01 december 2013

Decemberlegen #1: 1. søndag i advent - decemberbogen

Titel: Julemandens Død
Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst & Søn

Handling: Det er jul og de sidste ting skal gøres klar inden Den Store Dag, så alle har travlt. Men noget sniger sig ind på værkstedet, noget ondt - noget meget ondt faktisk - noget så ondt at det dræber Julemanden og sætter en stopper for den jul og verden som vi kender.
Nissen Aruld når at flygte fra den efterfølgende massakre og tortur af nisserne og når til Jorden. Her finder han et tvillingepar, der står på listen over de artige børn, som han beder om hjælp. De tager sammen med tvillingernes ven, Jesper, tilbage mod Værkstedet for at redde julen og finde Julemandens morder.

Bedømmelse: ***** (5 stjerner)
Anmeldelse: Jeg tænkte at det kunne være fedt at starte december ud med en anbefaling af en julekalenderbog. December er jo så fyldt med dem at det kan være svært at navigere rundt mellem dem alle, så her kommer et bud på en (faktisk to, men det kommer jeg tilbage til senere) julekalender, du kan give dig i kast med.
Da jeg var yngre læste jeg de tre første bind i Antboy-serien, og det var der min kærlighed for Kenneth Bøgh Andersens forfatterskab begyndte. Jeg synes hans evne til at skrive og binde sløjfer i sine historier er virkelig fed. Han har en evne til at beskrive alt på en måde, så man virkelig føler at man er til stede i historien eller måske endnu mere; at historien faktisk er til stede i virkeligheden.
Så da jeg så at KBA deltog i årets bogmesse, skyndte jeg mig at tilføje ham til mit program. Han fortalte om Antboy det meste af tiden, men sluttede af med at fortælle om hans nyudgivne julekalender, som jeg selvfølgelig erhvervede mig. En rigtig god ide!
Jeg er rigtig vild med flere af  KBAs ideer i bogen, især den om at alt i vores verden stammer fra Julemandens Værksted selv ideer til historier eller sange, endda ideer til julegaver, og Julemanden sender alt dette ud til vores underbevidsthed. Det er helt tydeligt, hvor stor rolle Julemanden har for alle, selvom alle måske ikke ligefrem er klar over det. Jeg synes det er en ret fin tanke.
Men alt er bestemt ikke fint, det meste er faktisk møghamrende uhyggeligt, men det forventer man vel også når bogens titel er Julemandens Død. På trods af uhyggen og den vildt ubehagelige stemning repræsentere julen stadig eventyrene og glæden - det står klart fra side 1, og jeg er vild med at man kan kombinere de to ting (og stadig få det til at virke).
Så ja, hvis du har lyst til en julekalender, der ikke bare er ren hygge, og julen gerne må indeholde gys, så er det her et oplagt valg. Men vær opmærksom på at bogen ikke er for sarte sjæle, man bør nok være omkring år før man læser den. His du har lyst til noget andet, så kan du jo prøve den gratis sms-julekalender, som KBA også har skrevet. Den skulle eftersigende ikke være lige så slem. Du kan se hvordan du gør ved at følge linket her.
- Anna

4 kommentarer:

  1. Hvor lyder den altså interessant! Kan egentligt meget godt lide vinklen på det hele, det er lidt anderledes med en uhyggelig julebog :')

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis, blev også ret hooked på det. Og det holder jo hele vejen igennem :)

      Slet
  2. Hvor lyder den god!

    Jeg vil så gerne læse den, fordi jeg stor set kun har hørt gode ting om bogen. Også kan jeg godt lide at det er en lidt anderledes julebog. Mødt du ham ikke til bogforummet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det gjorde jeg, op til flere gange haha, han virker bare så venlig :) Kan kun anbefale dig at læse den :)

      Slet