Viser opslag med etiketten Anna. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anna. Vis alle opslag

06 august 2015

Den Fredløse



Titel: Den Fredløse | Forfatter: C. Evytt | Forlag: Tellerup | Udgivelsesår: 2014 | Sideantal: 640 | Anmeldereksemplar

Anna er datter af storbonden og med denne status følge forskellige forventninger til hende, men hun har svært ved at affinde sig med omgivelserne. Hun vil ikke giftes og have børn sådan som hendes søster har og som det forventes af hende. På samme gård, hver sommer, befinder tateren Rham sig. Ligesom Anna har han svært ved at affinde sig med hvad autoriteterne mener der forventes af ham. Da Anna finder et moderløst enhjørningeføl og beslutter sig for at opforstre det, får de to outsidere øjnene op for hinanden og oplever for første gang hvad det betyder at modtage forståelse og accept uden betingelser.
Men inde i byen kommer en politiker til magten ved at bruge taterne som syndebukkene - beskrevet som tyve, mordere og hekse. Dette bringer både Rham og Anna i problemer især på grund af deres forhold, som trækker spor det følgende årti.

Med faktum at bogen foregår over ti år og i forvejen er meget tyk, har Evytt valgt at dele bogens handling op i flere dele, for at skære det uvæsentlige i handlingen fra. Hvilket er rigtig, rigtig godt! Ellers ville den simpelthen alt for langtrukken, og det er den allerede i nogle perioder - som om de andele bare er der for at trække sideantallet op. Øv. Det positive er dog at man får mere Anna.

Anna er på trods af nogle få mangler en skøn hovedperson. Der er flere gange man som læser bliver frustreret over hende, men i bund og grund er det svært ikke at heppe på hende! For Anna har, på trods af hendes menneskelighed, noget magisk over sig, som stammer fra hendes barndom og det faktum at hun er venner med en enhjørning. Som læser følger man hende fra barndommens fantastiske naivitet og tillid til det gode i alle til et, desværre, mere realistisk billede af virkelighede - præcis den samme rejse alle vi andre har oplevet. Og det er fantastisk at følge hendes rejse, selvom den ikke altid er særlig rar. 

Som det allerede har fremgået så er et af de helt store temaer i bogen det at være et udskud og med sit fokus på lidt "sære" og "udskudte" i samfundet sættes der samtidig fokus på personernes eget valg angående dette. For de har valget mellem at fortsætte som outsider eller forsøge at indynde sig i det samfund der har udskudt dem. Det tvinger læseren, her mener jeg bl.a. mig selv, til selv at tage stilling til samme problemstilling. 

Og med det er der ikke meget mere at sige om bogen end at det het klart er en af de bedre danske bøger, der både er underholdende samtidig med at den er med til at stille nogle væsentlige spørgsmål der bestemt også er relevante i virkeligheden.

✬ ✬ ✬  

19 februar 2013

Top 10 tirsdag - yndlingsfigurer

Top 10 tuesdag (dansk: top 10 tirsdag er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish, hver uge kommer der et nyt emne, og denne uges emne er ynglingskarakterer fra en selvvalgt genre. Jeg har valgt fantasy:

1. Anna
Anna er ikke kun min navnesøster, hun er en superfed karakter i Lene Kaaberbøls roman Skyggeporten. Hun er så sej. Hun rejser sig fuldstændig fra at være den pige som blev kuet af alle i klassen, og det synes jeg virkelig er sejt.

2. Hermione Granger
Kloge og søde Hermione, Harry Potters bedste veninde. Hun er så sød og så ville jeg ønske at jeg lige så klog som hende, det har jeg altid haft en del respekt for.

3. Katsa
Fra Kristin Cashores flotte fortælling; Katsas Fortælling. Endnu en sej pige der bare virker som om hun bare kan alt. Og så er det svært ikke at følge hendes tanker og følelser, hvilket jeg synes er mega nice.

4. Alanna
Tamora Pierces seje hovedperson, som alle jeg kender bare er vild med, når de møder hende. At hun gøre op med normerne i hendes samfund og følger hjertet kunne nemt blive en kliche, men det bliver det heldigvis ikke :)

5. Luna Lovegood
Jamen jeg er jo vild med alt om hende, hun er nok en af de karakterer i alle de bøger jeg har læst, som jeg er allervildest med. Hele hendes mentalitet og alt hvad hun er med i, det er så fedt. Jeg kan ikke lade være med at smile når hun dukker op i en af Harry Potter-bøgerne, så ved man bare et det bliver godt.

6. Dina
Endnu en fra Lene Kaaberbøl. Det er egentlig på grund af hendes mega seje evner. Og så er der ikke ret meget mere at sige om hende. Jeg er forelsket i hendes evner og også i hende.

7. Lucy
Lille Lucy fra Narnia. Hendes nysgerrighed der får hende og hendes søskende til Narnia første gang. Og så hendes gå-på-mod, der gør hende til en sej lille heltinde.

8. Ginny Weasley
Lille søde Ginny Weasley (igen fra Harry Potters Univers) er i de senere bøger blevet en af de personer som jeg begyndte at holde mest af, jeg kan faktisk bedre lide hende end Harry Potter, jeg kan ikke forklare det rigtig, men det er nok noget med at jeg i bog 5 blev grundigt irriteret på ham, og begyndte at holde mere af Ginny g nogle af de andre.

Okay, det var så kun otte figurer, men flere synes jeg ikke der er. Jo, der er mange, men det er her simpelthen mine ynglingsfigurer. Masser af girlpower, men det nok mest fordi jeg læser flest bøger med en pige/kvinde som hovedroller, og så fungerer de her otte også lidt som mine rollemodeller.

- Bloggeren