22 december 2013

Decemberlegen #22: 4. søndag i advent - decemberbogen

Titel: Pragt (Luxe #4)
Original: Splendor
Forfatter: Anna Godbersen
Forlag: Carlsen

Spoiler Alert!
Handling: Diana er taget til Havanna for at finde hendes Henry, som hun elsker og ønsker at være sammen med og han er i krig i Cuba. I mens hjemme i New York er Elizabeth ved at affinde sig i sit ægteskab med sin fars forretningspartner.
Penelope er som altid opslugt i et nyt "projekt", selvom man skulle tro at hun var tilfreds, da hun jo er blevet gift med en af de mest eftertragtede mænd i New Yorks overklasse; Henry Schoonmaker. Men nej, hun er endnu en gang optaget i at blive endnu mere begæret og især beundret af alle.
Det er helt tydeligt at nu kommer de mulige "happy ever afters" som nogen (mig) har ventet på at læse om fra bog 1.

Bedømmelse: ***** (4 stjerner)
Anmeldelse: Endelig fik jeg vished om hvordan hele historien om New Yorks overklasse slutter. Og jeg var fuldstændig forbløffet da jeg læste de sidste sider af bogen. Jeg kunne ikke rigtig fatte hvad der var sket, faktisk var jeg nødt til at læse afslutningen igen bare for at være sikker på at jeg havde læst rigtigt. Det gjorde jeg. På en eller måde var det ret befriende, for de evindelige super sukkersøde slutninger er jo frustrerende i længden. Og at slutningen er så uventet er et stort plus til en bog med et ellers lidt trægt handlingsforløb.
Men jeg vil ikke spoile mere af slutningen for jer, selvom jeg godt kunne fortsætte, haha, så jeg vil stoppe mig selv her og i stedet fortælle, hvad jeg ellers synes om bogen.
Den var egentlig meget som alle de andre, bortset fra at jeg nød den her en bitte smule mere end især nr 3. Jeg synes at man godt kunne mærke at de andre bøger bare havde ledt op til denne afslutning. Og man må sige at det var en lang og snørklet vej derhen.
- Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar