17 december 2013

Decemberlegen #17: Fremtidsdrømme

Fremtidsdrømme, fremtidsdrømme, fremtid og drømme. Det er sgu en af de svære. Hvilke drømme har jeg for fremtiden? Jo, jeg har mange, men de fleste er så standard at de ikke kan blive mere standard, så hvor spændende er det at høre om dem? Derfor vil jeg fokusere på mine drømme om hvilke bøger jeg allerhelst vil læse næste år, nærmere bestemt; de 5 bøger jeg aller helst vil læse i løbet af næste år:


Divergent af Veronica Roth - den har jo stort set været umulig at komme udenom siden den udkom, og så nu hvor første bog/film snart har præmiere får man jo smidt bogen i hovedet bare man nærmer sig litteraturens verden. Så næste år vil jeg, inden præmiereren, have læst bogen (og anmeldt den).

Game of Thrones af George R. R. Martin - endnu en af de mega populære bøger, som jeg heller ikke har læst, og denne gang er det fordi jeg har sat mig for at få i hvert fald læst bog #1 før jeg begynder at se serien. Er det dumt?

Serpina af Helle Ryding - Jeg købte den på BogForum og fik den også signeret af Ryding, og jeg har lige siden da glædet mig rigtig meget til at begynde med læsningen af den, for alle blogs roserne den jo.

Looking For Alaska af John Green - Lige siden jeg læste The Fault in Our Stars har jeg haft en kæmpe lyst til at læse flere af John Greens bøger, og den her er en af dem jeg allerhelst vil læse, for den virker bare rigtig fed (men det gør alle han bøger faktisk, men vil ikke skrive et helt forfatterskab op på min liste.).

The Cuckoo's Calling af Robert Galbraith/J. K. Rowling - Det var jo et af årets helt store overraskelser at Rowling havde udgivet endnu en bog der ikke handlede om Harry Potters univers og som den store Rowling-fan jeg er, ser jeg mig nødt til at læse den.

- Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar