31 oktober 2015

Love Letters to the Dead


Titel: Love Letters to the Dead | Forfatter: Ava Dellaria | Forlag: Hot Key Books | Udgivelsesår: 2014 | Sidetal: 336

Det hele begynder egentlig som en opgave i en engelsktime. Laurels klasse får til opgave at skrive et brev til en person der er død og hun vælger i første omgang at skrive til Kurt Cobain, fordi hendes søster May elskede ham og fordi han, ligesom May, døde som ung. Men det stopper ikke her. Selvom hendes lærer ikke får en eneste af Laurels breve bliver hendes notesbog snart fyldt med breve til mange døde kendte så som Janis Joplin, Heath Ledger, Amelia Earhart og Amy Winehouse. Hun skriver om at starte i high school, det at forsøge at have nye venskaber samt hendes familie, der ikke er det samme længere.

Hvordan kom jeg på den ide at jeg skulle læse denne bog i begyndelsen? Jo, Emma Watson anbefalede den på twitter lige omkring bogens udgivelse, hvilket i den grad prikkede til min nysgerrighed da jeg, ligesom så mange andre, er helt vild med Emma. Udover det havde jeg ikke de store forventninger til bogen, men det fik den godt nok vendt rundt på! Til at begynde med virker det som en hvilken som helst anden young adult-/kærlighedsbog - I kender typen - men lad jer ikke narre! Der er mere til bogen end det.

Det er en rigtig fin bog som jeg er virkelig glad or at have taget mig tid til at læse. Jeg er vild med formen i bogen. Der er noget ved den der brev- og dagbogsform, der bare gør det ekstra fedt at læse. Der opstår et mere intimt forhold mellem læser og fortæller. Når det så er sagt vil jeg lige nævne det citat der møder læseren på bogens forside. "I simply loved this book. Love Letters to the Dead is more than a stunning debut. It is the announcement of a bold new literary voice" - Stephen Chbosky, forfatter til The Perks of Being a Wallflower. Og det citat er jeg uenig i. Jo, det er en smuk debut, det vil jeg ikke sig imod, men jeg synes nu ikke ligefrem at den er mere end det. Jeg føler nemlig at jeg ikke får meget andet end en masse smukke ord fra bogen. Heldigvis er der rigeligt af dem og det gør mig utrolig glad.

✬ ✬ ✬  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar