15 oktober 2015

Et dyk ned i mindekarret - Kvinden i Toget

En gang for måske 3-4 år siden mødte jeg en kvinde på et tog mod Fyn. Det lyder måske meget almindeligt, men der var mange dele ved det, der gjorde dette møde til noget særligt. Især tre ting skilte sig ud. For det første var det en meget usædvanligt at en kvinde - eller nogen anden for den sags skyld - pludselig begynder at snakke med dem der sidder sammen med i et dansk tog. Forinden havde hun bare siddet over for mig med sin hund og strikket. Jeg troede egentlig bare hun havde opdaget at jeg var færdig med at skrive på min computer da jeg tydeligt var ved at pakke den sammen og det var grunden til at hun indledte en samtale med mig. Derfor overraskede det mig enormt da hun som noget af det første fortalte mig at hun var blind. Som hun sad der med sine strikkepinde og strikkede helt fejlfrit i et ret raskt tempo virkede hun ellers som en hvilken som helst anden person hvis sanser alle fungerede upåklageligt. Vi begyndte som nævnt at snakke sammen og hold da op hvor var hun bare interessant at lytte til. Hun fortalte om hele det blindesamfund der findes i Danmark og alle de interesseorganisationer der er at finde, herunder dem der, ligesom hun, er fortalere for førerhunde. Vi kom også ind på hvordan blinde oplever verdenen uden deres syn som hjælpemiddel. Noget der overraskede mig var den måde mennesker der altid har været blinde forestiller sig perspektiv. Det er noget jeg, af åbenlyse grunde, aldrig har overvejet, fordi det for mig og mange andre jo bare er en selvfølge hvordan vi iagttager genstande. Hun forklarede mig at de har medfødt blindhed jo aldrig har set og oplevet perspektiv eller hvordan ting ser mindre ud på afstand og derfor har de meget svært ved at forestille sig hvordan det fungerer.
Men det var ikke her samtalen peakede. Det viste sig at selvom hun ikke havde set mig med min computer havde hun hørt mig sidde og trykke på tasterne, så hun spurgte mig hvad jeg havde lavet. Jeg fortalte hende kort om min bogblog og om den boganmeldelse jeg havde været ved at skrive, men ikke kunne koncentrere mig om. Da hun hørte det lyste hun helt op, sådan som kun en bogelsker kan når hun/han møder andre med samme interesse. Og ganske rigtigt. Før hun blev blind havde hun, ligesom jeg, læst rigtig mange bøger og det var tydeligt stadig et emne hun brændte super meget for. Der gik ikke lang til før jeg sad med en liste over bøger som hun i den grad synes jeg skulle læse. Listen er stadig en jeg har i min besiddelse som et minde om denne særlig kvinde jeg mødte i toget for så lang tid siden. Denne liste på fire bøger vil jeg nu dele med jer, med mine kommentarer knyttet til punkterne. Jeg gør dette fordi jeg synes at hendes læseglæde skal deles, for det er sjældent man møder den, især i den grad som hun udstrålede, andre steder end på bogblogs og booktubes.

  • Tågerne om Avalon...Jeg kan ikke huske forfatteren, men jeg er sikker på at du kan finde ud af det (Det er en serie på fire bind med titlen Tågerne omkring Avalon. Den er skrevet af Marion Zimmer Bradley)
  • Du har jo livet for dig (Jeg kan huske hun fortalte mig en del om denne bog, for hun havde næsten lige "læst" den selv)
  • Herman Hesse... Jeg kan ikke huske hvad bogen hedder, men prøv at finde ham (Jeg ved stadigvæk ikke hvilken en af hans bøger hun henviste til, men ud fra hvilke bøger der er hans mest kendte vil jeg gætte på at det enten er Steppeulven, Glasperlespillet eller Siddhartha)
  • Julian...jeg kan ikke huske hans efternavn men bogen hedder Det Mangefarvede Land (Efternavnet er May)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar