10 oktober 2014

Bibliopolium - The Book Warehouse

Jeg har været i en del lækre boghandlere gennem de sidste par år og på et tidspunkt slog det mig at det ville være en super god ide at dele disse skattede steder med andre der er lige så bogglade som jeg. Derfor vil jeg nu introducere et ny ting; Bibliopolium*. Planen er at jeg som regel vil vise en ny boghandler frem enten en fra København eller udlandet den første torsdag i hver måned - nogle gange vil det blive oftere. I denne måned er der jo booktober, så derfor vil jeg have flere end normalt og de vil også blive udgivet andre tidspunkter.
I dag bliver det britisk, faktisk bliver det londoniansk. Adressen er 120 Southhampton Row, Holborn, og butikken er en del af kæden The Book Warehouse
* = bibliopolium betyder boghandel på latin


Det var faktisk ret tilfældigt at jeg faldt over denne butik på en af mine mange gåture rundt i nærområdet af hvor jeg boede. Pludselig fandt jeg mig selv i denne relativt lille butik. Lille i den forstand at den var langt mindre end mange af de andre boghandlere jeg besøgte i London. Dog skal det også siges at den havde en meget standard boghandlerstørrelse som dem man finder i Danmarks forstæder.


For mig at se var boghandleren sat op på en meget rodet mådemed bøger placeret underlige steder - især var gulvet et yndet sted til afsætningsplads. Det irriterede mig at det virkede som om der var utrolig lidt respekt overfor de mange bøger i butikken. Også hylderne var med til at få det til at virke en anelse rodet. Samtidig var de også med til at give stedet en lidt mere industriel og effektiv stemning, hvilket jo egentlig passer rigtig godt til kædens navn. Den slags tiltaler mig dog ikke det mindste.


Jeg synes dog de skal have et klap på skulderen for deres bøger. På mange måder synes jeg boghandleren minder en del om danske boghandlere, da der var mere end kun bøger i denne butik. Dog var der alligevel et kæmpe udvalg af bøger end i fx. en Arnold Busck af samme størrelse, og her dristes jeg lidt til at sige desværre, men det er en helt anden historie.
Bøgerne i butikken stod bestemt ikke alene, så det at de også blev placeret på gulvet er på sin vis forståelse - hylderne var allerede fyldt op til randen. Derudover var mange af bøgerne også sat en væsentlig del ned. Jeg fik desværre ikke spurgt om det fungere sådan normalt eller om jeg var så heldig at støde ind i deres sommer udsalg.

Åbningstider: Mandag til fredag: 8.30-22.00 | Lørdag: 9.00-22.00 | Søndag: 10.00-22.00

Har I nogle foreslår til boghandlere jeg bør besøge?
//Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar