10 februar 2015

Top 10 Tirsdag - Romancefornemmelser

Top Ten Tuesday (dansk: top 10 tirsdag) er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge udkommer der et nyt emne og denne uges emne er ti ting man vil have mere af når det kommer til kærlighedsromaner. Dette er det perfekte emne til at varme op til enhver håbløs romantikers yndlingsdag, Valentinsdag.

1. Kærlighed mellem to fra det samme køn
Det gør lidt ondt at skrive dette. Forstå mig ret. Jeg er på ingen måde imod homoseksuelle forhold, tværtimod, derfor er det ubehageligt for mig at skulle nævne det som noget særligt, da jeg fuldt ud mener også denne slags kærlighed bør være en selvfølge.

2. He loves me, he loves me not
Jeg hader det, men man kan ikke være foruden. Det er noegt af det der trækker kærlighedsroman ud, så man når at overveje hvorvidt man har lyst til at fortsætte, men det er også denne virkning der får læseren til at forelske sig i 'ham'.

3. Den undervurderede kærlighed
Når det stille og roligt falder i hak på en helt naturlig måde uden den krævende opmærksomhed som ofte er at finde i denne genre, kan jeg ikke lade være med at smile. Det er utroligt fint at se kærlighed udfolde sig mellem linjerne uden storslåede seranader eller andre lignende ting for at bevise sig værdig til den andens kærlighed.

4. Kærlighed mellem to forskellige arter
Her taler jeg selvfølgelig om især sci-fi men da helt klart også om fantasy. Jeg er vild med at læse om hekse der forelsker sig i trolde eller om et menneske der danner par med en fra Mars (hvis der da er liv deroppe, haha).

5. Twilight
Jeg veeeed godt at det ikke er socialt anerkendt at kunne lide Twilight, men jeg er stadig en sucker for i særdeleshed bog et. Der er noget over de cheesy replikker og den teenage-agtige adfærd der er at finde hos alle karaktererne, som gør det stærkt vanedannende at læse.

6. Smukke, tiltrækkende, intelligente fyre
Hvis jeg havde været af hankøn der havde skrevet dette om piger, ville jeg have fået en flok meget offensive feminister på nakken, men selv der mener jeg der er noget sandhed i det. Vi elsker alle den type der kan beskrives med disse tre adjektiver, og det er fjollet ikke at sætte pris på det, så længe man også kan bevæge sig ud over dette.

7. Sommerkærlighed
Der er ikke noget som en god sommerromance, der får én til at forestille sig hvad man selv kan få ud af denne skønne tid, med fine kjoler og mange timers varme og sol. Det er jo den perfekte tid til drømme sig lidt væk og samtidig få en smuk kulør.

8. Sidehistorien
Lige meget hvor meget jeg elsker en god kærlighedshistorie, så kan det blive for meget at det fyldes med hjerter og lyserøde skyer, derfor synes jeg ofte det er skønt når kærligheden trækker sig tilbage og bliver en mindre del af historien i stedet for hovedparten.

9. Oldies
Her mener jeg rigtig, rigtig gamle. De originale, der har inspireret de nye forfattere med at skrive deres historier. De, der på trods af deres alder har trodset tidens glemsel og stadig bliver husket i det 21. århundrede. Som Romeo & Julie, Mr. Darcy & Elizabeth Bennet og Robin Hood & Lady Marian.

10. Hjertevarme beskrivelser
En god kærlighedshistorie er ikke komplet uden den forelskede beskriver drømmefyren/-pigen ned til mindste krølle, fregne, bevægelser eller hvad der end gør at denne karakter bliver mere forelsket. I grunden betyder jo flere adjektiver og beskrivelser, fyldt med kærlighed, der er desto større mulighed for at læseren også forelsker sig i den beskrevede person.

Hvad synes I der er essentielt for en kærlighedshistorie? Er nogle af mine faktorer magen til jeres? Har I tilføjelser til min liste?

Glædelig valentinsdag på forskud, jeg håber I kommer til at nyde den med nogen I holder af!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar