Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

22 oktober 2015

Bibliopolium - Judd Books







Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.
Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken er Judd Books der ligger på 82 Marchmont Street - mellem Russel Square og King's Cross.

Det er godt nok sjældent man ser så mange bøger proppet sammen på så relativt lidt plads og jeg elsker det. Hylderne er ikke de mest spændende at se på, men sammen med vægten af alle de mange tusinde bøger der er at finde, får de alligevel en ganske særlig, magisk stemning over sig. Dog er det ikke rigtig den stemning butikken ellers udstråler, idet at det er en boghandel for brugte, akademiske bøger. Bøgerne rummer tilgengæld alle mulige forskellige emner lige fra det musiske til det biologiske og det virker som om der generelt sørges for at butikken er velassorteret inden for samtlige fakulteter.

Nu har jeg jo aldrig haft behov for at skulle købe bøger til mit studie - da jeg ikke er noget længere end til at have afsluttet min studentertid - men jeg kan forestille mig et sted som dette ville være skønt at købe bøgerne. Reoler er overalt og alle er fyldte med faglitteratur fra gulv til loft.



25 september 2015

Bibliopolium - Hatchards

















Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.
Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken er Hatchards på 187 Picadilly - midt i hjertet af London (og nu også hos mig).

Okay, lad os starte med et spørgsmål. Er jeg den eneste der er ved at falde i svime over mængden af bøger og tanken om varm kakao kombineret med frit valg fra alle de hylder? Det håber jeg ikke, for så er I gået forkert.
Lad mig derefter sige at det kan godt være at Waterstones ejer den største boghandel på Picadilly (og Europa), men på trods af størrelsesforskellen er der ingen tvivl om at Hatchards på alle måder er mere et besøg værd. For det første er det en af Londons ældste boghandlere samt kongelig hofleverandør (hvilket vist kan tænde en hver royalist, hihi). Efter min mening er det også London fineste og bedste - efter min mening, hvilket også betød at jeg blev der i langt længere tid end jeg egentlig behøvede, fordi der bare var så dejligt. Lad mig forklare:

Det første du ser når du træder ind fra gaden er en masse bøger der befinder sig på smukke gamle møbler, både borde og reoler, derudover holder resten af butikken sig også til dette ældrere look. Med snoede trappegelændre, tæppebelagt gulv og lamper som taget ud af en historiebog (som selvfølgelig kan findes i en af deres bøger blandt faglitteraturen). Som om dette er nok, så var stemningen vildt rar. Det er som om Londons travle gader forsvinder og man bliver suget ind i en helt anden verden i det øjeblik man træder ind ad døren. Og det giver i den grad ro til at vandre rundt i sin egen lille bogboble og udvælge de bøger man helst vil have. Og uuuuh hvor jeg var vild med det! Jeg tror aldrig at jeg har været så glad for regn som jeg var da jeg gik rundt i Hatchards, for det gav mig en god grund til ikke at forlade boghandlen til fordel for resten af min gåtur i indre London. For åh, hvor var det en dejlig boghandel!

Jeg har et tip til jer hvis I vælger at besøge den. Gør som med alt andet turistsæsonshopping i indre London, gør det tidligt på dagen, og helst en hverdag - for så undgår du BÅDE indfødte samt turister og har selv berygtede butikker som Topshop og Primark (begge på Oxford St.) næsten for dig selv.


22 august 2015

Bibliopolium - Waterstones/Piccadilly











Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.

Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken er Waterstones ved Picadilly Circus. Det første du med sikkerhed vil tænke er: "Den er jo enorm!" Og ja, ja det er den. Med sine otte etager er det den største boghandel du kan opleve i Europa - på godt og ondt. De mange etager er næsten for meget af det gode, for det bliver næsten umuligt at orientere sig, fordi man som førstegangsbesøgende/turist/fanatisk bogentusiast VIL. SE. DET. HELE! Hvilket i den grad er umuligt, medmindre du selvfølgelig har planer om at bruge det meste af din dag derinde.

Jeg valgte personligt bare at vandre lidt rundt på nogle få etager og mest kigge på ungdomsafdelingen samt cafeen (hvilket altid er sjovt og meget anbefalelsværdigt i alle boghandlere om de er skønne eller ej) og en af de nederste etager, hvor der var en farvesorteret gavebutik, eller det tror jeg butikken var. Og det var i den grad rigeligt, for der er konstant alt muligt at kigge på, bagsider at læse og nye afdelinger at opdage. Noget af det allerbedste jeg fandt ud af denne Waterstones har en masse forskellige, vildt spændende events hele året igennem. Alt fra bogsigneringer med de store forfattere til diverse bogrelaterede oplæg igen ofte med forfattere men det virker også som andre er velkomne.

Alt i alt, en lækker butik med alt hvad boghjertet begærer, men sørg for at tanke op med energi inden og have en flaske vand med dig, så du ikke går kold i mens du går rundt på etagerne.


16 maj 2015

Bibliopolium - Foyles














Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre, der er lige så bogglade som jeg. Derfor kom jeg på Bibliopolium (lat. boghandel). Ca. en gang om måneden vil jeg vise en ny boghandler frem enten fra København eller udlandet - nogle gange vil det blive oftere, andre gange sjældnere.
Endnu en gang bliver det londoniansk. Butikken er Foyles, der ligger på 107 Charing Cross Road.

Eftersigende skulle denne boghandel være et besøg værd, omend ikke for andet end at se en bygning fyldt med bøger. Og indrømmet, det var også meget overvældende. For mig var det første gang jeg har set en boghandel på denne størrelse. Det bedste af det hele var at der ikke var alt det nips og ikke-bøger der flød rundt i butikken, som man ser det i de fleste danske butikker. Stedet var stort set bare bogreoler fyldt med alskens bøger lige fra kærlighedshistorier til børnebøger til faglitteratur om mange forskellige ting. Butikken syntes dog næsten for overvældende for den almindelige besøgende især fordi jeg personligt syntes der manglede den typiske ro der kendetegner steder hvor der er mange bøger. Måske det handler om at omgivelserne var for moderne og ikke lyddæmpende nok. Måske fordi der simpelthen var der for mange bøger til at det var overskueligt. Måske var jeg bare for overvældet af de meget uvante omgivelserne. Jeg ved det ikke, men det var i hvert næsten for meget af det gode. Derfor vil jeg sige at det er en boghandel man kun bør tage i hvis man 1) vil se en enorm bygning fyldt med bøger eller 2) fordi man ved man skal have og hvor man finder det.