, hun er vant til, holder hun af det.
Til det handlingsforløb er der også tilknyttet et andet. Et der foregår længere i fremme i tiden, end der hvor hun bor i Vildmarken. Et der foregår i New York, hvor Lena er flyttet ind og bor sammen med to andre i en lejlighed. Alle tre er medlem af modstandsbevægelsen og er gået undecover for at hjælpe med at stoppe operationerne.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)

Anmeldelse: Jeg glædede mig virkelig til at læse opfølgeren på første bind, og jeg blev da bestemt ikke skuffet, da jeg endelig satte mig ned og begyndte at læse. Jeg synes den virker rigtig godt sammen med bog 1, nok især fordi Oliver har valgt at fortællerkompositionen skal være en helt anden. Dvs at der er to parallelle handlingsforløb, der foregår i to forskellige tidspunkter af Lenas liv, dog ikke med meget lang tid i mellem. Jeg synes der er to rigtig gode ting ved det valg. Nummer et; den kommer ikke til at minde alt for meget om første bog, og derfor kommer man ikke hele tiden til at sammenligne. Sådan; aaarh! Det hele minder bare om hinanden. Handlingen var meget bedre i første bog! Det kunne lige så godt være en bog og ikke delt op i to!
Og nummer to; jeg tror simpelthen ikke at Oliver kunne fylde nok til at Pandæmonium kunne være to bøger, i hvert fald ikke uden at bøgerne ville blive utroligt langtrukne og kedelige. Derfor er jeg yderst tilfreds med at hun har valgt hvad hun har valgt. Især fordi bogen jo bare på rigtig mange områder er rigtig god. Jeg nød i hvert fald at læse den hele.
I denne bog får man også en anden side af kærlighed at se, nemlig sorgen over at miste en man elsker. Og jeg er ret vild med at Oliver behandler forskellige sider af kærligheden, så man ikke bare får den lyserøde forelskelse - den del var der jo rigtig meget af i bog et.
Så hvis man har læst Delirium, så skal i da klart læse Pandæmonium!
- Anna

Delirium

Titel: Delirium (samme originaltitel)

Forfatter: Lauren Oliver

Forlag: Politikens Forlag

Handling: Vi er i fremtidens USA, hvor hver enkelt by er blevet lukket af og der er ingen kontakt til resten af verdenen eller de andre byer. Hver by lever i deres egen selvstændige boble, dog bevidst om de andre byer. De lever i et samfund der faktisk minder lidt om kastesystemet, man bliver i samfundsklasserne og der er ikke mulighed for at rykke op. Man kan dog godt være sammen med folk fra forskellige klasser, men det er yderst sjældent det sker, når man først er blevet opereret. Operation gør at man bliver immun overfor amor deliria nervosa også kendt som kærlighed. En ting der er blevet erklæret en sygdom og som skal kureres.

Lena er snart 18 og skal evalueres, så hun kan blive matchet med den hun skal giftes og have børn med. Alt efter hvordan hun klare sig bestemmes hendes fremtid. Noget der findes efter operationen, der fjerner "sygdommen". Problemet er bare at på den dag møder hun en, der gør at hun umuligt kan affinde sig med det vante.

Bedømmelse: ***** (Ny favorit)

Anmeldelse: Jeg har fået tilsendt Delirium af Politikens Forlag som anmeldereksemplar, men i kan forvente en anmeldelse med personlige holdninger.

Den første del af bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på The Sims. Altså, alt hvad de skal gøre bestemmes oppefra og de har ingen fri vilje, selvfølgelig med lidt afstikkere. Præcis som i The Sims. Den der tanke blev ved med at være i mig hele vejen igennem og det var faktisk ret sjovt at sammenligne med hele vejen igennem :D

I det hele taget er den rigtig godt skrevet og gennemtænkt. Jeg nød virkelig at læse den, selvom den faktisk var ret uhyggelig. Prøv lige at tænk jer; en verden uden kærlighed! For mig er det nok den mest uhyggelige ting. Og jeg synes altså, at det hele er ret godt beskrevet. Man føler virkelig at det findes...eller nok at det kommer til at findes.

Alt det kærlighed der er med, det kan jo nemt komme til at blive kvalmt og for meget. Og vi har jo med en hovedperson der er smittet af "sygdommen" at gøre. Men det bliver den ikke. Al snakken om forelskelse og når de er sammen, det er bare rigtig hyggeligt og rart. 

Bogen kan i det hele taget anbefales, jeg glæder mig allerede til at læse næste bog.

- Anna

Monsteret fra dybet

Titel: Monsteret fra dybet (The Young Bond 1)
Originaltitel: SilverFin
Forfatter: Charlie Higson
Forlag: Stella Bøger

Handling: For første gang får vi lov til at møde den dreng, der senere bliver til den legendariske James Bond.
Her er han 12 år gammel og er lige begyndt på den engelske kostskole Eton. Han får nogle venner her og møder også sin første fjende. Han er egentlig ikke særlig glad for stedet men fortsætter alligvel med at gå der. Det eneste han kan li' er at løbetræne og det gør han så det meste af tiden.
I påskeferien tager han op til sin onkel i Skotland. Her hører han om om en forsvunden dreng. James beslutter sig for at finde ud af hvad der er sket med drengen. Og herfra bliver det rigtig James Bond-spænding i børnehøjde.

Bedømmelse: ***** (3 stjerner)
Anmeldelse: Yay endnu et anmelder eksemplar! Og endnu en gang vil jeg understrege, at det er min egen holdning, jeg skriver her.

Nu er jeg ikke den største fan af James Bond, hermed ikke sagt at jeg ikke kan lide historierne om ham, for det kan jeg godt. Jeg tror faktisk, at jeg har set alle filmene eller i hvert fald næsten alle. Men det er nu mest fordi min mor rigtig godt kan li' ham. Okay, så pointen i al den plapren; jeg er jo nok ikke lige målgruppen for den her bog, men det vil jeg holde uden for min bedømmelse. Jeg vil kigge på hvordan den er skrevet.
Det var egentlig en helt okay bog, ikke det store litterære mesterværk, men det havde jeg heller ikke forventet. Den levede op til mine forventninger, men overgik dem nu ikke. Faktisk synes jeg at der var flere passager jeg godt kunne have undværet, de var sådan lidt ligegyldige. Og så synes jeg egentlig at James virkede som en ret irriterende dreng. I kender dem godt, ikke? Den slags der bare er god til alt og så prøver de ikke en gang. Møgirriterende. Ja, sådan er James i bogen. Og det er ret svært at læse en bog, når man har så svært have nok empati for hovedrollen. Jeg vil dog lige tilføje at jeg faktisk fik empati for ham til sidst. Bare så i lige ved det.
Men bogen var alt i alt god, og jeg regner da med at læse forsættelse. Det er af to årsager. Den er at jeg har fået både bog 1 og 2 tilsendt af forlaget. Den anden grund er at jeg faktisk gerne vil vide hvordan han udvikler sig i bog 2, for jeg fandt et eller andet der gjorde at jeg faktisk begyndte at kunne li' ham og jeg vil rigtig gerne se mere af den dreng.

- Anna