Selfie med Darwin

For snart to uger siden kom jeg hjem fra den lækreste uge i London. Jeg oplevede de fedeste ting og mødte de nogle dejlige mennesker - mennesker jeg rigtig, rigtig gerne vil møde igen.
For mig var turen en blanding af hygge, selvterapi og inspiration til nye sager på bloggen. Tro mig når jeg siger at alle tre ting blev i den grad opfyldt. Så den kommende tid vil jeg fortælle om forskellige minder fra min tur til en af Europas aller skønneste storbyer med disse billeder som en start:

Jeg har for ikke længe siden opdaget det magiske ved hostels. De er billigere og langt mere sociale end et hotel, så de er jo det oplagte valg for en gymnasieelev. Især når denne gymnasieelev valgte at rejse alene.

Heldigvis var mit værelse fyldt med dejlige mennesker, der, ligesom jeg, kun ønskede at skabe nye venskaber. Det var også på mit værelse jeg mødte en pige som jeg ret impulsivt tog på museum med dagen efter jeg ankom. Vi brugte hele dagen på at gå rundt på først Victoria and Albert Museum og derefter Natural History Museum. Sidstnævnte var klart det fedeste.

På Natural History Museum fik man lov til at gå oppe under loftet og kigge på skeletter der viser hvor prægtige dinosaurne egentlig var, samtidig med at man har muligheden for at nyde en helt utrolig smuk bygning. Derudover er der en kæmpe samling af alle mulige udstoppede dyr og udstillinger med alt hvad man kan forestille sig inden for naturhistorie. Det eneste der kan sætte en stopper for alt det fantastiske er trætte ben (og øjne). Det er ret fantastisk

Okay, en ting er mængden af diamanter. En anden ting er at de fleste af dem er følsomme over for uv-lys. Hvor sejt er det lige? Mega cool efter min mening. Hvis det ikke er nok til at overbevise jer, så kan jeg fortælle at samlingen hedder The Aurora Pyramid of Hope og består af 296 diamanter! Det var også her, foran dette montre, jeg for første gang i mit liv fik et ønske om at få en diamant. Og ikke bare en diamant, det skal være en uv-sensitiv diamant.

Jeg har en stor interesse for rummet og alt hvad der høre med, derfor var jeg lige ved at hoppe af glæde da jeg støtte på disse super seje rumsten. Fra rummet! Jeg kan stadig ikke fatte det. De glitre og ligner faktisk det du man ser i film. Desværre var lyset ufattelig dårligt, og det var derfor fuldstændig umuligt at indfange den magi, der var ved dem.

Hvis man forsøger at gå helt op på øverste etage møder dette syn dig når du går ad den sidste trappe. Det største træsnit jeg nogensinde har set og også et af de pæneste. Den var helt ufattelig stor, så stor at der skulle mere end to mennesker på min størrelse (jeg er næsten 1.70) til at nå fra den ene ende til den anden. Det var meget mærkelig oplevelse at se på noget der viste sig at være over 1300 år gammelt. Jeg syntes at det næsten var ufatteligt.

Dronten overraskede mig en del. Jeg troede ikke der fandtes et eneste eksemplar af den - og at den faktisk havde lidt af en mytologisk status - så da jeg så den stå der, udstoppet men med fjer og krop var jeg mildest talt forbløffet. Desværre var min glæde over at se en dronte kortvarig, det viste sig at den var kunstig. En gengivelse af de virkelige der en gang skulle have gået rundt på Mauritius.

Som I kan se har jeg haft en super spændende tur på et af de sejeste (og meget nørdede) museer i London. Der var konstant noget at kigge på og selvom både mine og min nye venindes ben gjorde helt åndssvagt ondt, så var vi ikke til at stoppe. Vi skulle se det hele. Og det gjorde vi også næsten. Det var en god dag.

Hvad med jer, hvad vil i betegne som en god, nej vent; den bedste dag? En dag i selskab med the one? Drikke kakao og se film i nattøj? Eller måske noget helt tredje?

//Anna